"Trond Øyvind Hermansen" wrote:
>
> Hej gruppe.
>
> Er jeg en forrædder? Hvis ikke, kan jeg så blive det?
Jeg vil anbefale, at du laver en aftale med din GM, så han har mulighed
for at spille det ud til dig.
Det vigtige i den sammenhæng er, at det ikke må blive dig og GM mod
resten af gruppen (så at sige), for det er en unfair kamp. Fælden i det
her nemlig, at hvis det går godt for forrædderen, kan GM få en tendens
til at favorisere, fordi han er med i den sjove del af historien uanset,
og så begynder det at gå ud over andre. Det er ikke sjovt at blive brugt
som værktøj for andres underholdning, uanset hvor lidt man går op i sin
karakter. Det handler om at være med i en historie på lige fod med
andre, også selv om det er en anden historie, hver figur
fortæller/oplever.
Hvis det skal være sjovt for alle parter synes jeg, du skal få din GM
til at gøre det meget udfordrende for dig, og sørge for, at resten af
gruppen har mulighed for at spænde ben for dig ved mange lejligheder,
enten ubevidst om, at der var et problem, eller bare ubevidst om, at det
er _dig_ der er problemet.
Derudover ville det sikkert være fedt, hvis du fra starten meldte ud
overfor din GM, at gruppen som helhed skulle sejre, og gerne på din
figurs bekostning. Kunsten heri bliver så at give dig maksimal glæde ved
at fuppe dem, og samtidig lidt frie hænder til at lave de mere luskede,
evt. GM-støttede ting, som man normalt ikke slipper afsted med, vel
vidende, at dine medspillere ville få den sidste sejrsfølelse, når dit
forrædderi når sin finale.
Hvis man vender det sådan, tror jeg, at det vil være svært for folk at
føle sig udnyttet eller uretfærdigt behandlet, for i sidste ende har du
bare været en rigtig avanceret hovedfjende.
Balancen ligger altså i, at være udfordrende - gerne uretfærdigt og med
GM's hjælp - men samtidig at give gruppen medvind nok til at det er
sjovt, og lad dem gerne vinde til sidst.
Jeg har selv prøvet at være den, der grænser til at være en forrædder,
og det er ikke sjovt særlig længe, for det er s'gu nemt at snyde folk,
der stoler på en.
En anden ting er i øvrigt, at det virker bedst, hvis du kan holde tæt
med det. Det er svært ikke at sige til nogen off-game, at man er lusket,
for det er s'gu alligevel ret fedt at luske lidt rundt bag andres ryg.
Det vil sikkert ske, at en eller anden lugter lunten og siger ting som:
"ham der Lars Uskepels, du spiller i vores nye kampagne, han virker mig
noget lusket...".
- Her er det vigtigt at have pokerfjæs! Du må endelig ikke antyde, at
det passer, for den slags viden er svær at lade sin figur abstrahere
fra, uanset hvor mange år, man har spillet rollespil. Ydermere tager det
pusten af den overraskelse det helst skulle være for gruppen, når de i
sidste ende finder ud af dit dobbeltspil (på den gode eller den hårde
måde).
Det blev lidt rodet, men jeg håber du kan bruge det til noget.
Mvh.
--
René Kragh Pedersen.
----------------------------------------------------------------------
"My doctor says that I have a malformed public duty gland and a
natural deficiency in moral fiber," he muttered to himself, "and that
I am therefore excused from saving Universes."
- Ford Prefect in "Life, the Universe and Everything".