---

"Aben i os" viser social arv, der ikke kan afvejes mod DNA
Når to hold udkæmper en konkurrence og holder reglerne, kan vi evt.
erklære hjerneevner vigtigere end muskelevner for udfaldet og
tilsvarende vil vi gerne have orden i sagene om at "Hans tænker mer
som far end mor, fordi hjerneDNA hos den intelligente far vejede
tungest"
Men kan du måle om et tårn er højere end en lyd? Nej, de to slags
højde er usammenlignelige og selvom Hans læser bøger dobbelt så
hurtigt som sin mor og ligner sin far, så er social arvs betydning
umulig at sætte tal på og vi må leve med en grad af uvidenhed.
Skønlitterært kan Shaw vise at proletarpigen Eliza i My Fair Lady
bliver damed af at en oberst behandler hende som en dame men lærer
overklasse-udtale af en professor Higgins træningsmetoder, men det
hjalp, at hun havde DNA der gjorde hende smuk og selvtilliden derved
gjorde hende klog
-"Aben i os" er en forskningsbog fra 1981 af E McKinnon og viser, at
delfiner kan lære kompliceret menneskeadfærd , og aber kan kommunikere
meget avanceret med tegn eller komputersprog så social arv er ofte
undervurderet
Jefferson afviste ,at negre ku lære geometri, men de har bestået tests
og kan i visse tilfælde
Hvis man vil, så kan man, lyder det optimistisk og der er ingen klare
regler for hvornår det ikke gælder

Det er i hvert fald ikke måleligt at en færdighed er 80% arvelig og
20% social arv dvs miljø
Usammenlignelighed er et videnskabeligt og matematisk grundvilkår
Har man opdraget børn, vil man vide, at man uvægerligt stiller barnet
overfor udfordringer, som man selv haft succes med, så de to
fænomener er svære at adskille
Den kinesiske bog "Kampråb fra en Tigermor" er om tillid og optimisme,
der gør døtre til genier efter mors hoved- på klaver og violin, men
mor er juraprofessor
Der er ingen forudsigelig og målelig automatik i hvor meget forældres
evner kopieres eller overgås
Man siger at tamdyr i landbruget er udvalgt blandt de mindst
aggressive - men Zebraer er og bliver svære eller umulige at ride på ,
og selvom gener for at løbe risiko , nåske er påvist, er der ikke
fundet et gen for tamhed eller vildskab - eller depression eller
skitxofreni.Social arv er klart vigtigst.
Måske sindsygdommene opstår ved at forpinte mødre udtrykker sig
dobbelt og selvmodsigende (kropssprog+talesprog) overfor barnet i
tidlig barndom og den splittelse kan gøre sindet uharmonisk, så det
ligner sygdom
Talrige faktorer kan skabe fred i staldene - udover at det hjælper med
nul vildbasser

---

On Sun, 30 Oct 2011 19:04:18 +0100, Bo Warming <bwng@bwng.dk> wrote:

>"Aben i os" viser social arv, der ikke kan afvejes mod DNA
>Når to hold udkæmper en konkurrence og holder reglerne, kan vi evt.
>erklære hjerneevner vigtigere end muskelevner for udfaldet og
>tilsvarende vil vi gerne have orden i sagene om at "Hans tænker mer
>som far end mor, fordi hjerneDNA hos den intelligente far vejede
>tungest"
>Men kan du måle om et tårn er højere end en lyd? Nej, de to slags
>højde er usammenlignelige og selvom Hans læser bøger dobbelt så
>hurtigt som sin mor og ligner sin far, så er social arvs betydning
>umulig at sætte tal på og vi må leve med en grad af uvidenhed.
>Skønlitterært kan Shaw vise at proletarpigen Eliza i My Fair Lady
>bliver damed af at en oberst behandler hende som en dame men lærer
>overklasse-udtale af en professor Higgins træningsmetoder, men det
>hjalp, at hun havde DNA der gjorde hende smuk og selvtilliden derved
>gjorde hende klog
>-"Aben i os" er en forskningsbog fra 1981 af E McKinnon og viser, at
>delfiner kan lære kompliceret menneskeadfærd , og aber kan kommunikere
>meget avanceret med tegn eller komputersprog så social arv er ofte
>undervurderet
>Jefferson afviste ,at negre ku lære geometri, men de har bestået tests
>og kan i visse tilfælde
>Hvis man vil, så kan man, lyder det optimistisk og der er ingen klare
>regler for hvornår det ikke gælder
>
>Det er i hvert fald ikke måleligt at en færdighed er 80% arvelig og
>20% social arv dvs miljø
>Usammenlignelighed er et videnskabeligt og matematisk grundvilkår
>Har man opdraget børn, vil man vide, at man uvægerligt stiller barnet
>overfor udfordringer, som man selv haft succes med, så de to
>fænomener er svære at adskille
>Den kinesiske bog "Kampråb fra en Tigermor" er om tillid og optimisme,
>der gør døtre til genier efter mors hoved- på klaver og violin, men
>mor er juraprofessor
>Der er ingen forudsigelig og målelig automatik i hvor meget forældres
>evner kopieres eller overgås
>Man siger at tamdyr i landbruget er udvalgt blandt de mindst
>aggressive - men Zebraer er og bliver svære eller umulige at ride på ,
>og selvom gener for at løbe risiko , nåske er påvist, er der ikke
>fundet et gen for tamhed eller vildskab - eller depression eller
>skitxofreni.Social arv er klart vigtigst.
>Måske sindsygdommene opstår ved at forpinte mødre udtrykker sig
>dobbelt og selvmodsigende (kropssprog+talesprog) overfor barnet i
>tidlig barndom og den splittelse kan gøre sindet uharmonisk, så det
>ligner sygdom
>Talrige faktorer kan skabe fred i staldene - udover at det hjælper med
>nul vildbasser

Også om arv-miljø kan man inddrage anti-jøde sammensværgelsesteorier
hvad slet ikke er mig

Men jeg har anti-multikulti-venner der benægter social arv og hader
psykiatere der vil tilskrive visse psykoser til skitzofrenogene mødre

Jeg hælder her delvis mod social arv jvf ovenfor, men Hernstein Murray
bogen "The Bell Curve" er fuld af kloge pointer om psykearv pga DNA

DNA-gennembrud har dog ikke ført til sejr over socialarv teorierne

Det havde folk som Martin Larsen satse på men projødiske socialister
som GB Shaw står stærkt

Når ADHD terapeuterne tjener tykt på (ritalin-speed-)medicin er det
delvis ved a påstå arvelighed så forældre får et alibi - "det er ikke
os men tipoldefars uheldige gener"

Eksperters srrid om stammens arvelighed har været underholdende for en
stammer som mig

Min botanikcand.scientsøn er glad for respekt han får ved at der er
statue på Botanisk Institut af hans oldefar Eugenius Warming, men han
tror på social arv! og genfortæller gerne anekdoter om Eugen i den
vinkel - for han var en stor forsker der med Kierkegaardvennen PV Lund
berejste Brasilien og spillede harmonika for de indfødte!
Henrik Stankerup har fin roman om de to naturvidenskabsmænd som stod
nær Gauss-Humboldt