|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Et spørgsmål til aftaleloven og god tro Fra : Bjarne Jensen
 | 
 Dato :  11-11-11 09:37
 | 
 |  | Hej NG,
 
 Genstand X
 Person A
 Person B
 Person C
 Person D
 
 B låner genstand X af A.
 B sælger genstanden videre til C, som en naturlig og lovlige del af C's
 forretning
 C sælger, som en naturlig og lovlige del af C's forretning, genstanden
 videre til D
 A opdager B handling
 A går til D med krav om udlevering af genstanden
 
 Kan A det?
 
 I min optik, så er D i god tro (intet andet lægges til grund), og derfor kan
 A med henvisning til AFTL § 39 ikke få genstanden udleveret.
 
 Har jeg ret?
 
 /Bjarne
 
 
 
 |  |  | 
  emjeppesen (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : emjeppesen
 | 
 Dato :  11-11-11 09:41
 | 
 |  | Bjarne Jensen skrev:
 
 >A går til D med krav om udlevering af genstanden
 >
 >Kan A det?
 
 Ja, naturligvis. Det er jo A`s ejendom.
 
 Hilsen emj
 
 
 |  |  | 
  Børge (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Børge
 | 
 Dato :  11-11-11 09:56
 | 
 |  | 
 "Bjarne Jensen" <bjarnejensen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:4ebcde91$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
 > Hej NG,
 >
 > Genstand X
 > Person A
 > Person B
 > Person C
 > Person D
 >
 > B låner genstand X af A.
 > B sælger genstanden videre til C, som en naturlig og lovlige del af C's
 > forretning
 > C sælger, som en naturlig og lovlige del af C's forretning, genstanden
 > videre til D
 > A opdager B handling
 > A går til D med krav om udlevering af genstanden
 >
 > Kan A det?
 >
 > I min optik, så er D i god tro (intet andet lægges til grund), og derfor
 > kan A med henvisning til AFTL § 39 ikke få genstanden udleveret.
 >
 > Har jeg ret?
 >
 > /Bjarne
 
 Ja
 Det er derfor man altid skal tjekke restgæld ved bilkøb
 
 
 
 
 |  |  | 
  emjeppesen (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : emjeppesen
 | 
 Dato :  11-11-11 10:47
 | 
 |  | Børge skrev:
 
 >> Har jeg ret?
 >>
 >> /Bjarne
 >
 >Ja
 >Det er derfor man altid skal tjekke restgæld ved bilkøb
 
 sikke noget vrøvl.
 I de tilfælde, du refererer til er der IKKE tale om at videresælge
 hælervarer.
 
 I det aktuelle tilfælde har B stjålet X og videresolgt det til C.
 
 C er hæler og det er faktisk værre end at være "stjæler"
 Handel med hælervarer er strafbart. C har ikke gidet gøre sig den
 ulejlighed at tjekke så meget som en kvittering eller en
 forsikringspolice.
 D er ikke en skid bedre. Han aftager hælervarer fra C.
 A er stadig den retsmæssige ejer af X og B er en tyveknægt.
 
 Hilsen emj
 
 
 
 |  |  | 
   Kurt B. Andersen (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kurt B. Andersen
 | 
 Dato :  11-11-11 20:47
 | 
 |  | 
 "emjeppesen" <emj@> skrev i meddelelsen
 news:efrpb75iugrapq9or2d3ivm56saau8qrs9@4ax.com...
 > Børge skrev:
 >
 >>> Har jeg ret?
 >>>
 >>> /Bjarne
 >>
 >>Ja
 >>Det er derfor man altid skal tjekke restgæld ved bilkøb
 >
 > sikke noget vrøvl.
 > I de tilfælde, du refererer til er der IKKE tale om at videresælge
 > hælervarer.
 >
 > I det aktuelle tilfælde har B stjålet X og videresolgt det til C.
 >
 Ikke enig. Man kan ikke stjæle noget, som man er i besiddelse af.
 
 § 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en
 fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved
 dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en
 energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til
 frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk
 øjemed.
 
 Derimod kan man begå underslæb:
 
 § 278. For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller
 andre uberettiget vinding
 
 1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at
 forholdet falder ind under § 277,
 
 2) fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en
 ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,
 
 3) uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet
 til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
 
 Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke dispositioner over købte
 genstande, med hensyn til hvilke en sælger har forbeholdt sig ejendomsret,
 indtil købesummen er betalt.
 
