/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
tørring af svampe
Fra : Ivan Vejsgård Nielse~


Dato : 28-08-01 08:09

Hej

Jeg har fundet et område med lærkerørhat. Er det muligt at tørre disse i
microovn til senere brug?

mvh ivan


 
 
Klaus Alexander Seis~ (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 28-08-01 09:06

Ivan Vejsgård Nielsen skrev:

> Jeg har fundet et område med lærkerørhat. Er det muligt at
> tørre disse i microovn til senere brug?

Er det ikke voldsomt at give dem mikrobølger? Jeg ville vælge at
tørre dem på trådhylder over meget svag varme og med god vetilation.

"Alle" rørhatte kan spises, men ikke alle er lige gode. Hvordan er
lærkerørhat som spisesvamp?


// Klaus

--
><>°    vandag, môre, altyd saam

Ivan Vejsgård Nielse~ (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Ivan Vejsgård Nielse~


Dato : 28-08-01 09:18

Den er meget kraftigt smagende, og efter min mening klart en af de
bedste rørhatte. Eneste ulempe er at den skal skrælles. (også kaldet
slimet rørhat)

Jeg har desværre ikke adgang til en ordentlig ovn, men kan jeg så bare
fryse dem ned i stedet?

mvh ivan


Klaus Alexander Seistrup wrote:

> Ivan Vejsgård Nielsen skrev:
>
> > Jeg har fundet et område med lærkerørhat. Er det muligt at
> > tørre disse i microovn til senere brug?
>
> Er det ikke voldsomt at give dem mikrobølger? Jeg ville vælge at
> tørre dem på trådhylder over meget svag varme og med god vetilation.
>
> "Alle" rørhatte kan spises, men ikke alle er lige gode. Hvordan er
> lærkerørhat som spisesvamp?
>
> // Klaus
>
> --
> ><>° vandag, môre, altyd saam


Klaus Alexander Seis~ (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 28-08-01 13:50

Ivan Vejsgård Nielsen skrev:

> Den er meget kraftigt smagende, og efter min mening klart
> en af de bedste rørhatte.

Det vil jeg skrive mig bag øret.

> Jeg har desværre ikke adgang til en ordentlig ovn, men kan
> jeg så bare fryse dem ned i stedet?

Så ville jeg nok blanchere dem først. Men hør først om en anden
her i gruppen har et bedre forslag, jeg har ikke megen erfaring
med langtidsopbevaring af svampe, bortset fra tørring.


// Klaus

--
><>°    vandag, môre, altyd saam

Jan Boegh (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 28-08-01 19:34

"Klaus Alexander Seistrup" <nospam2001aug@magnetic-ink.dk> wrote in message
news:slrn9on4qr.db.nospam2001aug@zigzag.magnetic-ink.dk...

> Så ville jeg nok blanchere dem først. Men hør først om en anden
> her i gruppen har et bedre forslag, jeg har ikke megen erfaring
> med langtidsopbevaring af svampe, bortset fra tørring.

Jeg har ikke voldsomt mange erfaringer, men har dog prøvet at fryse forsk.
rørhatte og kantareller - friske, blancherede og stegte. I alle tilfælde en
jammerlig løsning, der IMHO er klart ringere end tørring.

mvh
Jan


Ole Larsen (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Ole Larsen


Dato : 28-08-01 17:26


Klaus Alexander Seistrup <nospam2001aug@magnetic-ink.dk> skrev i en
news:slrn9omk6m.db.nospam2001aug@zigzag.magnetic-ink.dk
> Ivan Vejsgård Nielsen skrev:
>
> > Jeg har fundet et område med lærkerørhat. Er det muligt at
> > tørre disse i microovn til senere brug?
>
> Er det ikke voldsomt at give dem mikrobølger? Jeg ville vælge at
> tørre dem på trådhylder over meget svag varme og med god vetilation.

Jeg skærer dem ud og tørrer dem på en finmasket rist over kogepladerne på
minimum

> "Alle" rørhatte kan spises, men ikke alle er lige gode.

Nej, det er de nok ikke. Satans- og Galde- i hvert fald kun hvis man
opfatter begrebet "spiselig" med nogen ligegyldighed.

> Hvordan er
> lærkerørhat som spisesvamp?

