Okay; Som svar på tiltale!
Her kommer, på opfordring hele moletjavsen poå een af de seneste
spilpersoner jeg har spillet..
Systemet er Theatrix, kampagnen var Sci Fi, inspireret af Peter F. Hamilton
og Mega Traveller
Hun hedder Helayne, og er tidligere Mariner og Dropship Pilot:
Have fun!
-og husk kommentarer er velkomne
Trut,
Morten
Historie:
Helayne Spicek (Helen/Hel)
Captain of the reserve, flightstatus A, Marine Corps, MAR (Marine Aerospace
Reserve).
Alder: 29 år
DOB: 03/02 204
Place of birth: Horizon i delstaten Glendale på planeten Trin,
Ross 514
Okay: fra starten af, helt fra starten. Jeg kommer en mellemstor by i
Delstaten Glendale på planeten Trin, der hedder Horizon. Den har vel omkring
25.000 indbyggere. Stedet er der ikke ret meget ved, mestendels farmere der
dyrker alt fra Majs til Quashes. Hele området omkring Horizon er bakket
woodland, og der bor vel lige omkring en lille million i hele Glendale.
Faktisk er de eneste eksportvarer fra stedet landbrugsprodukter. og så lige
mig. Det eneste der ellers sker af betydning er den store flådestation i
kredsløb om Trin, og så Camp Pendleton, den store uddannelsesbase for
Korpset. Det meste af min barndom gik med enten at lege i skoven uden for
byen, snakke med dyrene ovre på Debouis' farm, eller kigge på Marine
korpsets Dropships, Gunships og Jagerbombere, når de holdt øvelser omkring
Horizon (af én eller anden grund brugte korpset altid Glendale til deres
store brigadeøvelser). Marine korpset var allerede dengang en del af
hverdagen, men jeg havde som barn aldrig gættet på at jeg skulle være en del
af dem en dag. I stedet plejede vi at lege hospital.
Min far, Milan Spicek arbejder som tekniker på den lokale maskinstation, og
Mor (Caroline) er den ene af byens læger. Jeg har en lillesøster, Sharon,
der er i starten af tyverne, og heldigvis ikke er noget der ligner mig den
mindste smule udover udseendet. Min familie er simpelthen prototypen på en
kernefamilie -Trin style. Det meste af familien holder til i Ross 514
systemet, enten på Trin eller en af de andre beboede planeter i systemet, og
er enten farmere, skolelærere eller teknikere. Der er dog osse en del af
spicek-klanen der bor så langt væk som Gorkan og efter sigende skulle en
gren af familien holde til inde i Sol sektoren. Min nærmeste slægtning,
udover mor, far og søster er min bedstemor, Margarita, der bor cirka 150
kilometer fra Horizon.
Som sagt sker der ikke det store i Horizon, og da jeg ramte puberteten
skulle der altså til at ske noget. Skolen var temmelig let for mig, så jeg
fik fine karakterer selv om jeg ikke lavede en skid -det hjalp selvfølgelig
osse at jeg kunne sno de fleste af lærerne om min lillefinger med mit store
Jeg-er-altså-totaalt-uskyldig-blik. Alt i alt var jeg noget af en rod. Mine
forældre holdt måske lidt for meget af mig, og var lidt for villige til at
lukke øjnene for hvad det var for nogen venner jeg havde. Det startede med
kliken af tøser på kommuneskolen, og fortsatte i gymnasiet, med kliken, og
den supplerende drengebande. Det var oprindelig lutter sjov og ballade, men
efterhånden begyndte det at drive over i hærværk, overdrevent drikkeri, og
direkte tyveri. Vi kom aldrig i direkte klammeri med sheriffen, men det var
forbandet tæt på et par gange, og jeg tror faktisk også at han vidste hvem
vi var, men han havde ikke noget direkte på os -endnu!
