hejsa med jer alle
Efter en lang ferie hjemme hos min mor, er vi online igen, jeg har savnet at
læse de daglige indlæg herinde (desværre har min mor ikke internet)
Turen derned gik ikke så godt, Pjevs gik helt amok og det endte med at jeg
måtte have hele transportkassen på ksødet og stikke en arm nd til ham og få
ham beroliet, men så jamrede han bare istedetfor suk... når jeg ikke havde
armen inde i kassen, prøvede han at kradse sig ud Men det brød jeg mig ike
meget om, især ikke hvis han kradsede på gitterdøren. Jeg er bange for at
han kunne rive en klo af eller bare komme til skade.
Men køreturen fra Aalborg til Frederecia var værst. Folk kiggede også meget
efter mig. Fra Frederecia til Koldning var han lidt mere stille, men aligvel
kom der lidt brokken fra kassen. Men det mest underlige var dog at imellem
turen fra Koldning til Tinglev var han helt stille og sov. Jeg måtte så lige
sse efter om der overhoved var ekstra liv i ham og løftede kassen op på et
sæde ved siden af mig og kikker ind til ham , hvor han så åbner sine øjne og
glor på mig, som om han vil sige, hvad glro du på, nu lad mig sove. Katte
altså, noglegange er de ikke til at blive kloge på.
Så er vi hjemme hos min mor hvor han abnker alle katte og hunden og ser ud
til at more sig. Men han vil ikke snakke med mig, det er som om han vil vise
de andre at han ikke er en kælekat og spiller ekstra rå og sej. Og han får
den dumme våne med at bruge mig som trampolin om natten, når han skal op på
fryseren og sove. Så springer han lige op på min hovedpude og springer over
mit hovede og op på fryser, så bliver man vågen og bander over katten og må
se om man kan falde i søvn igen uden at blive for meget vågen af ens mor
snorken.
Men 4 dage inden vi skal hjem sker det sjove at Pjevs begynder at vise mig
at nu vil han ikke mere. Han sidder hos mig og vil snakke og om natten
kommer han pludseligt og vil under min dyne(noget som han normalt ikke vil)
og sove og kæle. Min mor oplevede at han engang kaldte på mig og jeg svarede
i søvne så sprang han ned og blev åbenbart i fodenden. Da hun så kiggede
derned så hun at han var kommet under dynen og spand som en symaskine. (det
ska lige siges at det er med vilje at jeg sover med hoveded nede i fodenden,
for så lyder min mors snorken ikke så høj
) men sådan forsætter det så
til vi skal hjem.
På denne tur er han lidt mere rolig, men aligevel fortæller han mig tit på
turen at han er meget utilfreds og ikke er glad. heldigvis er der ikke så
mange mennesker på turen.
Da vi kommer hjem, klistrer Pjevs sig op af mig og skal bare snakke hele
tiden og være i nærheden af mig og når jeg forsvinder i et par minutter,
sidder han ude ved min dør og kikker efter mig. Nu er han glad igen og er en
stor kælepot og kan sove på min mave og brystkasse uden at en anden kat evt.
kan grine af ham. Han er ikke til at stå for.
mvh Cindie og Pjevs som ligger i en solstråle og får sig en lille lur