| C. H. Spurgeon's
 Morgen og aften
 
 Januar
 
 01/01/PM
 
 "Vi vil juble og glæde os i dig," -Højsangen 1:4
 
 Vi vil juble og glæde os i dig. Vi vil ikke åbne portene til dette år med
 andægtige toner, men til de søde anslag på glædens harpe, og til lyden at
 højtspillende glædens bækkener. "O kom, lad os synge for Herren: lad os gøre
 en frydefuld sang for frelsens klippe." Vi, de kaldede og trofaste og
 udvalgte, vil vil drive al vore sorg væk, og sætte vore bannere af tillid i
 Guds navn.
 
 Lad andre sørge over deres problemer, vi som har det søde træ at kaste ned i
 Marahs bitre vanpøl, med glæde vil vi ophøje Herren. Evig Ånd, vores
 effektive trøster, vi som er det tempel i hvilke du dvæler, vil aldrig holde
 med at tilbede og velsigne Jesu navn.
 
 Vi vil, vi står fast på det, Jesus må have en krone af vores hjertes yndest;
 vi vil ikke vanære vor brudgom ved at sørge for hans åsyn. Vi er ordineret
 til spillemænd af det høje, lad os øve vore evige hymne før vi synger den i
 det nye Jerusalems sale. Vil vi juble og glæde os: to ord med samme
 betydning, dobbelt glæde, velsignet i velsignelse. Behøver der at være nogen
 begrænsning til vores lovprisning af Herren selv nu? Syntes folk af nåden
 ikke at deres Herre er et lejrbål og vellugt, calamus og kanel selv nu, og
 hvad bedre duft har de i himmelen selv? Vil vll juble og glæde os i DIG. Det
 sidste ord udgør kødet i retten, kernen i nøden, sjælen i teksten. Hvilke
 himle er ikke lagt op i Jesus! Hvilke flode af uendelig velsignelse har
 deres oprindelse, og hver dråbe af deres fylde i ham! Siden, O søde Herre
 Jesus, du er dit folks nutidige del, hav yndest til os dette år med sådan en
 følelse af at være værdifuld, at fra dets første til det sidste, vi må være
 glade og fryde os i dig. Lad Januar åbne med fryd i Herren, og December
 lukke med glæde i Jesus.
 
 
 
 |