susanne.frank.rasmussen <susanne.frank.rasmussen@mail.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b8d4976$0$222$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Dens angst gælder også fremmede mennesker. Da den ser meget sød ud bliver
vi
> ofte spurgt af børn om de må klappe den. Det siger vi nej til, men vi har
> været ude for at helt små børn rækker ud efter den uden at spørge, hvilket
> medfører at hunden snapper efter dem. Der er dog aldrig nogen der er
kommet
> til skade.
>
> Kan det lade sig gøre at fjerne denne angst, så hunden opfører sig mere
> normalt?
Hej
Vi har en blandingshund på fire år, der så småt er ved at være ovre denne
angst for både mennesker og andre hunde sådan som du også beskriver.
Problemet med hende var selvfølgelig når vi var ude at gå tur, mødte vi
nogle, var det stensikkert hun gøede, hun begyndte dog ikke at vise tænder
eller blive aggressiv, hun ville bare væk, og kunne dette ikke lade sig gøre
gøede hun endnu mere.
Fik vi besøg af folk hun ikke kendte gøede hun nærmest konstant af dem.
Problemet var jo også ofte det, at jo mere hun gøede jo mere stirrede folk
på hende, og så blev hun endnu mere bange. Specielt børn havde hun det meget
vanskeligt med, fordi at børn ofte peger, snakker lidt højt, løber og har
store armbevægelser, bevægelser og en adfærd hun syntes var meget farligt.
Vi gik på det tidspunkt til hundetræning med vores anden hund Tilde, og
Ratata tog vi så med. Men det var ikke nogen nem opgave, for en fodboldbane
fyldt med mange hunde og mennesker var jo ikke ligefrem beroligende for
Ratata, men vi fik nogle gode råd af vores træner og de har altså virket.
For det første, når vi mødte andre hunde/mennesker snakkede vi meget
opmuntrende med opløftet stemme, roste hende, det er også vigtigt at hunden
ikke kan aflæse på dig, nu kommer der noget farligt. Man skal simpelthen
finde de brede skuldre frem, og gå derud af (håber du forstår hvad jeg
mener).
En anden ting er hvis du har mulighed for det, at aftale med et par venner
som hunden ikke kender så godt, at mødes et eller andet sted på en gå tur,
vennen skal sidde med ansigtet bort og have hundekiks parat, hunden skal
have lov at snuse til vedkommende og forhåbentlig være så modig at tage
kiksen, altså der kommer en positiv oplevelse ud af og møde et "fremmed"
menneske.
Vi fik "hundevenner" (nogle af de hunde/ejere vi gik til træning med) på
besøg, ja faktisk ret ofte, og Ratata fik rigtig mange positive oplevelser
med de besøg.
Når andre kom på besøg, gik de målfast ind af havelågen, ikke noget med at
de lige stoppede op og stirrede på Ratata. Ratata gøede men vi ignorerede
hende, hun fik lov til at snuse til folk, og de vidste på forhånd at de ikke
ligefrem behøvede at sætte ud i høj latter eller en spurt rundt i haven, de
tog det helt stille og roligt og det samme gjorde vi.
Ja det var lidt om de ting vi har gjort, og det har altså hjulpet. Hun kan
stadig godt få "tilbagefald" men der bliver længere og længere i mellem.
Ratata kom fra et "staldopdræt", og hun har sikkert ikke haft megen kontakt
med hverken mennesker eller hunde i hendes første 8 uger, hvilket kan være
svært at rette op på. Men jeg syntes bestemt ikke du skal opgive, og måske
det ville være en ide og søge noget professionel rådgivning. Vi var i hvert
fald glade for den støtte vi fik i vores klub, det var en meget stor hjælp,
og første skridt på vejen. Undskyld det blev lidt langt, men jeg håber du
kan bruge det til noget
Med Venlig Hilsen
Heidi Høegh