OK, men ikke så interessant

>
> // Klaus
>
> --
> ><>° vandag, môre, altyd saam



Ole Larsen (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Ole Larsen


Dato : 28-08-01 17:39


Ole Larsen <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en
news:vMPi7.24854$Ay1.681081@news000.worldonline.dk
> > "Alle" rørhatte kan spises, men ikke alle er lige gode.
>
> Nej, det er de nok ikke. Satans- og Galde- i hvert fald kun hvis man
> opfatter begrebet "spiselig" med nogen ligegyldighed.
>
> > Hvordan er
> > lærkerørhat som spisesvamp?
>
> OK, men ikke så interessant
>
> >
> > // Klaus
> >
> > --
> > ><>° vandag, môre, altyd saam
>
Glemte at sige, at de blånende skal koges/steges inden indtagelse

Ole



Jan Boegh (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 28-08-01 19:36

"Ole Larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
news:vMPi7.24854$Ay1.681081@news000.worldonline.dk...

> > "Alle" rørhatte kan spises, men ikke alle er lige gode.
>
> Nej, det er de nok ikke. Satans- og Galde- i hvert fald kun hvis man
> opfatter begrebet "spiselig" med nogen ligegyldighed.

Min gamle biologilærer fra seminariet sagde altid: Alle svampe kan spises,
men det er ikke alle man dør af!

mvh
Jan


Emil (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 28-08-01 22:46

On Tue, 28 Aug, Jan Boegh wrote:

>Min gamle biologilærer fra seminariet sagde altid: Alle svampe kan spises,
>men det er ikke alle man dør af!

Nu *bad* du jo ligefrem om det, så hold ud:

Plukker du i skoven ukendte svampe,
så lad først lillebror smage derpå.
Dersom han dør under skrigen og krampe,
så bør du lade svampene stå.
Og hvis der ingenting sker med den lille?
- Tja, så gik den portion svampe til spilde!

Fra Poetens bog "Barske Børnerim"


m.v.h. Emil


Emil (28-08-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 28-08-01 22:46

On Tue, 28 Aug 2001, Ivan Vejsgård Nielsen wrote:

>Jeg har fundet et område med lærkerørhat. Er det muligt at tørre disse i
>microovn til senere brug?

Ja, men det er en besværlig og meget dårlig løsning, fordi en
microovn opvarmer meget ujævnt og kraftigt, så processen kan
vanskeligt styres.

Men svampe - herunder også champignon - kan tørres uden videre
pjat, hvis de klargjorte [1] og tyndt skivede (helst kun et par
milimeter for at nedsætte tørretiden) skiver trækkes på en snor
og ophænges et luftigt sted, f.eks over computerens skærm, hvor
der er en konstant varm luftstrøm

En tredie mulighed er dampning. De klargjorte skyllede svampe
kommes i en gryde sammen med saften af en halv citron og 1 teske
salt pr. kg. svampe. Det simrer til svampene falder sammen.
Herefter kan det fryses i plastposer, eller kommes på glas, som
lige får et opkog i en gryde vand før låget sættes på (henkoges).

Ovenstående kan blendes og nedfryses i passende portioner (store
isterningebakker?) - Det er meget fint til at sætte smag på
sovse.

En gammel måde er, at lægge svampende i eddikevand et par timer,
blancere dem i vand tilsat 10 gram salt og 2 gram citronsyre pr.
liter og fordele dem i plastposer. Det afkølede blanceringsvand
hældes over, så svampene ikke tørrer ind/ud under frysningen.

Svampe kan også nedsaltes, men jeg kender ikke selve metoden.

Jeg selv tørrer pæne svampe i ovn (eller på fyret) i tykke skiver
(5-10 mm), og purerer grimme stykker som nævnt ovenfor.
Anvendelsen afhænger af konserveringsmetoden.

[1] Lærkerørhatte kan være ret slimede på hatten. De små
eksemplarer vaskes med en blød børste under rindende vand, de
ældre skalperes ved, med en sløv kniv, at tage fat i kanterne og
trække skindet af, ligesom rørerne fjernes når de er grove (lang
forklaring om skyldning af svampe er udeladt).


m.v.h. Emil


Charlotte & Jesper (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Charlotte & Jesper


Dato : 30-08-01 16:03


"Emil" <emilsen@image.dk> skrev i en meddelelse
news:dq3ooto7r044kh3ell25b08qn4poo1er1v@4ax.com...
> On Tue, 28 Aug 2001, Ivan Vejsgård Nielsen wrote:
>
> >Jeg har fundet et område med lærkerørhat. Er det muligt at tørre disse i
> >microovn til senere brug?
>
Jeg vil klart fraråde microbølgeovn. Vi har forsøgt, og der gik faktisk ild
i svampene (Karl Johan).
VH
Jesper



Peter W. Bosse (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 30-08-01 06:32

"Ivan Vejsgård Nielsen" <ivan@aub.dk> skrev i meddelandet...
> Jeg har fundet et område med lærkerørhat. Er det muligt at tørre disse
> i microovn til senere brug?

Jeg kender ikke til microovns-metoden. Men, mht. andre fremgangsmåder så
ville jeg normalt tørre de små svampe hele, og de lidt større
eksemplarer skåret i tynde skiver. De kan derefter bredes ud på en avis
(Kristligt Dagblad el. lign.) og evt. lægges over en varmekilde, eller
man kan lade dem tørre i solen. Temperaturen må dog ikke være for høj,
for hvis svampene "sveder", bliver de fordærvede. De tørrede svampe skal
føles gummiagtige, de må ikke blive til pulver af sig selv.

Svampenes aroma bliver stærkt intensiveret, og de er aldeles glimrende
til supper, saucer, risretter osv. Tørrede trævlede svampe kan males
eller stødes til et fint pulver.

En god smagsbevarende måde at konservere svampe på er at lægge dem i
eddike. man kan også nedsalte svampene eller nedfryse dem. Fx almindelig
østershat, rørhat, violet heksering-ridderhat og gran-svovlhat egner sig
glimrende til nedfrysning.


Svampe i eddike:
750 g unge svampe, 1 lille løg, ½ gulerod, 1 fed hvidløg, 1 grøn
peberfrugt, 2 skalotteløg, 1 laurbærblad, olie, ca. ½ l æbleeddike,
salt, og hele peberkorn.

Gør svampene i stand. De KAN halveres, hvis man synes. Sauter løgringene
og skalotterne i lidt olie sammen med guleroden og den grønne
peberfrugt, som er skåret ud i strimler. Tilsæt peberkorn, laurbærblad
og salt og lad svampene snurre med i 5-10 min. Hæld eddike ved og lad
blandingen lige komme i kog. Hæld i glaskrukker, mens det er meget hedt.
Hæld et tyndt lag olie på og luk krukkerne til straks.

-oo-

Saltede svampe:
500 g svampe, 2 løg, salt.

Gør svampene godt i stand, dvs. tør dem og skær ureelle dele væk. De må
IKKE vaskes. Svampene skæres i skiver. Løget hakkes fint. I en
glaskrukke lægges et lag svampe, derpå et lag løg, igen et lag svampe
til krukken er fuld. Øverst kommes et godt lag salt. Lukkes godt til med
cellofanpapir. Opbevares et køligt sted, helst i køleskab. Før svampene
bruges, skal de skylles godt.

--

PS: Husk nu! - Hvis man vil tørre svampene, må de ALDRIG skylles. Man
skal altid skære eller hakke svampe så fint som muligt, for på den måde
kommer svampenes aroma rigtig til sin ret, når de senere bliver
tilberedt, og desuden er de også lettere at fordøje.

Mere PS: Hvis rørhatte-svampene bliver trykket, kan de anløbe i blåt. Så
tag endelig på dem med en let pigehånd.
Pas også på ikke at forveksle dine svampe med galderørhatten, som ikke
er giftig, men som har en meget bitter smag. I tvivlstilfælde kan man
forsigtigt prøve lidt, for i så fald røber galderørhatten sig straks.


--
Mvh.
Peter W. Bosse

-Alle svampe kan spises. Men nogle af dem kun én gang.



Jens (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Jens


Dato : 30-08-01 07:12

Peter W. Bosse wrote:
<snip>

>
> Mere PS: Hvis rørhatte-svampene bliver trykket, kan de anløbe i blåt. Så
> tag endelig på dem med en let pigehånd.

Hvad sker der egentlig ved det, udover synsindtrykket ?

> Pas også på ikke at forveksle dine svampe med galderørhatten, som ikke
> er giftig, men som har en meget bitter smag. I tvivlstilfælde kan man
> forsigtigt prøve lidt, for i så fald røber galderørhatten sig straks.

Og så er der også lige Satans/Djævle rørhat. De er ret svære at kende
fra de gode rørhatte. Men de er heldigvis kun fundet på meget få
lokaliteter i DK.

Jeg har forresten god erfaring med brunstænket tragthat. De smager
"Kanon" når de er ristet på panden ved god varme. Og så findes de i
rigelige mængder om efteråret. (I hvertfald der hvor jeg bor)

mvh
Jens

> -Alle svampe kan spises. Men nogle af dem kun én gang.
Lige mine ord !


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177511
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408596
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste