Voltaire var nok oplysningstidens intelligenteste franskmand om end
Rousseau var mere følelsesfuldt nytænkende
Han skrev dramaer fordi det var den store ny kunstart, hvormed han ku
gøre borgerskabet dueligt til demokrati og han gik ofte i rette med
PERFEKTIONISME
Når man skrivebordsteoretisk opstiller fuldendte mål, glemmer man let
redskabernes omkostninger og ulemper og stiler for højt og i sit
mundrette sprog med vitser blev det til følgende
" The best is the enemy of the good. " Voltaire Som
altid når fyndordsforfattere satser på korthed, er der også sandhed i
det stik modsatte - - at det gode er det perfekte eller bedstes værse
fjende - for undertiden er det værd at satse højt og ikke slå sig til
tåls med middelmådig plat normal "godhed"
Samtidig reformerede i USA bogtrykkeren og elektricietsfysikeren
Franklin og udgav sentenser i sine populære almanakbøger
Han indså at man let kræver urimeligheder af folk, når man fordyber
sig i fantasier og ord.
Så sarkastisk slutter han med at understrege, at ingen af os når alle
de høje mål - de er en inspiration, og virkelighedens mangler bør ikke
skabe mindreværdsfølelse.
" Who is wise? He that learns from everyone. Who is powerful? He
that governs his passions. Who is rich? He that is content. Who is
that? Nobody. " Benjamin Franklin
Selvmord skabes i vor tid ofte af, at alle foregiver lykke mere end
hvad de besiddder, og "her i vores hus er glæde her i vores hus er
fest" og pessismisme er en synd. Men pessimisme er så ofte berettiget
som optimisme.
|