/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Overblik over muligheder
Fra : Kurt Hansen


Dato : 24-11-11 11:52

Efterhånden som jeg bliver fortrolig med den daglige brug af Mac'en
(OS'et) går går det overordnet udmærket og tilfredsstillende, selv om
indlæringskurven har været problematisk.

Nu begynder jeg at kunne abstrahere fra virkemåden og begynder at
fokusere mere på produktivitet. Jeg udfører dagligt mange
rutinehandlinger og jeg har hid og did stiftet bekendtskab med mange
forskellige muligheder for at "programmere" små og store rutiner og
funktioner.

Mit vinterprojekt skal være at specialisere mig inden for dette område.
Først og fremmest skal jeg have overblik over de forskellige værktøjer.

Her er et par stikord:

Automator
Terminal
Folderactions
Scripts

I terminalen er der vist næsten frit slag for at bruge både Unix, Pearl,
Applescript, Bash og hvad ved jeg og f.eks. Applescript kan igen
anvendes flere steder, har jeg indtryk af.

Er der nogen der vil hjælpe mig i gang med at få disse ting sat på
plads: Hvad kan man bruge hvor, til hvad og hvordan?

Jeg forventer naturligvis ikke komplette manualer og phd-afhandlinger,
men bare lige så jeg kan overskue det.

Og allervigtigst: Links til læsestof, som naturligvis helst skal være på
dansk, hvis det findes og gerne på newbie-niveau. Altså nogle "Kom godt
i gang med XYZ". Jeg har naturligvis selv fundet noget, men det er lidt
sporadisk og meget tilfældigt og hvis I nu sidder med en stribe
guldlinks, så ville det være en god start.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

 
 
Ukendt (24-11-2011)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 24-11-11 12:31

Hej,

> I terminalen er der vist næsten frit slag for at bruge både Unix, Pearl,
> Applescript, Bash og hvad ved jeg og f.eks. Applescript kan igen
> anvendes flere steder, har jeg indtryk af.

Du blander nogen lidt forskellige ting sammen. "Unix" er ikke et
programmeringssprog (i modsætning til Perl og AppleScript). Det er i dag
en række operativsystemer som overholder en bestemt standard for samme.
Det er sådan noget som Mac OS X, Solaris, AIX og HP/UX (men ikke fx
Linux). Du bruger alså "unix" når du klikker dig rundt i Safari eller
spille musik i iTunes - det har ikke noget specifikt med terminalen at gøre.

I øvrigt hedder det Perl og ikke Pearl. Det har ikke noget at gøre med
perler, det er en forkortelse.

> Er der nogen der vil hjælpe mig i gang med at få disse ting sat på
> plads: Hvad kan man bruge hvor, til hvad og hvordan?

For at tage din liste punkt for punkt:

Automator er et lille værktøj som følger med Mac OS X som giver
hjemmebrugere mulighed for nemt at sætte små workflows op, som
automatiserer arbejdsopgaver. Det er meget begrænset i forhold til et
almindeligt programmeringssprog, men til gengæld meget lettere at gå til.

Terminal.app er et program som i grove træk i et vindue kan vise tekst
og håndtere tastetryk efter nærmere definerede standarder. Der findes
mere avancerede muligheder som fx farver, faneblader, forskellige
skrifttyper, tegnsæt, etc. Man benytter altid Terminal.app til at starte
et eller flere andre programmer med, hvor man så kan bruge mulighederne
for tekstinput og tekstvisning. Det kan bruges bruges til stort set alt,
hvor man kan gøre brug af tekst.

Folder actions er en bekvemmelighedsfunktion i Mac OS X, hvor du kan
tilknytte et specifikt program skrevet i Applescript med en mappe. Når
der sker noget med mappen, som fx at der lægges en ny fil i mappen, så
køres det tilknyttede Applescript med information om hændelsen.

Scripts er en fællesbetegnelse for typisk mindre programmer skrevet i
programmeringssprog, hvor kildekodefilen typisk er den samme fil som den
eksekverbare fil. Der er ingen fast definition for, hvad der er "script"
og "ikke-script", hvilket er derfor jeg skriver "typisk".