Det hele var faktisk ved at blive lidt for morsomt, da rekruteringsofficeren
fra Marine korpset dukkede op på gymnasiet to uger før eksamen, og begyndte
at screene potentielle ansøgerne til militærtjeneste i marinekorpset. Jeg
havde på det tidspunkt regnet ud at stilen jeg kørte, nok ikke ville gå ret
meget længere, og her kom der en mulighed for at komme væk fra rødderne før
det gik galt -sådan virker det i hvert fald bagefter. Skal jeg være helt
ærlig, så har jeg ingen idé om hvorfor jeg tog testen, jeg havde aldrig
overvejet en karriere i korpset, overhovedet. Men jeg er F****** glad for at
jeg gjorde det den dag i dag -alt inklusive. Jeg ankom til Camp Pendleton 3
uger senere, på den første dag i August. Det hele kom som lidt af et chok
for familien og kliken; dels at jeg kunne finde på at søge ind i korpset,
dels at jeg kom ind i det hele taget. Noget af det første jeg kom til at
pakke ned igen var min attitude til alle andre end mig selv. Det tog lige
præcis de 8 dage, omkring 1500 armbøjninger, 10 ture på feltbanen og en
dæmpet snak på tomandshånd med min DI, Ssgt. Amanda Mendel. Det korte af det
lange var at hun fortalte mig at jeg havde hvad der skulle til for at blive
en førsteklasses Marinesoldat -men hvis jeg ikke øjeblikkeligt stoppede med
at sabotere det hele for resten af delingen, ville hun personligt sparke mig
hele vejen tilbage til Glendale, og så var det i øvrigt op til mig hvad det
skulle være!
Lige i det øjeblik var jeg klar til at pande hende én, for den bemærkning,
men et eller andet ved hendes attitude fik mig til at stoppe. Det havde ikke
været et angreb på mig, men mere min måde at være på -og hun havde egentlig
ret. Jeg var faktisk en byrde for delingen. Ikke fordi jeg ikke kunne klare
mig eller ikke ville bestille noget, men snarere fordi jeg konstant skulle
spille op til DI'erne. Opsangen ændrede mit syn på korpset, ikke sådan lige
med det samme, men over de næste 6 måneders BIT om jeg til at sætte pris på
at man ikke behøvede at være en røv eller den værste i slænget for at få
respekt. Det var osse under BIT at jeg mødte Tina, som jeg senere kom til at
flyve med. Faktisk bestod jeg BIT som kadetsergeant for delingen, og fik
derfor mulighed for selv at vælge tjenestegren. Som det meste af delingen
valgte jeg light infantry tjeneste, og røg direkte over til 3rd light
infantry division på Millers' Landing (Wolf 359), hvor jeg var det næste år
og 9 måneder. De første tre gik med uddannelsen, hvor efter jeg fik
kommandoen over opklaringsdelingen for 2. Battalion, som jeg havde det næste
1½ år.
Derefter jeg blev forfremmet til Master Sergeant og sendt på Marineakademiet
på Kulu. Korpset har den idé at jo bedre uddannet du er jo bedre er du i
stand til at udføre dit arbejde. Jeg søgte om at komme til at læse
aeronautik og elektronik for at blive overflyttet til en aviation-enhed
efter studiet. Det lykkedes og jeg bestod af alle ting faktisk osse
optagelsesprøven for piloter. Der gik så to år med uddannelsen og yderligere
studier tilbage på Trin ved MAF&TS [Marine Aerospace Flight & Tactics
School], før jeg blev udtaget til dropships, og sendt på typeomskoling i 4
måneder.
Endelig kom jeg i frontlinie tjeneste som kommisioneret Løjtnant ved
E-troop, 873rd Aerospace Assault Battalion (Cavalry), om bord på FNS Midway
i to år, hvor jeg som junior pilot kom til at flyve wingman for Troop'ens
CO. Til trods for at det var en combat posting skete der ikke ret meget ud
over at vi var udkommanderet som disaster relief et par gange, og ellers
jagtede piratgrupperinger uden det store held over hele republikken. Men jeg
kom da ud af deployeringen med et DFC for en redningsoperation under nogle
rådne vejrforhold, og et purple heart for at have taget en granatsplint
under er hostile pickup.
Efter den tur blev jeg overflyttet til camp Bourgainville på Miramar, og
231st Medical School for at krydstræne som paramedic, og arbejde på
rutinerne omkring MedEvac og CSAR operationer under Major Johns. I
slutningen af den toårsperiode, hvor jeg fløj to daglige træningsmissioner,
og et par reelle missioner, blev jeg forfremmet til Kaptajn og sendt tilbage
til 873rd AAB(C), hvor jeg fik A-Delingen på 4 dropships under min kommando.
Efter workups'ne deployerede vi med FNS Wainwright.
Den anden tour blev noget mere spændende. Vi havde været undervejs i godt 5
måneder, da vi blev sendt afsted for at undersøge en lille snoldet planet
for "uønskede elementer", for nu at bruge battalionschefens ord for
piraterne. Det viste sig hurtigt at det hele var et set-up. Vi havde knap
landsat kompagniet vi skulle støtte, før Wainwright blev angrebet af en
corsair, og var nødt til at springe væk. Det efterlod så os på overfladen,
hvor vi stort set ikke kunne gøre andet end at vente på at blive nødt til at
overgive os. Heldigvis nåede jeg at få sprængt delingens skibe, så piraterne
i det mindste ikke fik fat i dem. Det pissede selvfølgelig deres leder af,
så da resten af enheden blev frigivet (mod en større løsesum) blev Tina, mig
og tre andre officerer holdt tilbage under påskud af at vi var døde. Det vil
være synd at sige at de behandlede os pænt. Gruppevoldtægt er langt mere
passende. De svin kom forbi, helt på klokkeslæt, og voldtog os alle sammen
efter tur. Jeg holdt ud af bar trods; de skulle fandeme ikke få mig ned med
nakken, men Tina og vores Crewchief Beatrice Henderson klarede den ikke. Der
gik lidt over tre måneder (jeg troede selv det lidt var over to år) før vi
blev reddet af en gruppe Mercenaries der havde opsnuset at vi var der og
hentede os på eget initiativ, og vi kunne vende tilbage til verden.
Først troede jeg egentlig at jeg var sluppet relativt uden mén efter den
første psykolog hjælp. Men mit første møde med min gamle kæreste resulterede
i en så voldsom angstreaktion at jeg aldrig har set ham siden. Og så
begyndte mareridtene: den kvælende fornemmelse af ikke at kunne røre sig,
mens de. svin.misbruger mig. Det var tæt på at resultere i et styrt tilbage
på Wainwright, og så blev jeg dekvalificeret fra flyvningen i tre måneder,
mens jeg snakkede i fire timer om dagen med skibets psykolog (og min gamle
DI) til sidst kom jeg mig så meget over tabet at jeg kunne fungere igen uden
angstanfaldene, så måske er jeg okay igen? Jeg har faktisk kunne fortælle
min lillesøster om det. -så hvorfor er det så lige at jeg ikke kan lade mænd
komme tæt på mig igen? Og at jeg stadig føler mig så himmelråbende skyldig
hver gang jeg tænker på Tina og Bea? Én ting er sikker: hvis jeg møder de
røvhuller igen, kommer der til at ske dem noget meget, meget slemt
Det er sådan set derfor jeg forlod korpset. hvis man da kan kalde det det,
når jeg stadig er i reserven på Kategori 2 status. Jeg kunne ikke holde ud
at være blandt alle dem jeg kender fra den mission. Så vil jeg hellere lave
noget andet i et stykke tid. Måske kan jeg vende tilbage en dag -men ikke
lige nu.
