---

De syge bliver sygere og de svage bliver svagere.

Det der er typisk for en trosmenighed, er, at dem som ikke kan klare sig
selv, bliver ødelagt

Isaiah 59
14 Retten trænges tilbage, Retfærd står i det fjerne, thi Sandhed snubler på
Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;
15 Sandhedens Plads står tom, og skyr man det onde, flås man. Og HERREN så
til med Harme, fordi der ikke var Ret;
16 ¶ han så, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb ind. Da kom
hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham bi;
17 han tog Retfærds Brynje på, satte Frelsens Hjelm på sit Hoved, tog
Hævnens Kjortel på og hylled sig i Nidkærheds Kappe.
18 Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod Fjender,
mod fjerne Strande gør han Gengæld,
19 så Herrens Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol står op. Thi han
kommer som en indestængt Flom, der drives af Herrens Ånde.

Læs Ez 34, hvor der står om de hårde hyrder, som ødelægger dem som ikke kan
klare sig selv. Men Gud vil tage sig af dem, de vil ikke gå glip af dom. Som
de såede, vil de også høste.

Det er ikke så let at blive ødelagt af hyrder, hvis i nogensinde oplever det
som jeg tit og ofte har skrevet om, så find hellere et andet sted, for det
er din sjæl det går ud over, og man kan ikke regne med de hyrders hjælp som
så smukt ødelagde en.

En menighed som har Jesu kærlighed, det er det det drejer sig om.

Ole