---

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften

Februar

02/21/AM

'Han har sagt.' - Hebræerne 13:5

Hvis vi bare kunne begribe disse ord i tro, så har vi et altbesejrende våben
i vores hånd. Hvilke tvivl vil ikke blive slået ned ved dette dobbeltæggede
sværd? Hvilke frygt er der ikke som skal falde med et dødeligt sår af denne
pil fra pagten af Guds bue? Vil ikke livets fortvivlelse og dødens smerte;
vil ikke fordærvet i os, og snaren udefra; vil ikke prøvelserne fra oven, og
fristelserne fra himlen, alt ser ud til blot at være lette prøvelser, når vi
kan gemme os selv under bastionen af "Han har sagt"? Ja; der er for glæde i
vores fred, eller for styrke i vores besværligheder, "Han har sagt" må være
vores daglige tilflugt. Og dette må lære os den ekstreme værdi af at søge i
skriften.

Der må være et løfte i Ordet som ville præcist se til vores sag, men du
kender det måske ikke, og derfor får du ikke trøsten. Du er ligesom den
fængslede i fangehullet, og der kan være en nøgle i nøgleringen som kan
lukke døren op, og så du kan blive fri; men hvis du ikke vil se efter den,
så må du forblive fanget der, selvom frihed er så nær. Der må være en
virkningsfuldt medicin i det store medicinskab som skriften er, og du må
alligevel vedblive med at være syg med mindre du vil undersøge og søge
skriften for at opdage hvad "Han har sagt."

Skulle du ikke, ud over at læse i bibelen, gemme dine erindringer rigt med
det løfte fra Gud? Du kan huske talemåder af store mennesker; du gemmer vers
af store poeter; burde du så stå tilbage i din kendskab af Guds Ord, så at
du må kunne citere dem til enhver tid, når du skulle løse en sværhed, og
overvinde en tvivl? Siden "Han har sagt" er kilden til al visdom, og
springvandet af al trøst, så lad det dvæle i dig rigt, som "et springvand,
der springer op til evigt liv." Så skal du vokse sundt, stærk, og lykkelig i
det Guddommelige liv.