Erik Richard Sørensen <tulle@tulle.dk> wrote:
> Martin Bredthauer wrote:
> > Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> >> Det var spændende.
> >
> > Er godt i gang med Walter Isaacsons bog, og det var sjovt at se bl.a.
> > Daniel Kottke (og høre om hvor lidt han faktisk kendte til hvad Steve og
> > Steve gik og lavede, mens han hjalp til
) samt Steve Wozniak, som var
> > helt uforstående, og imponeret over, sin egen kunnen i de unge år, i
> > forbindelse med kodning til Apple I og II.
>
> Jeg har desværre ikke umiddelbart muligheden for at læse bogen, så jeg
> må nok vente, til den kommer på CD i Nota (lydbiblioteket).
Man kan jo købe den som elektronisk bog i iTunes Store, men det hjælper
dig vel heller ikke rigtig? Jeg har netop downloadet den. Så kan jeg
læse den på min iApparater i pauser osv.
> Selvom jeg synes, det var en ret interessant udsendelse, sidder jeg
> alligevel med en sær og underlig fornemmelse af, at tilrettelæggeren kun
> var ude på at præsentere det negative omkring Steve Jobs. - Det gik jo
> igen gennem hele udsendelsen, at det stort set kun var hans magtbegær,
> der drev ham frem, og at han overhovedet intet kendskab havde til reel
> programmering og computerteknik, og at det stort set kun var Kottke og
> Wosniak, der lavede noget rent udviklingsmæssigt.
Jeg fik også lidt den fornemmelse, særligt i starten, hvor de talte
meget om penge. Det synes jeg ikke virker så sympatisk, hvis ens
drivkraft er penge. Senere i udsendelsen fik de drejet det mere om til,
at han ville ændre verden. Nu bruger du ordet magtbegær, og det lyder
ikke så rart. Men hvad er det så, der driver store personer? Om ikke
magt, så er det jo ønsket om at sætte sit fingeraftryk på verden. Det er
der vel ikke noget galt i. Det fortalte de også i filmen. At Jobs ville
ændre verden. Og det lykkedes jo for ham. At han var lidt megaloman, det
er vel heller ikke forkert. Det skal man være. Det er ligesom i sport.
Hvis man ikke selv tror, man er den bedste, så bliver man ikke den
bedste. Man skal tro på sig selv og forlange det umulige. Det gjorde
Steve Jobs, og man må jo sige, at det virkede.
> En enkelt sætning var, hvad det blev til omkrings hans fyring fra Apple,
> og tre sætninger omkring hans tilbnagevenden. Og kun en perifær omtale
> af hele projektet med lanceringen af iMac. - Intet om hele den kamp, det
> var for både udviklere og for Steve Jobs selv stort set at arbejde i
> døgndrift i de tre åneder fra, Jobs lancerede idéen overfor den 'task
> force', han havde nedsat til at komme med idéer og input og til, den
> skulle være klar til præsentation for pressen og åbning for
> 'subscription buying' d. 22.6.1998. - Selve idéen til iMac var 100%
> Steve Jobs' egen idé, hvilket heller ikke klart fremgik af udsendelsen.
Meget af det skyldes nok også pladsproblemer. Udsendelsen må sikkert
have en vis længde, og så er man nødt til at korte ned. Hvis de skulle
redegøre for de punkter, du nævner, så ville filmen sikkert blive alt
for lang. Det er ligesom i journalistik. Man er nødt til at begrænse
sig.
> Jeg er ikke den store tilhænger af persondyrkelse, men kan godt se, når
> én person virkelig er den, der hele tiden går forrest, driver på og er
> den, der er den visionerære, innovativative og har udsyn, og det må man
> da sige, Steve Jobs havde...
Helt sikkert. Det er jo også den slags mennesker, der gør verden
spændende. Hvis alle var lige så grå og triste som os andre, så ville
her godt nok være kedeligt. For min skyld er persondyrkelse fint, når
det er folk som Steve Jobs. Jeg har det lidt sværere, når folk beundrer
en stor forretningsmand, som har formået at skrabe en masse penge
sammen. Det har han jo gjort for egen vindings skyld. Sådan var Steve
Jobs ikke. Han arbejdede for sin vision, og han var ved at ruinere sig
selv ved at poste penge i Pixar, da det ikke var blevet så stort og
kendt endnu. Han havde en vision om, at de skulle producere grafiske
arbejdsstationer, og det var lidt dyrt at udvikle. Særligt da ingen
ville købe dem.
--
Henrik Münster
Esbjerg
Danmark