C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
Januar
01/01/PM
"Vi vil juble og glæde os i dig," -Højsangen 1:4
Vi vil juble og glæde os i dig. Vi vil ikke åbne portene til dette år med
andægtige toner, men til de søde anslag på glædens harpe, og til lyden at
højtspillende glædens bækkener. "O kom, lad os synge for Herren: lad os gøre
en frydefuld sang for frelsens klippe." Vi, de kaldede og trofaste og
udvalgte, vil vil drive al vore sorg væk, og sætte vore bannere af tillid i
Guds navn.
Lad andre sørge over deres problemer, vi som har det søde træ at kaste ned i
Marahs bitre vanpøl, med glæde vil vi ophøje Herren. Evig Ånd, vores
effektive trøster, vi som er det tempel i hvilke du dvæler, vil aldrig holde
med at tilbede og velsigne Jesu navn.
Vi vil, vi står fast på det, Jesus må have en krone af vores hjertes yndest;
vi vil ikke vanære vor brudgom ved at sørge for hans åsyn. Vi er ordineret
til spillemænd af det høje, lad os øve vore evige hymne før vi synger den i
det nye Jerusalems sale. Vil vi juble og glæde os: to ord med samme
betydning, dobbelt glæde, velsignet i velsignelse. Behøver der at være nogen
begrænsning til vores lovprisning af Herren selv nu? Syntes folk af nåden
ikke at deres Herre er et lejrbål og vellugt, calamus og kanel selv nu, og
hvad bedre duft har de i himmelen selv? Vil vll juble og glæde os i DIG. Det
sidste ord udgør kødet i retten, kernen i nøden, sjælen i teksten. Hvilke
himle er ikke lagt op i Jesus! Hvilke flode af uendelig velsignelse har
deres oprindelse, og hver dråbe af deres fylde i ham! Siden, O søde Herre
Jesus, du er dit folks nutidige del, hav yndest til os dette år med sådan en
følelse af at være værdifuld, at fra dets første til det sidste, vi må være
glade og fryde os i dig. Lad Januar åbne med fryd i Herren, og December
lukke med glæde i Jesus.
|