 
 Kurt
 
 
 
 |  |  | 
    Bertel Lund Hansen (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen
 | 
 Dato :  11-11-11 21:38
 | 
 |  | 
 
            Kurt B. Andersen skrev:
 > Ikke enig. Man kan ikke stjæle noget, som man er i besiddelse af.
 B er ikke i besiddelse af X, men han har den i sin varetægt med
 ejerens billigelse, så der kan ikke være tale om tyveri. Jeg er
 enig i at det er underslæb at sælge den videre.
 Så vidt jeg kan se af § 290, er C og D hælere selv om genstanden
 ikke er stjålet.
 [OT - en vittighed:]
 Kasket Karl sidder på sin trappesten og ryger. En bekendt kommer
 ind ad havelågen.
 - Du Karl, har du de fodboldstøvler du lånte af mig i sidste uge?
 - Nej, dem lånte jeg til Oskar. Skulle du bruge dem?
 - Næ, men fyren jeg lånte dem af, siger at ejeren vil have dem
 tilbage.
 -- 
 Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/ |  |  | 
     Kurt B. Andersen (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kurt B. Andersen
 | 
 Dato :  11-11-11 23:57
 | 
 |  | 
 "Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
 news:4ebd878e$0$292$14726298@news.sunsite.dk...
 > Kurt B. Andersen skrev:
 >
 >> Ikke enig. Man kan ikke stjæle noget, som man er i besiddelse af.
 >
 > B er ikke i besiddelse af X, men han har den i sin varetægt med
 > ejerens billigelse, så der kan ikke være tale om tyveri. Jeg er
 > enig i at det er underslæb at sælge den videre.
 >
 > Så vidt jeg kan se af § 290, er C og D hælere selv om genstanden
 > ikke er stjålet.
 >
 Ud fra oplysningerne i det oprindelige spørgsmål er det umuligt at udtale
 sig om, hvorvidt der er tale om hæleri.
 Hvilket forsæt havde C og D? Den pris de betalte for X, burde den sige dem,
 at der nok var tale om en ulovlig vare? Der fremgår intet om, at de vidste
 hvorledes B havde tilegnet sig varen, så derfor kan det kun være
 omstændigheder og pris som evt. kan bringe dem i fedtefadet - udover at de
 med stor sandsynlighed må aflevere X jfr. reglerne om vindikation.
 På grund af omstændighederne (overtrædelse af straffeloven/underslæb) er jeg
 af den opfattelse, at aftaleloven ikke har indflydelse på vindikation eller
 ej.
 
 Kurt
 
 
 
 |  |  | 
  emjeppesen (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : emjeppesen
 | 
 Dato :  11-11-11 14:26
 | 
 |  | 
 
            Bjarne Jensen skrev:
 >I min optik, så er D i god tro (intet andet lægges til grund), og derfor kan 
 >A med henvisning til AFTL § 39 ikke få genstanden udleveret.
 hvad har det med SFTL §39 at gøre ?
 Se dette link om hæleri
http://www.dkr.dk/h%C3%A6leri-2 Hilsen emj
            
             |  |  | 
  Per (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per
 | 
 Dato :  11-11-11 18:40
 | 
 |  | 
 
            Bjarne Jensen wrote:
 > Hej NG,
 >
 > Genstand X
 > Person A
 > Person B
 > Person C
 > Person D
 >
 > B låner genstand X af A.
 > B sælger genstanden videre til C, som en naturlig og lovlige del af
 > C's forretning
 > C sælger, som en naturlig og lovlige del af C's forretning, genstanden
 > videre til D
 > A opdager B handling
 > A går til D med krav om udlevering af genstanden
 >
 > Kan A det?
 >
 > I min optik, så er D i god tro (intet andet lægges til grund), og
 > derfor kan A med henvisning til AFTL § 39 ikke få genstanden
 > udleveret.
 > Har jeg ret?
 Nej !
 Der er tale om vindikation og genstanden skal afleveres tilbage til rette 
 ejer (A)
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Tingsret_og_ejendomsret/vindikation Mvh. Per 
            
             |  |  | 
  Lyrik (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Lyrik
 | 
 Dato :  11-11-11 19:13
 | 
 |  | 
 
