Hej Simon
Jeg formoder at der ikke er tale om specielt stejle, glatte eller åbne trapper ?
Hvis der er, skal du regne med at nedenstående skal udføres over en ekstra lang periode.
Giv hende halsbåndet og snoren på. Hvis hun opfatter dette som et "gå-tur" signal, må du lige lufte hende først
Læg en eller to lækre godbidder (rigtig guf - ikke fuldkost) på alle trin (bedst inde ved væggen), og vis hende dem med hånden.
Pirk evt. til dem med en finger. Følg roligt med hende så langt hun går frivilligt. Der må godt skamroses efter hvert trin
Når hun ikke rigtig tør mere, selvom du har vist hende den næste godbid, mens du ret overrasket siger : "Hov, der er sør'me osse
en der !", afslutter I legen.
Du lægger de ikke spiste godbidder i en "Tupperware" (må ikke gives til hunden) og prøver helt forfra senere på dagen eller næste
dag. Lad være med at gøre det mere end nogle få gange om dagen.
Bemærk at snoren/linen ikke må rykkes i på noget tidspunkt, den er der kun fordi hun så føler sig mere tryg. En flexline er faktisk
god, fordi den strammer lidt op, så hunden mærker at der er nogen der støtter hende.
Sker der ikke rigtig fremskridt, kan du , MEGET forsigtigt, give et blidt nøk i snoren med 2 fingre. Det skal blot være et lille
opmuntrende signal, og ikke en negativ forstærkning, som man skriver så meget om for tiden her på NG
Husk at "skynde dig langsomt" - hvert nyt trin er en sejr. Med lidt held rykker I måske et trin om dagen i snit, men nogle dage vil
være bedre end andre dage.
Når I sammen har besejret den "bedste" trappe, går I optimistisk i krig med den anden, som burde kunne besejres noget hurtigere.
Mulige bivirkninger : Din hund leder efter pølser/guf på alle de trapper den kommer i nærheden af
Held og lykke med det.
mvh
Lars
Simon Bjergskov wrote:
> Jeg har et problem.
>
> Jeg har en dejlig newf på 4 år der ikke vil gå hverken på 1.sal eller i kælderen i mit nye hus.
> I det gamle hus hvor hun har boet siden hun var hvalp gik hun både i kælder og på 1. sal som det passede hende.
> I det nye hus som hun nu har boet i ca. 9 måneder er hun nærmest panisk angst for de indvendige trapperne til kælder og 1. sal.
> Hun har ellers ikke problemer med trapper andre steder, og går gladeligt på 4 sal når hun besøger "momse".
> Er der nogen der har nogen gode råd eller idéer til hvordan man lærer hende at gå på trapper derhjemme?
>
> m.v.h.
> Simon