Mht. de programmeringssprog du nævner er det svært at beskrive mere
præcist, hvad der kendetegner de enkelte sprog og forskellene på dem,
når man går ud fra at du ikke har kendskab til programmering
overhovedet. Der vil komme til at indgå en masse ord, du ikke kender.
Derfor kan jeg kun give et meget overfladisk indblik i, hvad det er for
nogen sprog.

Perl er et programmeringssprog som oprindeligt stammer fra slutfirserne.
Det kan bruges til rigtigt mange forskellige ting på stort set alle
platforme (også Windows). Det er blandt andet godt til processering af
tekst, hvor man kan lave filtreringer, søgninger, sorteringer, osv. med
ganske få linjer Perl-kode. Det er dog langt fra det eneste, sproget kan
bruges til. En stor fordel ved Perl er, at der i mange år har foregået
en systematisk opbygning af et frit tilgængeligt kodebibliotek kaldet
CPAN, hvor man kan hente kode til hjælp i et utal af situationer.

Applescript er et programmeringssprog som også har sine rødder i
slutfirserne. Det er et designet af Apple og bruges i praksis kun på
Macs. Det er designet ud fra en idé om, at skrive programmer i
programmeringssproget på mange måder skulle mindre om at skrive en tekst
på engelsk. Det giver både fordele og ulemper.

På grund af understøttelsen fra Apple har en del programmer på Mac OS X
et Applescript-interface, så man kan styre andre programmer fra sit
program. I praksis kan dette Applescript-interface også bruges fra andre
programmeringssprog som fx det tidligere nævnte Perl.

Du nævner også Bash som er et program, en såkaldt shell, som jeg har
skrevet om til dig her i gruppen tidligere. Læs evt. den forklaring
igen. Bash har i praksis et indbygget programmeringssprog, som dog i
praksis har været lidt begrænset af, at det også skal fungere som en shell.

--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
jens@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com/

Lars Kongshøj (25-11-2011)
Kommentar
Fra : Lars Kongshøj


Dato : 25-11-11 09:10

On 24-11-2011 12:31, Jens Kristian Søgaard wrote:
> Hej,
>
>> I terminalen er der vist næsten frit slag for at bruge både Unix,
>> Pearl, Applescript, Bash og hvad ved jeg og f.eks. Applescript kan
>> igen anvendes flere steder, har jeg indtryk af.
>
> Du blander nogen lidt forskellige ting sammen. "Unix" er ikke et
> programmeringssprog (i modsætning til Perl og AppleScript). Det er i dag
> en række operativsystemer som overholder en bestemt standard for samme.
> Det er sådan noget som Mac OS X, Solaris, AIX og HP/UX (men ikke fx
> Linux).

Linux-kernen kan ikke i sig selv være overholde den fulde
POSIX-specifikation. Det er den enkelte Linux-distribution, der skal
testes. Mig bekendt er der ingen Linux-ditributioner, der har gidet at
betale en formue for en POSIX-certificering.

> I øvrigt hedder det Perl og ikke Pearl. Det har ikke noget at gøre med
> perler, det er en forkortelse.

Det er ikke en forkortelse, og Perl skulle oprindeligt hedde Pearl:
<http://en.wikipedia.org/wiki/Perl#Namehttp://en.wikipedia.org/wiki/Perl#Name>

Mvh Lars

Ukendt (25-11-2011)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 25-11-11 10:55

Hej Lars,

: Linux+kernen kan ikke i sig selv vre overholde den fulde
: POSIX+specifikation.

Det har jeg heller ikke paastaaet.

: Det er den enkelte Linux+distribution, der skal testes. Mig bekendt
: er der ingen Linux+ditributioner, der har gidet at betale en formue
: for en POSIX+certificering.

Netop.

: Det er ikke en forkortelse, og Perl skulle oprindeligt hedde Pearl

Okay, maaske skulle jeg have vaeret mere praecis, hvis man skal
fluekneppe det. Det er et navn, som ikke er en forkortelse for noget
specifikt, men derimod en inspiration til, at navnet kunne vaere
forkortelse for mange forskellige ting. Jeg ved ikke om det begreb har
et saerligt navn, men jeg vil indtil videre noejes med at kalde det en
forkortelse.

Pointen er, at hvis Kurt leder efter boeger om Pearl, saa bliver han
slemt skuffet, naar alle andre kalder det Perl.

