C. H. Spurgeon's
  Morgen og aften
 
 Februar
 
 02/20/PM
 
 'Da blev Jesus af Ånden ført op i Ørkenen for at fristes af Djævelen.' - 
 Matthæus 4:1
 
 En hellig karakter undgår ikke fristelser - Jesus var fristet. Når satan 
 prøver os, så rammer hans gnister på optændingsbrænde; men i Kristi sted, så 
 var det ligesom at de strygende gnister ramte vand; alligevel blev fjenden 
 ved med hans onde gerning. Nu, hvis djævelen bliver ved med at angribe når 
 der ikke er nogen resultat, hvor meget mere vil han gøre det når han kender 
 hvilke brændmateriale vores hjerter er gjort af. Selv om du bliver meget 
 helliggjort ved Helligånden, så forvent at den store hund fra helvede vil 
 blive ved med at gø af dig.
 
 I hjemsøgelsen af mennesker forventer vi at blive fristet, men selv ensomhed 
 vil ikke værne os fra den samme prøvelse. Jesus Kristus blev ledt væk fra 
 menneskelig fællesskab ind i ørkenen, og var fristet af djævelen. At være 
 ene, på et ensomt sted har dets charme og dets fordele, og må være brugbart 
 for at checke ens øjnes lyst og livets stolthed; men djævelen vil følge os 
 ind i de mest ensomme tilflugtssted. Forvent ikke at det kun er den 
 verdsligsindede som har forfærdigelige tanker og blasfemiske fristelser, for 
 selv åndeligtsindede personer udholder det samme; og selv i den helligste 
 positioner må vi lide de mørke fristelser.
 
 Den absolutte tilsidestillelse i ånden vil ikke forsikre os imod satans 
 fristelser. Kristus var sat til side igen og igen. Det var hans føde og drik 
 at gøre hans vilje, som sendte ham; og alligevel var han fristet! Jeres 
 hjerter må end lyse med en flamme som en Seraf i kærlighed til Jesus, og 
 alligevel vil djævelen forsøge at bringe dig så lavt som Laodikeas 
 lunkenhed. Hvis du vil fortælle mig når Gud tillader en kristen at lægge sin 
 rustning til side, så vil jeg fortælle dig når satan er holdt op med at 
 friste. Ligesom de gamle ridderre af gamle dage, så må vi sove med hjælmen 
 og brynjen på, for pile-bedrageren vil angribe ved første lejlighed vi ikke 
 vogter os selv og gøre os til ofre for ham. Herren bevare os vogtende til 
 alle tider, og give os en endelig flugt fra løvens tænder og bjørnens poter. 
 
  
            
             |