            Den 11/11/11 18.40, Per skrev:
 > Bjarne Jensen wrote:
 >> Hej NG,
 >>
 >> Genstand X
 >> Person A
 >> Person B
 >> Person C
 >> Person D
 >>
 >> B låner genstand X af A.
 >> B sælger genstanden videre til C, som en naturlig og lovlige del af
 >> C's forretning
 >> C sælger, som en naturlig og lovlige del af C's forretning, genstanden
 >> videre til D
 >> A opdager B handling
 >> A går til D med krav om udlevering af genstanden
 >>
 >> Kan A det?
 >>
 >> I min optik, så er D i god tro (intet andet lægges til grund), og
 >> derfor kan A med henvisning til AFTL § 39 ikke få genstanden
 >> udleveret.
 >> Har jeg ret?
 >
 > Nej !
 >
 > Der er tale om vindikation og genstanden skal afleveres tilbage til
 > rette ejer (A)
 >
 > http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Tingsret_og_ejendomsret/vindikation >
 >
 > Mvh. Per
 ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
 Dog kan A's ejendomsret mistes til fordel for D:
 Dette udgangspunkt fraviges dog, hvis det kan bebrejdes ejeren, at 
 ydelsen kom ham af hænde ved uforsigtighed, fx fordi ejeren har overladt 
 genstanden til nogen, som han måtte vide kunne tænkes at disponere 
 uretmæssigt over den. I sådanne særlige tilfælde har domstolene 
 undertiden ladet den, der har erhvervet genstanden i god tro, fortrænge 
 ejerens ejendomsret, se ekstinktion.
 Altå har A mistet sin ejendom ved at være uforsigtig i forhold til B?
 Det må være det afgørende spørgsmål som kun kan oplyses ved en retssag.
 MvH
 Jens
            
             |  |  | 
   Per (11-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Per
 | 
 Dato :  11-11-11 19:20
 | 
 |  | Lyrik wrote:
 > Dog kan A's ejendomsret mistes til fordel for D:
 >
 > Dette udgangspunkt fraviges dog, hvis det kan bebrejdes ejeren, at
 > ydelsen kom ham af hænde ved uforsigtighed, fx fordi ejeren har
 > overladt genstanden til nogen, som han måtte vide kunne tænkes at
 > disponere uretmæssigt over den. I sådanne særlige tilfælde har
 > domstolene undertiden ladet den, der har erhvervet genstanden i god
 > tro, fortrænge ejerens ejendomsret, se ekstinktion.
 >
 > Altå har A mistet sin ejendom ved at være uforsigtig i forhold til B?
 >
 > Det må være det afgørende spørgsmål som kun kan oplyses ved en
 > retssag.
 
 Du har ret - det er noget retten skal afgøre.
 
 Men under normale omstændigheder vil der ske vindikation i tilfældet som OP
 kommer med.
 
 Der er intet, der taler for at A har handlet uforsigtigt.
 
 Som udgangspunkt vil der være tale om vindikation i næsten alle tilfælde -
 men der kan være forhold, som gør, at der istedet bliver tale om ekstintion.
 
 Mvh. Per
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Bo M Mogensen (12-11-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo M Mogensen
 | 
 Dato :  12-11-11 16:56
 | 
 |  | 
 
            Den 11-11-2011 09:36, Bjarne Jensen skrev:
 > Hej NG,
 Altså A og ingen andre kan sælge hans ting videre til nogen  som helst.
   med mindre andet er aftalt (?)- hvis i sådan aftale ikke finder sted
 så kan jeg ikke se det kan lade sig gøre med mindre , den der sælger A
 egendel kan erstatte den med en tilsvarende X ?
 ALTSÅ FORSTÅET på den måde hvis du låner mig en skruerækker og jeg
 sælger den til min nabo der mangler den nu og her og jeg dagen efter
 farer i et byggemarked og kommer en magen til ..- gør jeg ikke det eller
 kompensere dig på en for dig tilfredsstillende måde for dig ja så har
 jeg røvet dig ..og det må man jo ikke ..
 -- 
 Mv.  Bo M Mogensen
 The Genius Of The Crowd
http://alturl.com/nbj6g  Charles Bukowski
               +
http://www.youtube.com/watch?v=fHntZsJiOWk |  |  | 
 |  |