Militær tjeneste:
½ år BIT Camp Pendleton Infantry School, Trin
3 mdr. Light Infantry School 3rd Light Infantry Division,
Millers Landing, Wolf 359
1½ år Light Infantry Service Recon plt., 2nd Brigade, 3rd LID,
Millers Landing, Wolf 359
2 år Universtetsstudier (Marine Scholarship) Kulu Military
Academy
2 år Flight School MAF&TS, Trin
4 mdr. Typeomskoling til Dropship 5784th Operational Conversion
Unit [OCU], Trin
2 år Flyvetjeneste (kampforhold) C-Platoon/E-Troop, 873rd AAB(C)
04/C/E-873rd FNS Midway
1 år Medical School 231st Medical Platoon, Marine Corps, Camp
Bourgainville, Miramar
2 år Flyvetjeneste (kampforhold) a-platoon/, B-troop, 873rd
AAB(C) 02/A/B-873rd FNS Wainwright
Overflyttet til MAR [Marine Aerospace Reserve] på kategori 2 status
(Kan mobiliseres i tilfælde af nationale katastrofer og krig, har noget
militært udstyr udleveret)
i alt 11 år, 7 mdr. -Present Day.
Descriptors:
One step ahead (Situation Awareness)
Om det er et udslag af en sjette sans, eller om jeg har et talent for at se
og tolke dynamikker og bevægelser, så har jeg i al fald en evne til at
forudse hvad der sker om 1½-2 sekund. Jeg har et talent for instinktivt at
finde frem til det handlingsmønster, der opnår det resultat jeg ønsker, så
effektivt som muligt.
"Det er ligesom et spil skak; det består af træk og modtræk. Han gør én
bestemt ting, og jeg foretager simpelthen et modtræk til hans handling. Hvis
jeg er hurtig nok, kan jeg endda nå at vælge et godt træk, som låser hans
muligheder ned til et minimum, så han til sidst er sat mat. Simpelt og
effektivt!"
Passivt: Descriptoren bevirker, at jeg ofte opdager potentielle
problemer lige det ekstra lille sekund før alle andre, så jeg kan nå at gøre
noget effektivt ved tingene.
Aktivt: Descriptoren kan bruges i pressede situationer til at give
mig en fordel over andre, ved at jeg 'læser' deres intentioner, i god nok
tid, til at jeg kan udnytte det til min egen fordel, især når det gælder
ting hvor jeg har en god træning i forvejen.
Atletisk
Jeg er i god træning, og har den seje smidighed som kommer af at dyrke en
del sport. Jeg er absolut ikke muskuløs, og ser heller ikke særlig hård ud,
men jeg er faktisk overraskende stærk, og har den udholdenhed der kommer af
at træne op imod 1½ time hver dag, og spiller del bold ved siden af.
Passivt: Jeg kan holde til en del fysisk anstrengelse, uden at gå ned med
flaget -og løber lige den ½ kilometer ekstra.
Aktivt: Kan jeg bruge et point på at mobilisere de ekstra kræfter der
skal til, eller sørge for at jeg holder hele vejen til målet, eller holde
mig kørende, selvom jeg er kommet noget til.
-Too Easy, Drill Sergeant Sir!
Militær fortid/Militært mindset
Der er ingen grund til at skjule det; jeg har været i Marinekorpset, og
deres kultur og tankegang er en del af mig og den måde jeg fungerer på.
Korpset har lært mig en bestemt måde at tænke på, både hvad angår almindelig
opførsel og anvendelse af vold. Vold er absolut den sidste løsning, men hvis
det skal gøres, bliver det gjort voldsomt, prompte og effektivt med et
minimum af unødvendig skade til omgivelserne. Det er også en
altoverskyggende prioritet at midlet brugt i situationen passer nøje til
formålet.
Passivt: En kilde til militærisk optræden, når det synes påkrævet, hvad
enten det gælder militær anstand og korrekthed, eller det gælder brug af
vold. I begge tilfælde foregår det med metodisk grundighed, og direkte efter
bogen.
Aktivt: Kan bruges til at huske ting om militæret, dets enheder,
historie, kultur, organisation og udstyr. Alternativt dukker der af og til
folk op som jeg kender fra min tid i korpset, og korpsets valgsprog taler
sandt: Semper Paratus -altid parat!