--
Jens Kristian Søgaard, Mermaid Consulting ApS,
jens@mermaidconsulting.dk,
http://www.mermaidconsulting.com/




Tor Einar Samdahl (24-11-2011)
Kommentar
Fra : Tor Einar Samdahl


Dato : 24-11-11 12:44

On Thu, 24 Nov 2011 11:51:55 +0100, <Kurt Hansen> wrote:

> Og allervigtigst: Links til læsestof, som naturligvis helst skal være på
> dansk, hvis det findes og gerne på newbie-niveau. Altså nogle "Kom godt
> i gang med XYZ". Jeg har naturligvis selv fundet noget, men det er lidt
> sporadisk og meget tilfældigt og hvis I nu sidder med en stribe
> guldlinks, så ville det være en god start.

http://www.macosxautomation.com/ for oversikt over AppleScript, Services
og Automator.

--
Tor Einar Samdahl
"As usual I haven't really thought this out"

Esben (24-11-2011)
Kommentar
Fra : Esben


Dato : 24-11-11 13:54

Kurt Hansen <kurt@ugyldig.invalid> wrote:

[snip]
Et meget kort svar: prøv at tjecke:

http://www.startly.com/products/quickeys/mac/4/

Jeg vil helst ikke skulle arbejde på en mac uden QuicKeys...

vh esben

dbaremig@udeladget2net.dk
udelad udelad

(Thorbjørn Ravn (24-11-2011)
Kommentar
Fra : (Thorbjørn Ravn


Dato : 24-11-11 21:24

Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> writes:

> Hej,
>
>> I terminalen er der vist næsten frit slag for at bruge både Unix,
>> Pearl, Applescript, Bash og hvad ved jeg og f.eks. Applescript kan
>> igen anvendes flere steder, har jeg indtryk af.
>
> Du blander nogen lidt forskellige ting sammen. "Unix" er ikke et
> programmeringssprog (i modsætning til Perl og AppleScript). Det er i
> dag en række operativsystemer som overholder en bestemt standard for
> samme. Det er sådan noget som Mac OS X, Solaris, AIX og HP/UX (men
> ikke fx Linux). Du bruger alså "unix" når du klikker dig rundt i
> Safari eller spille musik i iTunes - det har ikke noget specifikt med
> terminalen at gøre.

Kan hende her finde ud af Unix, kan Kurt nok også:

http://www.youtube.com/watch?v=dFUlAQZB9Ng


--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"

Thomas von Hassel (24-11-2011)
Kommentar
Fra : Thomas von Hassel


Dato : 24-11-11 21:27

Thorbjørn Ravn Andersen, 20111123 <nospam0002+20111123@gmail.com> wrote:

> Jens Kristian Søgaard <jens@mermaidconsulting.dk> writes:
>
> > Hej,
> >
> >> I terminalen er der vist næsten frit slag for at bruge både Unix,
> >> Pearl, Applescript, Bash og hvad ved jeg og f.eks. Applescript kan
> >> igen anvendes flere steder, har jeg indtryk af.
> >
> > Du blander nogen lidt forskellige ting sammen. "Unix" er ikke et
> > programmeringssprog (i modsætning til Perl og AppleScript). Det er i
> > dag en række operativsystemer som overholder en bestemt standard for
> > samme. Det er sådan noget som Mac OS X, Solaris, AIX og HP/UX (men
> > ikke fx Linux). Du bruger alså "unix" når du klikker dig rundt i
> > Safari eller spille musik i iTunes - det har ikke noget specifikt med
> > terminalen at gøre.
>
> Kan hende her finde ud af Unix, kan Kurt nok også:
>
> http://www.youtube.com/watch?v=dFUlAQZB9Ng

Klassiker :) ... jeg havde glemt hvor dårlig den film var, og hvor
irriterende de to unger var ...


/thomas

(Thorbjørn Ravn (24-11-2011)
Kommentar
Fra : (Thorbjørn Ravn


Dato : 24-11-11 21:42

thomas@elements.dk (Thomas von Hassel) writes:

> Klassiker :) ... jeg havde glemt hvor dårlig den film var, og hvor
> irriterende de to unger var ...

Filmen er faktisk udmærket selvom den ikke lever op til bogen.

Michael Crichton skrev faktisk ganske underholdende, hvis man åd
præmisset der muliggjorde de forskellige historier (dino-fra-dna,
tidsmaskine, osv)
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste