|
| Overvintring af bourgainvilla Fra : Helle_Krog |
Dato : 16-08-01 20:12 |
|
Jeg har i år købt en bourgainvilla i krukke, som jeg er meget glad for.
Jeg er dog nervøs for, hvordan jeg skal få den til at overleve vinteren!
Jeg har et uisoleret og tyndvægget skur, hvor jeg forestiller mig, at
den vil stå for koldt. Alternativt overvejer jeg at have den i
soveværelset, hvor jeg måske kan undlade at tænde for varmen og derved
holde en temperatur på 10-12°.
Er der nogen der har viden eller erfaring, jeg kan drage nytte af? Hvor
er det f.eks. fordelagtigt at placere den, hvordan skal den passes, og
hvor ofte skal den vandes?
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Vibeke Hansen (18-08-2001)
| Kommentar Fra : Vibeke Hansen |
Dato : 18-08-01 22:51 |
|
"Helle_Krog" <Helle_Krog.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:mTUe7.1099$rg1.29990@news000.worldonline.dk...
> Jeg har i år købt en bourgainvilla i krukke, som jeg er meget glad for.
> Jeg er dog nervøs for, hvordan jeg skal få den til at overleve vinteren!
Er der nogen der har viden eller erfaring, jeg kan drage nytte af? Hvor
> er det f.eks. fordelagtigt at placere den, hvordan skal den passes, og
> hvor ofte skal den vandes?
Hej Helle
Jeg har haft og har bourgonvillaer som stueplanter. De trives med masser af
sol og varme og vand.
Om efteråret når de begynder at se triste ud, skærer jeg dem hårdt tilbage
og former dem efter den plads jeg har, giver dem sparsomt vand og ca nytår
står de med fine nye blade og er parat til en ny sæson. De bliver pottet om
efter behov, når jeg fornemmer at jorden er udpint eller brugt. Jeg har dem
i stuetemperatur hele tiden men de kunne lige så godt stå ved 10-12* i
hvileperioden. De er meget robuste og kan let blive 10-15 år gl.
mvh
Vibeke
| |
Børge Laursen (20-08-2001)
| Kommentar Fra : Børge Laursen |
Dato : 20-08-01 00:44 |
|
> > Jeg har i år købt en bourgainvilla i krukke, som jeg er meget glad for.
> > Jeg er dog nervøs for, hvordan jeg skal få den til at overleve vinteren!
> Er der nogen der har viden eller erfaring, jeg kan drage nytte af? Hvor
> > er det f.eks. fordelagtigt at placere den, hvordan skal den passes, og
> > hvor ofte skal den vandes?
>
Hej Helle
Jeg har en Bourgainvilla (Trillingeblomst), som jeg har haft i nogle år.
Den står i en selvvandepotte, som jeg har udskiftet
et par gange, efterhånden som planten er blevet større. Det er vigtigt, at
der i vækstsæsonen kun efterfyldes vand på
selvvandepotten, når planten begynder at se 'slatten' ud i bladene, d.v.s.
den skal tørre lidt ud ind imellem. Jeg har planten
hængende i min havestue hele året. Om sommeren får den godt med sol og varme
og selvfølgelig vand efter behov (som
beskrevet ovenfor). Om vinteren har jeg lidt varme på i havestuen, så der er
frostfrit (ca. 5-10 grader). Så skal den ikke
have så meget vand, men den må ikke tørre helt ud. Du skal være opmærksom
på, at den kan komme til at se meget 'død' ud.
Den smider alle bladene, og man er overbevist om, at nu er den gået ud - men
det er den ikke ! Når det bliver omkring
marts/april kommer der liv i den igen, og der kommer nye blade. Jeg beskærer
ikke mit eksemplar, fjerner kun de 'døde'
grene, som der kan være nogle stykker af.
Du har måske ikke en havestue og dermed ikke mulighed for at gøre brug
af mine anvisninger. Men så kan du evt. gøre som
Vibeke. Men du må sørge for, at planten hele året får mest muligt lys.
Venlig hilsen
Børge Laursen
bklaursen@get2net.dk
| |
|
|