Fokuseret
Når jeg først for alvor er kommet i gang med noget er jeg ikke sådan at
stoppe igen. Jeg giver projektet hele min opmærksomhed, og sætter hele min
viljestyrke ind på det. Det er ret nemt at se når det sker, for hele mit
udtryk ændrer sig markant, og der er ikke ret meget der kan få mig til at
flytte mit fokus andetsteds hen. Jeg processerer stadig hvad der sker
omkring mig, men det kommer ikke igennem med mindre det er ret vigtigt.
Distinkt stemme
Hey, jeg kan li´ at synge -og jeg er faktisk okay til det. Min stemme ligger
godt nok i den lidt dybere ende af skalaen, sådan en god alt. Jeg synger
hvad som helst, egentlig, men helst blues eller traditionelle ballader. Jeg
ved godt at jeg ikke er god nok til at leve af det, men hvad; mine
ambitioner går alligevel ikke i den retning. Den her descriptor har ingen
som helst betydning rent spilteknisk, men kan blive til en smule
underholdning ud på de små timer. Jo, nogen gange får jeg en underlig trang
til at komme ud og synge et eller andet sted, for nogen jeg slet ikke
kender.
Callsign: Banshee
Mit Callsign, kommer af en knap så morsom episode under basic training.
Under en feltbane øvelse, skulle gruppen forcere en 2½ meter høj mur. Som
første mand over muren skulle jeg selv sørge for at komme ned, og derefter
organisere resten af gruppens tur ned, så vi kunne komme videre hurtigst
muligt. Desværre svigtede min motorik mig, for en gangs skyld, da jeg skulle
lande, så det elegante rullefald jeg havde tænkt mig, blev i stedet til en
knap så elegant landing direkte på min venstre skulder, med et flækket
kraveben og en dislokeret skulder som resultat. Hyper som jeg var, opdagede
jeg det ikke rigtig, før det øjeblik resten af holdet kom over muren, og
skulle bruge mig som stødpude. Jeg blev stående, tog slagene og fuldførte
banen. Egentlig synes selv at jeg tog det pænt, men min DI påstod bagefter
at mine skrig kunne høres helt ovre på den anden side af
Artilleriskydebanen. Konsekvensen blev at han på stedet ændrede mit Callsign
fra Bimbo til Banshee til stor morskab for resten af kompagniet. I starten
var jeg lidt pinligt berørt, men nu kan jeg egentlig meget godt li´ det.
Personality traits:
Compassionate, M
Jeg er faktisk ikke sådan en bitch, som man kunne forledes til at tro hvis
man ikke kender mig godt nok. Jeg har en meget stor (medfødt) medfølelse for
dem der er på røven, og hvis jeg har chancen for at hjælpe dem, gør jeg det.
Det er nok også derfor jeg ikke har gjort noget rigtig grimt ved nogen
endnu; der er ligesom bare en bremse et eller andet sted der.
Determined, S
Alternativt er det nok lidt nemmere at sige at jeg har evnen til at
koncentrere mig ekseptionelt meget om en enkelt ting, og stadig filtrere
andre informationer -endnu nemmere er det nok at sige at jeg kan være
singleminded og stædig som et æsel.
Flaws:
Voldtægtsoffer:
Det her er min mørke hemmelighed. Der er ingen, gentager ingen (på nær
Sharon og min daværende kommandohavende officer) der ved noget om det her.
Og sådan bliver det sikkert ved med at være. Hvordan min seksualitet har det
efter den omgang, er et godt spørgsmål. Jeg har ikke mødt nogen jeg synes
jeg kunne stole nok på, til at jeg overhovedet har villet indlade mig på den
slags. Det er et åbent spørgsmål om jeg nogen sinde kommer til at stole på
en mand på den måde. Lesbisk?!? Aner det ikke. Den rigtig mørke side er, at
jeg har gjort op med mig selv, at hvis jeg nogen sinde finder de sv** der
gjorde det her imod Tina og mig, så gør jeg noget meget slemt ved dem, helt
koldt og kynisk, uanset hvad konsekvensen så må blive af det. -ain't nothin'
to it!
