Opfinderens ensomheds-lykke. HCA-Mozart
Samtidig med HCAndersen levede i USA en vismand der skrev"The mass of
men lead lives of quiet desperation." Han hed: Henry David
Thoreau og hyldes af autonome som opfinder af "civil ulydighed".
Hans Christian fra Odense havde været heldig at falde over et
børneeventyr-digter-talent så man gik I fakkeltog for ham og ihærdigt
blev han ved at betale tilbage til samfundet med eventyr på eventyr -
og et af dem starter med Thoreaus budskab om den sjældne lykke og den
tyndt udsmurte allestedsnærvæende lavmælte desperation
Eventyrstart: "Nu skal jeg fortælle en historie om LYKKEN KAN LIGGE
I EN PIND. Vi kender alle sammen lykken.nogle ser den år ud, år ind.,
andre kun i visse åringer, på en enkelt dag, ja der gives de
mennesker, som kun een eneste gang i deres liv ser den, men se den gør
vi alle.
Derefter fortæller den selvoptagne digter et par sider om en
paraply-reparatør, der falder over en opfindelse som gør ham millionær
og det svarer jo til HCAs egen lykke da han faldt over sin
eventyr-form.
Opfinderen lever fattigt af at reparere paraplyer, der er gået itu og
skal have ny dimser påsat til at holde den foldede skærm på plads.
I opfinderens have står et gammelt pæretræ som er holdt op at sætte
pærer
I en storm brækker en stor gren("pind") af pæretræet og da en
børneflok, der leger i haven, gerne vil underfholdes , sætter
opfinderen grenstykker i sin drejebænk og former massive træpærer og
forlyster børnene med at "se nu har træet alligevel sat pærer"
En dag er opfinderen løbet tør for de træringe, der normalt holder
sammen på paraplyerne og tilfældigt støder han på sit gulv på en
lillebitte "træpære" som er nem at bore hul i og det gør han og får
sig en træring derved.
Paraplyen sælges til USA og man begejsres i det rige land over den ny
holdbare "rosin i pølseenden" og lader grossisten vide at de ønsker at
købe udelukkende paraplyer med de ny solide ringe
Opfinderen må ansætte svende og lærlinge og bliver efter vor tids
målestok millionær og rykker delvis ud af den Thoreou-ske liga med
DAGLIG STILFÆRDIG DESPERATION af den type, der får folk til at springe
ud fra Metrotrappe for at slå sig ihjel.
HCAndersen fremhæver, hvor skønt det er at vide, at hans eventyr gør
lykke i barnets stue, selv når han ikke er til stede - en holden
mand på trivsel er han blevet og både han og eventyropfinderen opnår
deres geniale indfald i ensomheds-stilhed og ikke i tumult eller rus,
så HCA har han nok bifaldet Throeaus anden berømte aforisme
"I never found a companion that was so companionable as solitude"
- Henry David Thoreau
Moralen - at man må ihærdigt søge lykken hvis man vil være heldig at
se den ofte - leder mig over til Amadeus Mozart, der var så heldig at
have en far, som havde udgivet verdens første violinskole med
øvelsesstykker, der ku bringe ethvert begavet barn fra at spille falsk
og middelmådigt til at ku glæde omverdenen bigtime med rene
violintoners skønhed.
Den ihærdige østrigske far Leopold fik en stribe børn der alle
søgtes gjort til musikere og eller komponister og Amadeus blev
vidunderbarn, der ku optræde ved hoffer , charmere adelsfrøkener og få
enormt bifald aften efter aften, fordi den spirende romanik gjorde de
intelektuelle sultne efter at se en ædel vild af egen baggrund med
musisk genialitet.Han spillede klaver som 4-årig, komponerede
småstykker som 5-årig og udgav opera som 11årig.
Mozarts seneste storværker er bestillingsarbejder (Figaro, Donjuan,
Tryllefløjte, Tito, requemmet)men den korte kammerspilsopera , Cosi
van tuttte. med få medvirkende er nok mest efter hans eget hoved og
dermed mest genial og ægte stor kunst i samklang med hans psyke, vedr
både budskab og form.
"Cosi van tutte"(italiensk for "sådan gør alle (kvinder)") er nok det
værk han selv satte højest , og hvor han angreb kvinder for alle at
være hundyr med hang til sex med det smukkeste handyr og altid
indehaver af rigelig kvindelist til at slippe afsted med ethvert
sidespring i ethvert monogamt parforhold
Personerne i dette kammerspil er to officerer i Napoli og deres smukke
kærester og en af officerernes venner og en tjenestepige til pigerne
Vennen indgår et væddemål med de to officerer om at deres kærester
ikke vil være trofaste, hvis de rejser væk et par dage, og han vinder
det
Officererne lader som om de er kaldt i krig mod Tyrkiet af deres
konge og under deres fravær dukker op i byen to albanske officerer(de
samme men ombyttede) , som lægger an på de to skønheder - på
hinandens kærester.
Tjenestepigen er bestukket af vennen til at besnakke de to
skønhededer til at give efter for mændenes og egne lyster
Når de to piger lovpriser deres ny "albanske kæreste" legemsdeles
maskulinitet er de meget detaljerede, så forvekslingskomedien bliver
komisk urealistisk og på grotesk vis udstilles menneskets evne til
selvbedrag.
Kvinders evne til at overdrive kærlighed vises genialt og liderligt og
realistisk, da de netop er blevet gift, og deres snu evne til at
bagatelisere og skabe tilgivelse er afslutningen
Mozart forførende musik formår at udstille nogle højtciviliserede
romantik-glade sex-partnere ,der helt er i lommen på deres biologi,
når blot deres højtravende forsikringer om udødelig kærlighed har fået
en vis plads.
Det lykkes vennen og tjenestepigen at få indgået ægteskab mellem
kæreste1, der engang omgikkes kæreste B, og kærese 2 der engang
omgikkes kæreste A, således at jalousi er maximal. idet begge køn
havde pralet af, hvor nødvendig det normale A-1 og B-2 samvær var for
dem.!
Som komisk højdepunkt lover "albanerne" at begå selvmord, hvis ikke
pigerne bøjer sig for deres kærlighedsønsker og de tager gift, som
tjenestepigen hindrer i at dræbe ved, at hun forklædt som en læge
udtrækker medicinen med en kæmpemagnet!
Straks da en notar (kammerpigen forklædt som embedsmand) har
ægteskabspapirer på plads, kommer de rigtige officerer1 og 2 tilbage
fra krig og vredes over utroskaben og formildes af kærestens løgne,
så Mozart afslører i fiktionens verden, hvor overfladiske de påståede
følelser er. og hvor let vi bedrager os selv. Især Kvinder er pga
selvforsvarsattitude ofte tilbøjelige til at se Mozarts pointe, som
urealistisk og overdreven.
Never did Mozart write for eternity, and it is for precisely that
reason that much of what he wrote is for eternity. Albert
Einstein
When I am... completely myself, entirely alone... or during the night
when I cannot sleep, it is on such occasions that my ideas flow best
and most abundantly. Whence and how these come I know not nor can I
force them ... Nor do I hear in my imagination the parts succesively,
but I hear them gleich alles zusammen (at the same time all together).
Wolfgang Ama deus Mozart
Mozart is the human incarnation of the divine force of
creation.Johann W. von Goethe
Inden i ethvert gråt hverdagmenneske findes der en lille glad Mozart.
Brasse Brannstrom
|