---

Hej...

Ja for lidt over 3 mdr siden, (den 30. april) blev jeg indlagt på sygehuset
fordi jeg havde for højt blodtryk og for meget væske i kroppen, det var så
det, og de ville sætte mig i gang i løbet af et par dage, det var til at
leve med.
Om formiddagen havde jeg skrevet med min bror over icq, hvor han skrev han
havde det fint, og han skulle ud og windsurfe om eftermiddagen.
Han arbejde på Lanzarode, som DJ på Hotel Club La Santa, han havde været
dernede i næsten 1 år, og han kunne lide at være der, og han var glad.
Jeg sad om aftenen kl lidt i 21 og snakkede i tlf. med min kæreste da en
sygeplejeske, prikkede mig på skuldren, at min mor havde ringet, og hun
meget gerne ville snakke med mig. Jeg lagde så på og håbede på at det var
noget godt hun ville, men nej.
Hun fortalte at Politiet havde været der og at de sagde at min bror var
meldt savnet, og de formoder han er druknet. Han blev efter søgt i 5 dage ud
over vand, men uden held.

Dagen efter kom mine forældre ned og besøgte mig på sygehuset, hvilket jeg
havde håbet de ikke ville, fordi jeg ikke fik lov at tage hjem til dem
aftenen før, og det fortryder jeg noget så inderligt den dag i dag, fordi
jeg havde så mange spørgsmål, den dag, som jeg ikke kan huske mere :(
jeg fik en sun dog rask søn den 3. maj, det var noget af en hår tur, men
hvad, den skulle jeg jo igennem.
den 7. maj tog mine forældre til lanzarode, for at snakke med min brors
venner og få pakket hans ting og tage dem med hjem til dk. og der blev hold
mindehøjtidelighed derned med en lokal præst, mien forældre sagde de var
glade for at den blev hold, også selv om den var på spansk, de mente tanken
var nok, hvilket jeg ville give dem ret i, de blev meget overrasket til den
mindehøjtidelighed da næsten alt personnale på hotelet, var med, selv
rengørings damerne.

Et stykke tid efter fik jeg snakket med mine forældre om evt. at holde en
mindehøjtidelighed i vores hjemby, hvilket så blev hold, og som jeg var
meget glad for og lettet over.
Nå ja så fik jeg lettet mit hjerte endn engang, men tror det vil tage lang
tid at komme over.

M.v.h.

Britta Larsen

---

"Britta Larsen" <britta@trab.dk> skrev:

>Han blev efter søgt i 5 dage ud over vand, men uden held.

Det må være frygteligt at miste en nær pårørende, og så samtidfig
håbe på, at det frygtelige, man tror er sket, ikke er sket i
virkeligheden.

>jeg fik en sun dog rask søn den 3. maj, det var noget af en hår tur, men
>hvad, den skulle jeg jo igennem.

Tillykke med din søn.

Jeg har også haft oplevelsen: Nye mennesker bliver født (jubiii)
andre dør (på et forkert tidspunkt/for tidligt) Øv og av.

>Et stykke tid efter fik jeg snakket med mine forældre om evt. at holde en
>mindehøjtidelighed i vores hjemby, hvilket så blev hold, og som jeg var
>meget glad for og lettet over.

Det var flot. Man har brug for at tage afsked med sine afdøde
nærmeste.

>Nå ja så fik jeg lettet mit hjerte endn engang, men tror det vil tage lang
>tid at komme over.

Det kommer til at tage rigtig lang tid. Faktisk bliver det en
sorg, som du må leve med resten af dit liv. Det kræver råstyrke.
Men bevidstheden om at livet er/kan være barsk, kan måske hjælpe
dig til selv at få et bedre liv?

Hvorfor skal du udsættes for så store belastninger?
Hvad giver belastningerne dig?
Og hvad kan du bruge dem til?

Jeg tror på at mennesker der selv har oplevet store sorger og
belastninger er de bedste støtter for andre i samme situation,
hvis de ellers har formået at bearbejde det.

Det kan give et rigt liv, hvor man føler man er/kan være noget
for personer der er mindre stærke end en selv.

Held og lykke fremover.

Mvh Birthe