Lader ikke nogen komme rigtig tæt på:
Det er ikke sådan at du lægger mærke til det med mindre du bruger en del tid
sammen med mig. Jeg kan sagtens være smilende og i festhumør i den store
stil, men hvis du er en mand, og jeg ikke synes at jeg kender dig godt,
kommer du ikke ret meget længere end "Hej Smukke, hvor har jeg set dig før?"
eller en dans/øl. Som med alt andet får du først en høflig afvisning, men er
du dum nok til ikke at fatte den, bliver bissen skruet på, og hvis det
bliver nødvendigt, kan du begynde at se dig om efter en eller anden der vil
sætte din arm og håndled sammen igen (eventuelt mig selv, faktisk).
Stats:
Strength [4.2]:
Stamina [5.0]: Det er ikke til at se umiddelbart på hende, men Helayne
fortsætter bare, når andre giver op. Hun er måske ikke den hurtigste løber,
men hun kan blive ved -og ved!
Coordination [6.0]:
Intellect [4.0]:
Intuition [3.5]:
Presence [4.0]: Ikke den mest markante person, men det kommer mest af
at hun ikke gør ret meget for at gøre opmærksom på sig selv. Der er ingen
tvivl om at tøsen er køn nok, men hun har en evne til at smelte ind i
omgivelserne når hun selv ønsker det. I en kjole og en smule make up er hun
intet mindre end smuk!
Skills & træning:
Aerospace Tactics
Astrogation
Camoflage
Communication (electronic systems/procedures)
Computere
Cykling
Danse/rytmesans
Elektroniske systemer (sensorer/dropship systemer)
EMT (class B)
Etikette
Etnisk madlavning
EVA operations
Exosceleton (exoloader)
Flyteori: aerodynamik/procedurer
Gamle sange
Gravbike
Gravcar
Hand weapon M24A2
Historie
Kommando
Komme med smarte kommentarer
Litterære klassikere.
Løbetræne
Anvende Make up
Mechanic (aerospace/space)
Militær nærkamp (arnis/tonfa)
Militære Procedurer
Militært isenkram (alle former for hardware)
Missionsplanlægning
Navigation
Overlevelses teknikker (military courses)
Pilot: aerospace (dropship), combat conditions
Sport: Basketball
Stealth
Studere
Syngen (classical/blues)
Taktik (aerospace/aerospaceborne ops/small unit tactics)
Zero-G operationer
Grej:
Almindeligt tøj, assorteret
Armbåndsur (analogt)
Basketball (ægte læderbold)
E-Suit (emergency vacc suit)
Himmelblå kjole
Holobilleder af lillesøster (Sharon) og Tina, mfl.
Håndcomputer (Newton)
Håndscanner
Kampkniv
Lagermedier med: bøger, musik og manualer (ca 150 stk)
Laptop computer
Makeup sager (næsten ubrugte)
Medikit, udviddet version
Mountainbike
Toilettaske
Tonfa
Small Toolkit, Electronic
Solbriller
Militært udleveret grej:
Cammo uniform (M32 spot)
Cammokit
Flyverdragt (cammo, M32 spot, multipocket)
Flyverhjelm (med logo & callsign)
Flyverjakke (Nomex, med unitpatches)
Kampstøvler
LBE sæt
Militær rygsæk, 100 liter (M32 spot)
Paradeuniform
M24A2 Pulse Assault Rifle [PAR]: head-up sigte, intergeret flashlight,
laser-aimpoint og 30mm underslung granatslynge) +10 magasiner á 50 skud, 10
granater. Låst forsvarligt nede. Pakket ned i en stor flightcase med Marine
stencileret på.
"EinherStylyngton" <dont@evenbother.dk> wrote in message
news:3b792219$0$3240$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> This message posted with trial version of Express News Poster