I 1800tallet indledte Polen og Rusland grusomme pogromer mød
jøder
Bismarck havde en jødisk finansrådgiver og var tolerant så han lod sit
land tage mød jøder i et millionomfang der ikke kunne integreres
Det bebrejder Nietxsche ham klogt her, og det er nok årsagen til at
Hitler valgte at gøre jøder til syndebukke
"Jeg har endnu ikke mødt nogen tysker, som har været velvillig
stemt overfor jøderne. Selvom om den egentlige antisemitisme bliver
ubetinget afvist af alle forsigtige og politiske mennesker, så retter
denne forsigtigheden og politikken sig ikke mod selve følelsestypen,
men bare mod dens farlige udvækster og overdrivelser, særlig mod de
smagløse og skammelige udtryk for denne følelse - det skal man ikke
lade sig narre af.
At Tyskland har mere end nok jøder, at de tysker maver og det tyske
blod har vanskeligheder(og fremdeles i lang tid vil have
vanskeligheder)med at fordøje allerede det kvantum jøder - sådan som
italienerne , franskmændende, briterne er blevet færdige med jøderne
takket være en stærkere fordøjelse - det er det tydeligste udtryk for
og tegn på at et alment instinkt som man bør lytte til og som man må
handle efter. Slip ikke nye jøder ind i landet" Stæng alle døre
østover(også til Østrig)!" sådan kræver et folks instinkter, når de
endnu er svage og ubestemte.
Sådanne instinkter kan led udviskes, let slukkes af et stærkere
folkeslag. Men jøderne er uden tvivl det stærkeste, sejeste, og
reneste folkeslag, som nu lever i Europa. De forstår at gøre sig
gældende også under de mindst gunstige betingelser(ja der gør sig
måske bedst gældende under ugunstige betingelser) i kraft af dyder,
som man idag gerne vil stemple som laster.
Fremforalt takket være en fast og bestemt tro, som ikke behøver skamme
sig for moderne ideer. De forandrer sig, ændrer sig - ligesom det
russiske riger gør sine erobringer. Som et rige der har tid og ikke
skammer sig og ikke er fra igår. Nemlig ifølge grundsætningen "Så
langsomt som muligt".En tænker som har samvittighed for Europas
fremtid, vil med alle de udkast man gør sig om denne fremtid, måtte
regne med russerne og jøderne som de sikreste og rimeligste faktorer i
dette store spil, og den store kamp mellem kræfterne." Nietzsche
(Hinsides Godt og Ondt §251p204)
"Jeg har endnu ikke mødt nogen tysker, som har været velvillig
stemt overfor jøderne. Selvom om den egentlige antisemitisme bliver
ubetinget afvist af alle forsigtige og politiske mennesker, så retter
denne forsigtigheden og politikken sig ikke mod selve følelsestypen,
men bare mod dens farlige udvækster og overdrivelser, særlig mod de
smagløse og skammelige udtryk for denne følelse - det skal man ikke
lade sig narre af.
At Tyskland har mere end nok jøder, at de tysker maver og det tyske
blod har vanskeligheder(og fremdeles i lang tid vil have
vanskeligheder)med at fordøje allerede det kvantum jøder - sådan som
italienerne , franskmændende, briterne er blevet færdige med jøderne
takket være en stærkere fordøjelse - det er det tydeligste udtryk for
og tegn på at et alment instinkt som man bør lytte til og som man må
handle efter. Slip ikke nye jøder ind i landet" Stæng alle døre
østover(også til Østrig)!" sådan kræver et folks instinkter, når de
endnu er svage og ubestemte.
Sådanne instinkter kan led udviskes, let slukkes af et stærkere
folkeslag. Men jøderne er uden tvivl det stærkeste, sejeste, og
reneste folkeslag, som nu lever i Europa. De forstår at gøre sig
gældende også under de mindst gunstige betingelser(ja der gør sig
måske bedst gældende under ugunstige betingelser) i kraft af dyder,
som man idag gerne vil stemple som laster.
Fremforalt takket være en fast og bestemt tro, som ikke behøver skamme
sig for moderne ideer. De forandrer sig, ændrer sig - ligesom det
russiske riger gør sine erobringer. Som et rige der har tid og ikke
skammer sig og ikke er fra igår. Nemlig ifølge grundsætningen "Så
langsomt som muligt".En tænker som har samvittighed for Europas
fremtid, vil med alle de udkast man gør sig om denne fremtid, måtte
regne med russerne og jøderne som de sikreste og rimeligste faktorer i
dette store spil, og den store kamp mellem kræfterne." Nietzsche
(Hinsides Godt og Ondt §251p204)
|