"Peter Jensen" <pmjhds@post12.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3b8e60ac$0$85790$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har netop lagt 256Mb RAM ind i min IBM 2137, da IBM selv lovede at den
> kunne køre med 256. Maskinen har da også fundet dem og alle test viser, at
> der ER 256. Men da jeg ikke kunne mærke nogen forskel, kiggede jeg lidt i
> BIOS og her står cacheable memory kun til 64 og jeg kan ikke ændre på det.
> Er der nogen, der kan forklare, hvad DET betyder?
IBM har lavet mange modeller der starter med 2137. Du glemte lige at skrive
de sidste 3 ciffre i model numret. Det er nok et af dem der står her:
http://www.pc.ibm.com/qtechinfo/DETR-3SXHRC.html
Cacheable memory størrelsen er den mængde ram som den Level 2 cache der
sidder på motherboarded kan cache. Så hvis den er 64, vil din L2 cache kun
cache 1/4 af din rammængde hvis du har installeret 256 MB ram. L2 cachen
betyder mellem 0-10% extra performance afhængig af hvilke programmer man
bruger. Men det hjælper også meget at få mere ram i computeren, hvis den
mangler ram engang imellem. Og det du oplever er nok at de positive sider
opvejer de negative sider og du dermed ikke mærker noget. Hvis du nu brugte
et operativsystem der slugte en masse ram, og altid havde en masse
ramslugende programmer åbne, vil du sikkert opleve en kanon forbedring, men
det lyder som om at dine brugsmønstre ikke har meget gavn af mere ram.
Du kan ikke selv indstille cacheable memory størrelsen. Den er afhængig af
hvad chipsættet på bundkortet kan finde ud af. Og dette chipsæt skifter du
ikke bare ud! For så skal hele bundkortet skiftes. Men hvis dit bundkort kan
finde ud af at bruge K6-3, K6-2+ eller K6-3+ kan du stoppe en sådan
processor i, og da der sidder indbygget Level 2 cache i disse processorer
vil du kunne cache hele rammængden med denne cache.
Mvh
Anders