Claus <kompletkommunikation@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:7NMi7.96$z06.7746@news.get2net.dk...
Rasmus skrev:
> Desuden tror jeg gerne, den gode Hr. Griis
> >vil gnide dig grundigt bagi med sandpapir, hvis du med udtalelsen
> >ovenfor mener, at alle kristne var ungjordskreationister ;)
Jeg har fundet sandpapiret frem! Hvor er han? Hvor er han?
Claus skrev:
> Oprigtigt talt: Mon ikke langt de fleste var det?
Hvor vover du, jeg siger hvor vover du, at komme med sådanne insinu...
insunia.. insuniut... beskyldninger af gamle ærværdige kirkefædre og
deres afkom? Det minder om det 19. og 20. århundreders lærde, der bildte
alle ind, jeg siger, der bildte alle ind, at kirken i Middelalderen
troede at jorden var flad, hvilket som en klar selvfølgelighed var en
nederdrægtig løgn, jeg siger, en nederdrægtig løgn og et forsøg på at
latterliggøre kirken. Og alligevel tror mange på det idag, selvom kirken
beviseligt vidste, jeg siger, beviseligt vidste, at jorden var rund. Ved
du ikke, at kirken i størstedelen af sit totusindårige liv har ophøjet
det (fejlagtige) Ptolemæiske verdensbillede til kanon? Et
verdensbillede, der som forudsætning hos grækerne indebar et univers,
der havde evig, eller ihvertfald et for mennesket uendelig, uoverskuelig
eksistenslængde, et tidsinterval, der ligger så meget tættere på 10 til
20 mia. år end på 6.000 år. ved du ikke, at kirken ikke havde problemer
med at koble det evige univers og den spontane skabelse ex nihilio? Og
at bl.a. Thomas Aquinas levede trygt og godt med opfattelsen af at Gud
havde skabt alt ud af intet, og at universet stort set var uden alder?
Ved du ikke, at selvom Augustin i sit liv havde tre store forsøg på at
forklare skabelsesberetningen, hver gang med udgangspunkt i 24 timers
dage, hver eneste gang stødte på så mange problemer i Bibelteksten selv,
at han måtte opgive sit forehavende, og udlægge Skriften, tro mod dens
egen åbenaring? Ved du ikke at Philo ikke mente at verden var skabt på 6
24 timers dage for 6.000 år siden, og at Philo ca. 20 f.kr.- 45 e.kr.
skrev: "Han (Moses) siger, at på seks dage blev verden skabt, ikke at
dens Skaber havde brug for et tidsrum til hans arbejde, for vi må tænke
på Gud som den, der udfører alle ting på samme tid... De seks dage
nævnes, fordi der i de ting, som opstod, var brug for orden."De Opificio
Mundi" "Det er ret tåbeligt at mene, at verden blev skabt på seks dage
eller i det hele taget i et tidsrum. Hvorfor? Fordi en tidsperiode er en
serie af dage og nætter, og dette kan kun være således i kraft af solens
bevægelse, idet den går over og under jorden: Men solen er en del af
himlen, hvilket bevidner at tiden er yngre end verden. Det ville derfor
være korrekt at sige, at verden ikke blev skabt i tiden, men at tiden
blev dannet ved verdens midler, for det var himlens bevægelse, der var
eksponent for tidens natur. Så når Moses siger: "Således fuldendtes
himmelen og jorden med al dens hær (på den sjette dag)" må vi forstå, at
han ikke anfører et antal dage, men et perfekt tal, nemlig seks." "Legum
Allegoria", og ved du ikke at Clement af Alexandria 150-220 e.kr. ikke
Clement mente, at skabelsesdagene kunne være dage af 24 timer. Han var
overbevist om, at meningen med fortællerrammen på seks skabelsesdage var
at formidle ordenen og prioriteringen af de skabte ting og ikke tiden.
Skabelsen kunne ydermere ikke ske i tiden, idet tid blev skabt sammen
med de andre tings (størrelsers) skabelse. Her er han på linie med
Philo. "The Stromata" Bog VI, bl.a. kap. XVI. Og ved du ikke, at
Origenes 185-254 e.kr. var opmærksom på, at tiden, som vi kender den,
ikke kunne have været i skabelsesprocessen. I det mindste måtte tiden
være anderledes frem til den fjerde skabelsesdag, og dagene kunne indtil
da ikke være af 24 timer. For Origenes var heller ikke den syvende dag
af 24 timer. Han så i Skriften, at den syvende dag løb fra Guds
færdiggørelse af skaberværket og indtil skaberværkets endeligt ved de
helliges optagelse til Gud. Han skriver bl.a.: "Nuvel, hvilket
intelligent menneske vil tro, at den første, den anden og den tredie
dag, og aftenen og morgenen eksisterede uden solen, månen og
stjernerne..." "Homilies on Genesis and Exodus", og ved du ikke, at
Basil af Caesarea 330-379 e.kr. skrev ni bøger som kommentarer til
1.Mos. Kap. 1. Han noterede sig, at tidspunktet for verdens begyndelse
er svært at fastsætte. I "Hexaemeron" skrev han, at dersom man
udforskede fortiden og kunne finde tilbage til den "første dag",ville
man finde tidens første bevægelse. I skabelæsesberetningen finder vi, at
begyndelsen ikke betegnes som "den første dag" på samme måde som de
næste dage betegnes "den anden dag", "den tredie dag" osv. Den første
dag betegnes derimod "Dag Èt" og bryder derved kontinuiteten i
opremsningen af dage. Basil har denne forklaring på fænomenet, som er
slående i sin logik og overblik: "Tidens begyndelse kaldes "En dag"
(eller "Dag ét") og ikke "første dag", det er fordi Skriften ønsker at
oprette en forbindelse til evigheden. Det var i virkeligheden naturligt,
at kalde den dag "Èn", hvis karakter er at være hel, adskilt og isoleret
fra de øvrige. Hvor Skriften taler til os om mange tidsaldre, idet den
alle steder siger "Tidsalderens tidsalder" og "Tidsaldrenes tidsaldre",
ser vi den ikke nummerere dem som den første, den anden og den tredie.
Heraf følger, at vi ikke så meget (i skabelsesdagene) bliver vist
grænser, slutninger og rækkefølger af tidsaldre, som en adskillelse
mellem forskellige tilstande og fremtrædelsesform i handling"
"The nine Homilies of the Hexaemeron" , og ved du ikke at den fastlåste,
med-skyklapper, ikke-evnende-at-debatere ungjordskreationistiske
bevægelse, som vi kender den idag, egentlig har sin rod i et opgør
mellem Ussher og Lightfoot så sent som i 1640erne, der ved
tilfældigheders spil fik sit udtryk gennem King James Bibelen, hvorfor
Ungjordskreationismen hovedsageligt er at finde blandt de
engelsksprogede evangelisek kristne idag, og at historien udfoldede sig
således: I 1642 (Ikke mange årtier efter udgivelsen af King James
Bibelen) offentliggjorde John Lightfoot (Cambridge University) sine
omfangsrige beregninger på verdens alder. Ud fra disse kunne han
fastsætte universets skabelse meget nøjagtigt, nemlig til den 17.
september 3928 f.kr. Otte år senere kom den anglikanske ærkebiskop James
Ussher (Irland) med en rettelse til Lightfoots beregninger. Ifølge
Ussher blev verden skabt den 3. oktober 4004 f.kr. Lightfoot lod ikke
vente på sig, og offentliggjorde det hidtil mest detaljerede
starttidspunkt på universet. Det var i ugen 18. til 24. oktober 4004
f.kr. og Adam blev skabt præcis kl. 9.00 om morgenen den 23. oktober.
Fra det 18. århundrede og fremefter er Usshers beregning blevet indført
i King James Bibelen som fodnote eller overskrift. Herved har den vundet
hævd i hele den engelsktalende verden som værende sand. For mange
kristne blev denne fodnote en naturlig del af Bibelen, uden at nogen
stillede spørgsmåltegn ved beregningens sandhedsværdi. Selv da
Evangeliet spredte sig mod øst, og i Kina stødte på historiske
optegnelser over verdenshistorien, der gik længere tilbage end Usshers
datering af selve universets skabelse, skete der ikke noget. King James
Bibelen blev central for de reformatoriske bevægelser i den
engelsktalende verden, og vor tids ungjordskreationisme er også
hovedsageligt at finde blandt reformationens børn, iblandt de
evangeliske kristne, og her med udgangspunkt i de engelsktalende dele af
kristenheden. Og ved du ikke at ved udfærdigelsen af "The Fundamentals"
ved begyndelsen af det 20. århundrede var mange mange fundamentalister
gammeljordskreationister, men de blev "luget ud" ved politiske rænkespil
gjort af nogle få. Så kom ikke her og sig at de kristne altid har troet,
at jorden kun var 6.000 år gammel. Hele affæren er såmænd mere speget,
jeg siger, hele affæren er såmænd mere speget end det.
Venligst og i korthed
Mr. D
Simon Griis
www.amen.nu