On Tue, 21 Aug 2001 09:56:23 +0200, "Poul Erik Jørgensen"
<JR@aalborghus.dk> wrote:
>Jeg vil til efteråret plante en række hindbær i min have, og jeg har et par
>spørgsmål, som I eksperter nok kan besvare. Der skal kun være én række
>buske.
>
>1. Hvor stor afstand bør der være mellem de enkelte planter?
40-50 cm vil være meget passende - de breder sig jo efterhånden godt.
>2. Er der noget med en særlig plantedybde?
Som de har stået før. Det kan man ret tydeligt se på planten. Rødderne
skal bredes ud til siderne, ikke graves dybt ned.
>3. Hvornår skal de årgamle grene efter frugtbæringen skæres af?
Så snart bærrene er blevet høstet.
>4. Skal afskårne grene skaffes af vejen eller kan jeg køre dem gennem
>kompostkværnen og lægge dem ud andetsteds i haven?
Det anbefales at fjerne dem helt. Men jeg tror ikke der vil ske noget
ved at bruge dem som flis i den anden ende af haven.
>5. Min havejord er let sandmuld ved Aalborg. Er der særlige sorter I vil
>anbefale?
Ike specielt til din jord.
Men selv kan jeg godt lide 'Glen Moy' og 'Glen Prosen' fordi de er
tornefrie. 'Veten' siges at smage/give bedst.
>6. Er der andet jeg skal være opmærksom på ang. dyrkningen?
Hindbær trives bedst i let sur jord, så lad endelig være med at give
dem kalk.
>Undskyld de mange spørgsmål, men jeg vil gerne være godt forberedt.
Selvfølgelig, det er da ingen grund til at undskylde
God
fornøjelse.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
Directory Opus - nu også til windows -
http://www.gpsoft.com.au