/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Alle de squash, kan jeg fryse dem ?
Fra : Villy Skov


Dato : 16-08-01 19:14

Mine tre squash planter de giver nu meget mere end jeg kan spise, kan
man skære dem i små stykker og fryse dem ?

Eller hvordan gemmer jeg dem til vinter ?

/villy

 
 
MIKKEL BIERBERG-PETT~ (17-08-2001)
Kommentar
Fra : MIKKEL BIERBERG-PETT~


Dato : 17-08-01 19:54

Hejsa.
Lad være med at fryse dem. De bliver ulækre og smattede.
Til gengæld kan du sylte dem.
Tag kernerne ud og skær dem i både.
Kog eddike og sukker sammen med nogle syltekrydderier (timian, dild,
peberkorn osv osv)
Kom squashene i et skoldet glas.
Hæld eddikelagen over.
Luk glasset og stil det koldt i et par uger.
Derefter smager de ret godt som surt tilbehør. Næsten som asier.
Hilsen
Mikkel

Villy Skov <villyskov@my-deja.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:6a0581f1.0108161014.1ab21511@posting.google.com...
> Mine tre squash planter de giver nu meget mere end jeg kan spise, kan
> man skære dem i små stykker og fryse dem ?
>
> Eller hvordan gemmer jeg dem til vinter ?
>
> /villy



Bo (18-08-2001)
Kommentar
Fra : Bo


Dato : 18-08-01 15:38

Hej Villy,

Jeg kender det samme fænomen, og jeg har i mange med stort held år gjort
følgende:

Høst de kæmpe eksemplarer - det gør ikke noget, at de er MEGET store, skræl
dem med en kartoffelskræller, del dem på langs og fjern alle kernerne med f.
eks. en ske.

Skær så resten i skiver på 1 - 3 cm og kog dem meget forsigtigt i en gryde -
uden yderligere vand, men gerne med lidt salt og måske lidt olivenolie. De
skal vel have sådan cirka 40 minutter eller deromkring for at blive bløde og
slatne.

Det, du nu har fået ud af dem, fryser du ned i passende portioner, og i
løbet af vinteren bruger du det i din madlavning. Det er et helt fint
supplement for en suppe, eller måske tilen speciel "sauce". Det kan du selv
finde ud af, når du har prøvet.

I de første år fjernede jeg ikke skralden og kernerne, og det mindede mig
altid om vognsmørelse, når jeg ville bruge det !

Men efter jeg er begyndt at fjerne kærner og skal er jeg meget glad for min
store produktion af squash.

Mvh

Bo




Preben Riis Sørensen (18-08-2001)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 18-08-01 21:34


>Bo:
> kog dem meget forsigtigt i en gryde -
> uden yderligere vand, men gerne med lidt salt og måske lidt olivenolie. De
> skal vel have sådan cirka 40 minutter eller deromkring for at blive bløde
og
> slatne.

Jeg vil gerne vide om du virkeligt mener 40 minutter. Det harmonerer ikke
rigtigt med at koge meget forsigtigt, og de skal jo varmes igen når de
bruges. Kunne man ikke fryse dem uden kogning?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bo (19-08-2001)
Kommentar
Fra : Bo


Dato : 19-08-01 10:59

>
> Jeg vil gerne vide om du virkeligt mener 40 minutter. Det harmonerer ikke
> rigtigt med at koge meget forsigtigt, og de skal jo varmes igen når de
> bruges. Kunne man ikke fryse dem uden kogning?


Ja, med hensyn til at fryse dem uden kogning, eller i det mindste
blanchering, så tror jeg at de vil smatte totalt ud efter optøningen. Det
gør langt de fleste grøntsager, der bare fryses uden forbehandling.
Det gør de jo ganske også vist med den behandling, jeg har foreslået, og man
skal ikke forvente, at de har meget "bid". Men jeg synes alligevel, at de
giver mere smag til en god suppe end bare vand.
Og 40 minutters simren er måske lige det længste, men jeg mener nu ikke at
det gør så meget hvor længe de får. Som du selv skriver skal de jo varmes
igen

Men det kan man jo heldigvis gøre som man vil

Mvh

Bo



Preben Riis Sørensen (19-08-2001)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 19-08-01 11:34

> Men jeg synes alligevel, at de
> giver mere smag til en god suppe end bare vand.
> Og 40 minutters simren er måske lige det længste, men jeg mener nu ikke at
> det gør så meget hvor længe de får. Som du selv skriver skal de jo varmes
> igen
>
> Men det kan man jo heldigvis gøre som man vil
>
> Mvh
>
> Bo
>
>

Jeg mener også de er et lækkert kulinarisk indslag uanset konsistensen.
Sammen med kødsaft dannes der en særlig harmoni, f.eks. udhulede med fars og
ovnbagte. Som råsyltede er de fine når de er plukket som små, og her kan man
rigtigt nyde smagen og konsistensen som er mere interessant end agurkers.

Nu må vi så se om de nedfrosne ender som andet end suppeingrediens, og det
tiltaler mig at lade dem blive store og i de store tal de kommer med her
sidst i august må det blive noget der rigtigt batter noget.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Bo (19-08-2001)
Kommentar
Fra : Bo


Dato : 19-08-01 15:47

> Sammen med kødsaft dannes der en særlig harmoni, f.eks. udhulede med fars
og
> ovnbagte. Som råsyltede er de fine når de er plukket som små, og her kan
man
> rigtigt nyde smagen og konsistensen som er mere interessant end agurkers.
>
> Nu må vi så se om de nedfrosne ender som andet end suppeingrediens, og det
> tiltaler mig at lade dem blive store og i de store tal de kommer med her
> sidst i august må det blive noget der rigtigt batter noget.


Jep ! Det var præcis det, jeg mente helt fra starten.

Jeg vil lige føje til, at også fintsnittede - ikke pressede ( citat J.
Bond ) - hvidløg indgår i en himmelsk forbindelse med squash"smattet" Og
tilsætter du så også en fintsnittet chili ( af den styrke, du nu selv synes
om ), ja, så har du sgu´ fået en hel del livskvalitet ud af din have. Selv
bruger jeg Red Habanero, men det er vist kun for de få, som for længst har
brændt deres smagssans af. Et forslag til mere almindelige mennesker med
nysgerrigheden i behold kunne være "Apache". Men den er også hamrende stærk
for mange.

Skal den ældre generation inviteres, skal man nok ikke forsøge sig med meget
mere end en hollandsk grøn peber ?

Mvh

Bo



Allan Vebel (02-09-2001)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 02-09-01 22:55

Bo <bokirkestrupREMOVEME@worldonline.dk> skrev

> Jeg vil lige føje til, at også fintsnittede - ikke
> pressede ( citat J. Bond ) - hvidløg indgår i en
> himmelsk forbindelse med squash"smattet"

Når jeg har for mange squash (det får man altid) bliver de vasket grundigt,
skåret i terninger med hud og hår - og så ryger de i fryseren uden anden
behandling. Jeg tager dem når de er 20-30 lange.

Om vinteren hælder jeg sådan en dybfrossen klump (500 g) ned i en gryderet,
naturligvis med hvidløg og chili efter behag, og lader dem koge helt ud så
de jævner sovsen. Det smager himmelsk. Skal der være mere "bid", venter man
bare til senere med at komme dem i gryden - de skal have samme tid som
gulerødder.

--
Allan




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408647
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste