"Kim Larsen (på AltBinaries.com eller Datemas.de)"  skrev i meddelelsen 
news:jo8zq.22939$%K3.19129@newsfe01.ams2...
>
>
>Jeg mener at Ole Sohn har løjet værre end en hest kan rende men 
>kvalificerer det ham ikke netop til en overordentlig lang politisk karriere 
>?  Det har det da gjort for mange andre top-politikere, blå som røde, med 
>samme kvaliteter. Det eneste problem Ole Sohn har, er at han blev taget i 
>løgnen og forsøgte forgæves at lyve videre men der går jo ikke ret mange 
>år, så er den historie glemt og så har han sikkert lært at lyve bedre i 
>mellemtiden. Jeg spår Ole Sohn en stor ministerpost i fremtiden, måske 
>endda en stor post i EU, FN eller Nato. 
 
>
Jeg er absolut ikke vild med Ole Sohn, men jeg finder det langt ude at han 
skulle have løjet omkring det med pengene. Han har fortalt at han havde 
ansvaret for det da han var formand for DKP, så længere er den egentlig 
ikke. Det er uinteressant om han eller andre medarbejdere har modtaget 
pengene. Han har erkendt det vi alle ved, nemlig at DKP fik penge fra Moskva 
via overfakturering af materialer trykt hos Terpo tryk. Disse penge  blev så 
kanaliseret til partiet, men skattefar havde ingen kommentarer dengang og du 
kan stole på at der netop var fokus på DKP i den tid, så de havde næppe 
undgået "afsløring" hvis de havde foretaget sig noget ulovligt. Det er også 
sandt at selvom Sohn var formand for partiet, så var han ikke i flertal- det 
var nemlig ikke sådan at formanden bestemte - det var en kollektiv ledelse 
med en formand til at repræsentere partiet udadtil.
Nogle af de gamle DKP'ere som har ført sig frem, kender jeg udmærket - de er 
noget frustrerede over O.S. pludselige faneflugt og har benyttet lejligheden 
til at sige tak for sidst. Og professoren fra CBS der også udtaler sig om en 
telefonsamtale der skulle være foregået for år tilbage, virker søgt. Desuden 
røg han selv uklar med partiet som følge af hans beskrivelser af opbruddet i 
USSR, så heller ikke her kan man sige at han er "neutral" i den sag.
Det, der til gengæld står lysende klart er at det er en veltilrettelagt 
borgerlige hetz anført af Jyllandspesten - de har en journalist der tjener 
sine penge ved at blive ved med at forsøge at finde snavs på O.S. - det er 
ikke fordi de ønsker "sandheden", men fordi de gerne ser at den røde 
regering mister opbakning hos vælgerne mhp. at vi kan få Lars Uløkke 
Rasmussen igen-  det er altså uvederhæftige borgerlige angreb der er i gang.
Tavs er man om Lars Uløkkes overbetaling til privathospitalerne, hans rod i 
bilagene, Anders Fjogh Rasmussens fadæser og løgne i Folketinget eller hvad 
med Schlüters rotterede og "gulvtæppetale" - de tre blev alligevel 
statsministre og de borgerlige aviser havde det vanskeligt med at føre sager 
mod dem, uanset hvor oplagte de var. Og JP var i øvrigt under krigen meget 
Hitler-venlig, så nej, jeg vælger at være temmelig skeptisk over for disse 
såkaldte "afsløringer" og påstande om løgne.
Hvis der senere skulle vise sig at dukke noget mere substantielt op og ikke 
blot gentagelser af de sidste mange års påstande og primitiv 
anti-kommunisme, så vil jeg stadig have mine forbehold begrundet i følgende:
1. DKP var et lovligt parti, men alligevel forsøgte man hos PET at "holde 
øje" med det, hvilket var i strid med loven - PET var ligeglade
2. Det var naturligt at DKP så sig som det sidste bolværk mod kapitalismen 
og da de følte at de var blandt hajer i et oprørt farvand, pålagde man sig 
selv tavshed om visse ting.
3. Hvis der vitterlig er blevet snydt i skat og man kan bevise at Ole Sohn 
vitterlig modtog "sorte penge" - noget som Morten Thing endda afviste i TV 
forleden - så er det en sag for skattevæsenet, og da det skete for mere end 
tyve år siden, vil sagen under alle omstændigheder være forældet.
4. Det kan undre mig at man ikke har udvist den samme iver for at kikke de 
store koncerner efter i sømmene: Burger King, A.P.Møller og andre store 
firmaer der med rimelighed kunne siges at være under mistanke for urent 
trav. Men der er jo ingen politisk gevinst for højrefløjen at undersøge 
disse ting nærmere - tværtimod ønsker de at forsvare disse firmaer.
Jeg er som sagt ikke vild med Ole Sohn, og uanset hvad der kommer ud af 
sagen, så ændrer det ikke mit billede af ham -