Hej gruppe
Jeg er førstegangshundeejer, og har lige fundet ud af, hvordan jeg
sender indlæg til et sted som her, der ser ud til at være fyldt med
kloge hundemennesker, så I kan godt regne med, at spørgsmålene nu vil
komme væltende!
Jeg har en stor hanhund på knap 17 måneder. Jeg har haft ham fra han var
helt lille og altid spurgt, når vi har mødt andre hundeejere om de måtte
hilse, og hvis forholdene var til det om de måtte blive sluppet så de
kunne lege. Han har også gået til træning fra hvalp.
På det seneste er han desværre begyndt at være mindre flink til at
hilse, og har haft snerret af fremmede andre hunde. Forleden i en
hundeskov gik han ligefrem 'til angreb' på en anden hund.
Ikke værre
end jeg kunne tage ham i halsbåndet, trække ham væk og give ham et
møgfald, men nu er det jo slut med at løbe løs.
Det er blevet gradvist værre, og jeg kan se, når han møder hanhunde,
hvordan halen 'knejser', samtidig med at han tydeligvis er usikker på
sin og de andres reaktion, og stadig gerne vil lege. Han er altså meget
'pubertøs'. Jeg har prøvet at rose, når han havde hilst rigtigt, og
straks grebet ind og vist mishag, hvis han begyndte at brumme, men det
har altså ikke hjulpet.
Jeg har altid set lidt ned på de hundeejere, der ikke turde slippe deres
hund løs, og ment at de burde have socialiseret den som hvalp, og i
hvert fald have gjort noget noget før, nu står jeg selv i situationen
Jeg kan ikke engang tillade mig at træne det, jeg kan jo ikke spørge
en hundeejer om de må hilse, hvis min kan begynde at lave ballade.
--
Mvh Aino
Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley