/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Messias og Jesus - Treenigheden, Gud og Me~
Fra : Cyril Malka


Dato : 20-11-11 06:36

Treenigheden, Gud og Messias
=========================

Skal Messias være del af en treenighed?
--------------------------------------------------------
Den kristne teologi indbefatter i sit grundlag troen på, at Gud blev
legemliggjort (i kødet), og at Han eksisterer som treenighed, og at
Jesus var mellemmand mellem Gud og menneskene. Nogle går så langt som
til at sige, at det er indeholdt i de hebraiske tekster.

Ifølge de hebraiske tekster er tanken om treenigheden en umulighed (og
dermed også den idé, at en messias skulle være Gud).

Der er tre vigtige punkter i denne sag:

1) Budet om, at Gud er én absolut enhed, blev givet meget tidligt i de
hebraiske tekster til det jødiske folk: Hør, Israel! Herren er vor Gud,
Herren er én (5.Mos. 6:4).

Princippet fra dette vers forkaster ikke blot den idé, at der er flere
guder for det jødiske folk (altså Herren er vor Gud), men det slår
fast, at der kun er én enhed (Herren er én).

Ifølge de bibelske tekster fra de hebraiske skrifter er Gud ikke blot
uendelig, men Han er uden for tid, rum og legeme. Han har hverken
begyndelse eller ende, for som der står skrevet: Jeg er den første, og
jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig (Es. 44:6).

Selv om jødedommen tror, at Gud viser sig for Sine skabninger (og altså
også til mennesket) på forskellige måder, både som dommer og som
beskytter, er Hans essens udelelig og undslipper dermed enhver
definition.

Det, der transcendere tid og rum, kan ikke blive beskrevet som værende
af tre elementer. Fra det tidspunkt man giver sådanne beskrivelser til
Guds essens, nægter man Hans absolutte enhed.


Meget ofte tager missionærer fejl. De tror nemlig, at når man bruger
det hebraiske ord "ekhad" (en) i stedet for "yakhid" (én - unikum) i de
jødiske bønner, så skulle det betyde, at Gud er en "sammensat enhed" og
ikke en "absolut enhed".

Ifølge treenighedslæren så skulle Gud være lige som et "komponeret
væsen", lidt som fx en kuglepen der består af metal og plastik.

Dette er en fejlopfattelse, da de fysiske objekter, som eksisterer i
tid og rum, ikke kan bruges til at beskrive Gud, eftersom Han
transcenderer dimensionerne.

Før skabelsen var Gud alene, og koncepter som tid, rum og tal eksisterede ikke.

Ordet "yakhid" (unikum) beskriver Guds eksistens før skabelsen,
eftersom der ikke eksisterer noget som helst, og der eksisterer heller
ingen forhold til nogen eller noget.

I den jødiske bøn, Shma Israel, bruges udtrykket "ekhad" og ikke
"yakhid", fordi vi nu lever i en fysisk verden bestående af mange
objekter og væsener, som har forhold til hinanden.

Denne mangfoldighed kunne så inspirere til den idé, at Gud ikke er den
eneste eksistens på dette plan, og Shma Israel bruges til at forkynde,
at Gud er den eneste ægte eksistens, på trods af den øjensynlige
modsætning, der er fremprovokeret af skabelsen.

Derfor bruger man tallet én (ekhad), eftersom det ud over at angive
antallet ekskluderer alle andre, som fx i verset: Der er én (ekhad),
ingen anden (sheni) (Præd. 4:8).

Eftersom vi er begrænsede væsener, ville det være upassende at beskrive
vores opfattelse af Gud i verden ved at bruge ordet "yakhid", som
beskriver Gud, som transcenderer tid og rum.

Ved at bruge "én", i 5. mosebog 6:4, i stedet for "unik", fortæller
dette vers, at Gud er en enhed, men derudover afviser dette de andre
muligheder, som mennesket kan opfatte.

Følgende vers i den hebraiske bibel, forudsat man oversætter dem
korrekt, naturligvis, kommer med grundlæggende og vigtige oplysninger
om jødedommens overbevisning om én Gud: "Indse dog, at det er mig, kun
mig, der er ingen Gud ved siden af mig" (5.mos. 32:39a) og "det er
Herren, der er Gud, og at der ikke er nogen anden end ham." (5.mos.
4:35b).

2) Derudover var det, dengang (som det er i dag i øvrigt) strengt
forbudt for jøderne at forestille sig, at Gud kunne have en nogen som
helst lighed med noget, der eksisterer i verden. Versene 4:15-19 og
5:8-9 i 5. mosebog er kun nogle af de vers, som forhindrer jøder i at
tro, at Gud kan indtage fysisk form, som det fx gøres i de græske
skrifter:

"Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren
talte til jer på Horeb inde fra ilden. Gør derfor ikke noget så
ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i
skikkelse af mand eller kvinde, i skikkelse af noget som helst dyr på
jorden eller i skikkelse af nogen som helst vinget fugl, der flyver hen
over himlen, eller i skikkelse af noget som helst, der kryber på
jorden, eller i skikkelse af nogen som helst fisk i vandet under
jorden. Og løft ikke dit blik mod himlen, så du ser solen, månen og
stjernerne, hele himlens hær, og lader dig forlede til at tilbede og
dyrke dem. Dem har Herren din Gud fordelt mellem alle folkeslag under
himlen" (5.mos. 4:15-19)

"Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i
himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke
tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig
Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem,
der hader mig" (5.mos. 5:8-9).

Nogle kristne mener, at kapitel 18 i 1. mosebog fortæller, når de tre
mænd er kommet til syne for Abraham, at en af dem var Gud i menneskelig
form.

Dog, hvis man læser dette kapitel og kapitel 19 opmærksomt, er det
tydeligt at læse, at disse "mænd" var engle.

Bibelen fortæller mange historier om engle, som indtager menneskelig
skikkelse, og ofte bruger de Guds navn for at tilkendegive, at de er
Hans budbringere (GabriEL, MickaEL, fx).

Dette ligner lidt den hyppige brug af Guds navn for at lave en persons
navn eller et sted: Daniel (Gud er min dommer), Ezekiel (Guds styrke),
Jerusalem (kaldes Gud er vores Retfærdighed i Jeremias 33:16).

3) Derudover er der klart og tydelig forbud imod, at man skal have en
mellemmand. Dette står i andet bud: Du må ikke have andre guder for mit
åsyn. (2.mos. 20:3).

Dette står derfor klart i modsætning til dette udsagn fra de græske
skrifter, ifølge hvilket: "ingen kommer til Faderen uden ved mig
[Jesus]" (Joh. 14:6), og derfor var (og er) dette synspunkt ikke
acceptabelt for en jøde.

Hvis en person betragter noget som værende del af Gud, er det ganske
enkelt ikke tilladt for en jøde at bruge det. Torahen (Loven)
underviser nemlig, at hvert individ er i stand til at nå Gud direkte og
uden mellemmand.

Disse kristne overbevisninger, som finder deres rødder i antikkens
hedenske religioner (se teksterne om kristendommens rødder her =>
<http://www.nytestamente.org/bag/>), har været årsagen til, at
kristendommen blev forkastet af jøderne, af og til med deres liv som
indsats, i de sidste 2000 år.

For en jøde ville en konvertering være ensbetydende med et brud på sit
forhold til Gud, sådan som Han beskrives i Bibelen. (Cyril Malka)

(<http://www.nytestamente.org/tekst/Treenigheden,_Gud_og_Messias>)

--
Venligst,

Cyril

Det Nye Testamente - Fortæller man alt? => http://www.nytestamente.org


 
 
Lyrik (20-11-2011)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 20-11-11 11:41

Den 20/11/11 06.36, Cyril Malka skrev:
> Treenigheden, Gud og Messias
> =========================
>
> Skal Messias være del af en treenighed?
> --------------------------------------------------------
> Den kristne teologi indbefatter i sit grundlag troen på, at Gud blev
> legemliggjort (i kødet), og at Han eksisterer som treenighed, og at
> Jesus var mellemmand mellem Gud og menneskene. Nogle går så langt som
> til at sige, at det er indeholdt i de hebraiske tekster.
>
> Ifølge de hebraiske tekster er tanken om treenigheden en umulighed (og
> dermed også den idé, at en messias skulle være Gud).
>
> Der er tre vigtige punkter i denne sag:
>
> 1) Budet om, at Gud er én absolut enhed, blev givet meget tidligt i de
> hebraiske tekster til det jødiske folk: Hør, Israel! Herren er vor Gud,
> Herren er én (5.Mos. 6:4).
>
> Princippet fra dette vers forkaster ikke blot den idé, at der er flere
> guder for det jødiske folk (altså Herren er vor Gud), men det slår fast,
> at der kun er én enhed (Herren er én).
>
> Ifølge de bibelske tekster fra de hebraiske skrifter er Gud ikke blot
> uendelig, men Han er uden for tid, rum og legeme. Han har hverken
> begyndelse eller ende, for som der står skrevet: Jeg er den første, og
> jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig (Es. 44:6).
>
> Selv om jødedommen tror, at Gud viser sig for Sine skabninger (og altså
> også til mennesket) på forskellige måder, både som dommer og som
> beskytter, er Hans essens udelelig og undslipper dermed enhver definition.
>
> Det, der transcendere tid og rum, kan ikke blive beskrevet som værende
> af tre elementer. Fra det tidspunkt man giver sådanne beskrivelser til
> Guds essens, nægter man Hans absolutte enhed.
>
>
> Meget ofte tager missionærer fejl. De tror nemlig, at når man bruger det
> hebraiske ord "ekhad" (en) i stedet for "yakhid" (én - unikum) i de
> jødiske bønner, så skulle det betyde, at Gud er en "sammensat enhed" og
> ikke en "absolut enhed".
>
> Ifølge treenighedslæren så skulle Gud være lige som et "komponeret
> væsen", lidt som fx en kuglepen der består af metal og plastik.
>
> Dette er en fejlopfattelse, da de fysiske objekter, som eksisterer i tid
> og rum, ikke kan bruges til at beskrive Gud, eftersom Han transcenderer
> dimensionerne.
>
> Før skabelsen var Gud alene, og koncepter som tid, rum og tal
> eksisterede ikke.
>
> Ordet "yakhid" (unikum) beskriver Guds eksistens før skabelsen, eftersom
> der ikke eksisterer noget som helst, og der eksisterer heller ingen
> forhold til nogen eller noget.
>
> I den jødiske bøn, Shma Israel, bruges udtrykket "ekhad" og ikke
> "yakhid", fordi vi nu lever i en fysisk verden bestående af mange
> objekter og væsener, som har forhold til hinanden.
>
> Denne mangfoldighed kunne så inspirere til den idé, at Gud ikke er den
> eneste eksistens på dette plan, og Shma Israel bruges til at forkynde,
> at Gud er den eneste ægte eksistens, på trods af den øjensynlige
> modsætning, der er fremprovokeret af skabelsen.
>
> Derfor bruger man tallet én (ekhad), eftersom det ud over at angive
> antallet ekskluderer alle andre, som fx i verset: Der er én (ekhad),
> ingen anden (sheni) (Præd. 4:8).
>
> Eftersom vi er begrænsede væsener, ville det være upassende at beskrive
> vores opfattelse af Gud i verden ved at bruge ordet "yakhid", som
> beskriver Gud, som transcenderer tid og rum.
>
> Ved at bruge "én", i 5. mosebog 6:4, i stedet for "unik", fortæller
> dette vers, at Gud er en enhed, men derudover afviser dette de andre
> muligheder, som mennesket kan opfatte.
>
> Følgende vers i den hebraiske bibel, forudsat man oversætter dem
> korrekt, naturligvis, kommer med grundlæggende og vigtige oplysninger om
> jødedommens overbevisning om én Gud: "Indse dog, at det er mig, kun mig,
> der er ingen Gud ved siden af mig" (5.mos. 32:39a) og "det er Herren,
> der er Gud, og at der ikke er nogen anden end ham." (5.mos. 4:35b).
>
> 2) Derudover var det, dengang (som det er i dag i øvrigt) strengt
> forbudt for jøderne at forestille sig, at Gud kunne have en nogen som
> helst lighed med noget, der eksisterer i verden. Versene 4:15-19 og
> 5:8-9 i 5. mosebog er kun nogle af de vers, som forhindrer jøder i at
> tro, at Gud kan indtage fysisk form, som det fx gøres i de græske skrifter:
>
> "Men tag jer godt i agt! I så ikke nogen skikkelse, den dag Herren talte
> til jer på Horeb inde fra ilden. Gør derfor ikke noget så ødelæggende
> som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand
> eller kvinde, i skikkelse af noget som helst dyr på jorden eller i
> skikkelse af nogen som helst vinget fugl, der flyver hen over himlen,
> eller i skikkelse af noget som helst, der kryber på jorden, eller i
> skikkelse af nogen som helst fisk i vandet under jorden. Og løft ikke
> dit blik mod himlen, så du ser solen, månen og stjernerne, hele himlens
> hær, og lader dig forlede til at tilbede og dyrke dem. Dem har Herren
> din Gud fordelt mellem alle folkeslag under himlen" (5.mos. 4:15-19)
>
> "Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i
> himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke
> tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig
> Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem,
> der hader mig" (5.mos. 5:8-9).
>
> Nogle kristne mener, at kapitel 18 i 1. mosebog fortæller, når de tre
> mænd er kommet til syne for Abraham, at en af dem var Gud i menneskelig
> form.
>
> Dog, hvis man læser dette kapitel og kapitel 19 opmærksomt, er det
> tydeligt at læse, at disse "mænd" var engle.
>
> Bibelen fortæller mange historier om engle, som indtager menneskelig
> skikkelse, og ofte bruger de Guds navn for at tilkendegive, at de er
> Hans budbringere (GabriEL, MickaEL, fx).
>
> Dette ligner lidt den hyppige brug af Guds navn for at lave en persons
> navn eller et sted: Daniel (Gud er min dommer), Ezekiel (Guds styrke),
> Jerusalem (kaldes Gud er vores Retfærdighed i Jeremias 33:16).
>
> 3) Derudover er der klart og tydelig forbud imod, at man skal have en
> mellemmand. Dette står i andet bud: Du må ikke have andre guder for mit
> åsyn. (2.mos. 20:3).
>
> Dette står derfor klart i modsætning til dette udsagn fra de græske
> skrifter, ifølge hvilket: "ingen kommer til Faderen uden ved mig
> [Jesus]" (Joh. 14:6), og derfor var (og er) dette synspunkt ikke
> acceptabelt for en jøde.
>
> Hvis en person betragter noget som værende del af Gud, er det ganske
> enkelt ikke tilladt for en jøde at bruge det. Torahen (Loven) underviser
> nemlig, at hvert individ er i stand til at nå Gud direkte og uden
> mellemmand.
>
> Disse kristne overbevisninger, som finder deres rødder i antikkens
> hedenske religioner (se teksterne om kristendommens rødder her =>
> <http://www.nytestamente.org/bag/>), har været årsagen til, at
> kristendommen blev forkastet af jøderne, af og til med deres liv som
> indsats, i de sidste 2000 år.
>
> For en jøde ville en konvertering være ensbetydende med et brud på sit
> forhold til Gud, sådan som Han beskrives i Bibelen. (Cyril Malka)
>
> (<http://www.nytestamente.org/tekst/Treenigheden,_Gud_og_Messias>)
>
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Mennesket er skabt i Guds billede siger 1. Mosebog kapitel 1, vers 26 og 27.
Så det er ikke os der har skabt et gudebillede på jorden, men Gud selv
der har gjort det ved at skabe os i hans billede!

"Som mand og kvinde skabte han dem" vers 27! Gud er én enhed, en enkelt
mandsperson slår farisæeren fast.
Hvordan kan hans billede så være som mand og kvinde? Det billede jøderne
har er en streng farmandsgud.

Cyril får lige presset en kamel ind der skal sluges:

"3) Derudover er der klart og tydelig forbud imod, at man skal have en
> mellemmand. Dette står i andet bud: Du må ikke have andre guder for mit
> åsyn. (2.mos. 20:3)."

Mellemmand bliver "lig med fremmed gud" som der er forbud imod!

Men Moses var jo mellemmand mellem jøderne og Gud! Det kunne han være
uden at være en afgud. Han klumrede faktisk i en enkelt situation hvor
han kom til at sige:"Kan jeg ikke skaffe jer vand!?" I stedet for :"Kan
Gud ikke skaffe jer vand!"
På grund af den udtalelse kom han ikke ind i "Det forjættede land", men
måtte nøjes med at kigge ind i det!

Folket havde Moses og Moses profeterede at Gud ville lade fremstå en
anden ligesom ham selv. Her har vi den første forudsigelse af Jesus.

Iøvrigt skulle jøderne henvende sig til deres præster der udførte ofre
for dem. Ypperstepræsten kunne på forsoningsdagen år efter år-gå ind
gennem forhænget hvor Gud selv residerede i tabernaklet og her dryppe
blodofret for folket på guldarkens låg-sonedækket!
Jesus den store ypperstepræst gik igennem dødens forhæng med sit eget
blod som sonoffer for alle menneskers synd, én gang for alle.
Således kommer ingen til Faderen uden ved Jesus ved dette offer!

Alt det der ifølge farisæeren "ikke er tilladt for en jøde" er forbud
farisæerne selv har stillet op. Ikke noget der kan udledes fra GT.
GT sætter tempeltjenesten op som jøders måde at få forsoning på. Den kan
på grund af manglende tempel ikke udføres.
Så meget mere grund er der for en farisæer til at konvertere til en
gudsordning der stiller jøde og græker lige-giver dem etnisk ligestilling!
Det var sundt for dem at lægge herrefolksmentaliteten fra sig. Men det
er nok det du ikke kan undvære Cyril? At være den styrende, den der
kontrollerer og afstikker regler?

MvH
Jens





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste