Hej NG!
Jeg har to dejlige han-vapsere, en Labrador-X (på 4½) og en Flatcoated
Retriever (på 3½).
Min Labser har jeg haft fra hvalp, den anden fra han var 13 mdr.
Labseren har gået til lydighed (og jagttræning) siden hvalp, og da jeg fik
min flatter, skulle han jo også gå til lydighed. Han havde dog haft et
skrækkeligt liv indtil jeg fik ham, så han var ikke meget begejstret for at
skulle "væk" fra mig (f.eks. i en rondering), så jeg besluttede mig for at
starte til agility med ham (det var i efteråret 1999) - og DET var noget der
gav ham selvtillid
Han eeeeeeeeelsker at springe, løbe igennem tunnelen, over A-brædtet,
vippen, balancen o.s.v. - INTET kan slå den lille fyr ud af kurs...
Min labser virkede efterhånden træt af lydigheden, så jeg tog også ham med
til agility. Han syntes også det var evig sjovt med afvekslingen og lærte
lynhurtigt kommandoerne (det er jo en fordel, når han har været jagttrænet,
der bruger man også "venstre", "højre").
Jeg startede fra bunden med ham og lærte ham først springene, tunnelen og
A-brædtet (som han kendte fra lydigheden bare i et lavere format!).
En dag var han overmodig og fræsede selv hen på vippen med det resultat, at
han fløj ned... Havde det været min flatter, så havde det ikke slået ham ud
af kurs, men min labser er i dag overbevist om, at han falder ned hver gang
han skal på vippen.
På balancen har han haft lidt af samme problem, han vil ikke rigtig op, men
jeg hjælper ham lidt på vej (han går sidenlæns op med bagbenene på jorden,
så løfter jeg ham op og så fortsætter han selv).
Er der nogen som har nogle gode træningstips til, hvordan jeg kan indlære
ham vippen korrekt? Jeg har prøvet i selskab med trænere etc. at hjælpe ham
op på vippen (hvor vi står på hver side af ham), men han gør sig tung og
nægter! Han er dog ikke panisk angst, for han står og logrer og er ellevild,
når det lykkedes og vi kommer ned på den anden side, men kunsten er jo at
lære ham SELV at tage den... Han vejer 35 kg., så han er jo ikke den
nemmeste at holde på vippen
når han gør sig tung og læner ud til en af
siderne...
Det skal lige siges, at jeg ikke "kyser" ham med "nååååå kom såååååå" når
han skal op på vippen, men alm. kommandoer og "hujeri" og han logrer mere og
mere jo mere jeg siger, men rokker sig ikke ud af stedet.
Jannie