---

Historisk har spekulationer om Dommedags indtræden ofte udviklet sig
hæmningsløst til et større projekt og har hurtigt bredt sig til et
integrerende, fikst ide-komplex i en paranoid folie a milliers.
Utallige forskruede, religiøst vanvittige fantaster har forsøgt at
gætte datoen for apokalypsen, men som bekendt uden det store held. De
burde i øvrigt have vidst bedre, for Bibelen meddeler udtrykkeligt
herom: ”I ved ikke, hvilken dag det er.”

Med opfindelsen og udbredelsen af atombomben er vi efter Anden
Verdenskrig kommet i en situation, der er kvalitativt forskellig fra
den præ-nukleare tidsalder. Det er nu muligt at udslette menneskeheden
inden for 24 timer i en atomkrig. Dommedag er blevet en realistisk
mulighed.

Det fik nogle læseheste i planetens største
efterretningsorganisationer til at forsøge at læse Bibelen (og
Koranen) med nye øjne, hvilket øjeblikkeligt gav nogle forbløffende
resultater: Bibelen har specielt i evangelierne så præcise,
indsigtsfulde og detaillerede indikationer om Dommedag, at man må
antage, at nogen har anbragt dem der med den bevidste hensigt, at de
skulle blive dechiffreret og afsløre en ny virkelighed, i det øjeblik
der er atomvåben nok i verden til at starte en atomkrig.

Ydermere er der også i Bibelen mange tidsangivelser mht. hvilken tid
på året, Dommedag kan tænkes at indtræffe. Ikke voldsomt præcise
tidsindikationer, snarere af en underfundig, men alligevel vejledende
art. ”Når sommeren er nær, er han også nær for døren”, hedder det om
Messias. Som bekendt forbindes Messias komme med datoen for Dommedag.

Denne ide kompliceres imidlertid af det græske parousia, et begreb der
betyder nærvær såvel som komme. Man kan altså godt forestille sig
Messias tydeligvis være til stede for nogle ved sommerens begyndelse,
men først ”komme” for alvor, sådan at hans komme vil blive anerkendt
af alle, i forbindelse med en Dommedag senere på året. Dette stemmer
overens med Bibelens utallige vækstmetaforer, både i evangelierne og i
Johannes Åbenbaring, der beskriver Dommedag som høsttidspunktet for
frugter, der har udviklet sig siden sommerens begyndelse. ”Hverken
varmt eller koldt” tilføjes det i evangelierne, hvilket jo unægtelig
tyder på efteråret.

Det var nogle reflektioner om *tidspunktet* for Dommedag. Men der er
skam også måske endda endnu klarere stedsindikationer i Biblen. Der er
næppe tvivl om, at den bibelske Dommedag starter i Jerusalem og breder
sig til hele planeten derfra. Svarer det til et aktuelt politisk
mønster ?

Lad os prøve at se på den nuværende situation i Mellemøsten. Er der
nogle aktuelle trusler mod Israel og altså Jerusalem, der kunne
udvikle sig til Dommedag ? Det er ikke så nemt at svare enkelt og
præcist på. Der eksisterer et højt spændingsniveau mellem Iran og
Israel, og for undertegnede er der ingen tvivl om, at Iran allerede
har haft et antal atombomber i flere år, hvilket jeg støtter bl.a. på
udtalelser af den israelske efterretningschef Rafi Eitan i Jerusalem
Post.

Men derfra og så til at udtale sig med nogen grad af plausibilitet om
en umiddelbar forestående krig startende med et nukleart angreb på
Jerusalem er der et stykke vej. Hvad skal der til, før man kan
forestille sig Iran provokeret til et nukleart angreb på Israel ? Det
er for det første næppe det helt rigtige sted at begynde sine
overvejelser. I øjeblikket bidrager den arabiske vækkelse langt mere
til begivenhedernes udvikling i Mellemøsten end de specifikt
bilaterale relationer mellem Israel og Iran.

Lad os forsøge os med den tanke, at de revolutionære bevægelser i
Mellemøsten snarere end regional magtkonfrontation kan give anledning
til en Mellemøst-krig. Som bekendt er der altid en intim forbindelse
mellem revolution og krig. Ser vi noget i forbindelse med den arabiske
vækkelse, der kunne have en spill-over effekt på Israel ? Ja, det gør
vi.

Den 5. juni 2011, Naksa-dag, ankom flere tusinde palæstinensiske
flygtningen til grænsen mellem Syrien og Israel i Golan-højderne for
at demonstrere mod uddrivelsen fra Israel i 1948. Adskillige af disse
palæstinensiske flygtninge var direkte blevet betalt af den syriske
regering for at tage til den syrisk-israelske grænse, og der er næppe
tvivl om, at de palæstinensiske flygtninges tilstedeværelse i Golan
skal tages som udtryk for et syrisk regerings-behov for at eksportere
den indenrigske konflikt til Israel.

Som bekendt indtraf der voldsomme begivenheder på Naksa-dagen. 24
palæstinensiske demonstranter blev dræbt af de israelske grænsevagter,
da de prøvede at forcere grænsen, og 300 blev sårede.

Vi kan sagtens forestille os den kyniske syriske regerings behov for
eksport af de indenrigske problemer akut blive uimodståeligt i takt
med stejlt stigende vanskeligheder med deserterede officerer i Homs-
området, der pludselig, efter 6 måneders revolte, er i stand til at
byde den syriske hær og regering alvorlig militær modstand.

Syrien og Iran har som bekendt været i en omfattende alliance med
hinanden, der bl.a. med Nord-koreansk medvirken har involveret et
nukleart samarbejde.

Mit bedste bud på datoen Dommedags indtræden er derfor en dag i den
nære fremtid, efter at Syrien/Iran, formentlig i fællesskab, har
truffet beslutning om akut at forsøge at narre fjenden med en ny
dagsorden konfronteret med en faretruende kompromittering af deres
egen eksistens, dels som individuelle ideologiske systemer dels som
militæralliance.

Steen Hjortsø

---

On Wed, 12 Oct 2011 04:07:25 -0700 (PDT), bostan332
<steenhjortsoe@gmail.com> wrote:

>
>Historisk har spekulationer om Dommedags indtræden ofte udviklet sig
>hæmningsløst til et større projekt og har hurtigt bredt sig til et
>integrerende, fikst ide-komplex i en paranoid folie a milliers.
>Utallige forskruede, religiøst vanvittige fantaster har forsøgt at
>gætte datoen for apokalypsen, men som bekendt uden det store held. De
>burde i øvrigt have vidst bedre, for Bibelen meddeler udtrykkeligt
>herom: ”I ved ikke, hvilken dag det er.”
>
>Med opfindelsen og udbredelsen af atombomben er vi efter Anden
>Verdenskrig kommet i en situation, der er kvalitativt forskellig fra
>den præ-nukleare tidsalder. Det er nu muligt at udslette menneskeheden
>inden for 24 timer i en atomkrig. Dommedag er blevet en realistisk
>mulighed.
>
>Det fik nogle læseheste i planetens største
>efterretningsorganisationer til at forsøge at læse Bibelen (og
>Koranen) med nye øjne, hvilket øjeblikkeligt gav nogle forbløffende
>resultater: Bibelen har specielt i evangelierne så præcise,
>indsigtsfulde og detaillerede indikationer om Dommedag, at man må
>antage, at nogen har anbragt dem der med den bevidste hensigt, at de
>skulle blive dechiffreret og afsløre en ny virkelighed, i det øjeblik
>der er atomvåben nok i verden til at starte en atomkrig.
>
>Ydermere er der også i Bibelen mange tidsangivelser mht. hvilken tid
>på året, Dommedag kan tænkes at indtræffe. Ikke voldsomt præcise
>tidsindikationer, snarere af en underfundig, men alligevel vejledende
>art. ”Når sommeren er nær, er han også nær for døren”, hedder det om
>Messias. Som bekendt forbindes Messias komme med datoen for Dommedag.
>
>Denne ide kompliceres imidlertid af det græske parousia, et begreb der
>betyder nærvær såvel som komme. Man kan altså godt forestille sig
>Messias tydeligvis være til stede for nogle ved sommerens begyndelse,
>men først ”komme” for alvor, sådan at hans komme vil blive anerkendt
>af alle, i forbindelse med en Dommedag senere på året. Dette stemmer
>overens med Bibelens utallige vækstmetaforer, både i evangelierne og i
>Johannes Åbenbaring, der beskriver Dommedag som høsttidspunktet for
>frugter, der har udviklet sig siden sommerens begyndelse. ”Hverken
>varmt eller koldt” tilføjes det i evangelierne, hvilket jo unægtelig
>tyder på efteråret.
>
>Det var nogle reflektioner om *tidspunktet* for Dommedag. Men der er
>skam også måske endda endnu klarere stedsindikationer i Biblen. Der er
>næppe tvivl om, at den bibelske Dommedag starter i Jerusalem og breder
>sig til hele planeten derfra. Svarer det til et aktuelt politisk
>mønster ?
>
>Lad os prøve at se på den nuværende situation i Mellemøsten. Er der
>nogle aktuelle trusler mod Israel og altså Jerusalem, der kunne
>udvikle sig til Dommedag ? Det er ikke så nemt at svare enkelt og
>præcist på. Der eksisterer et højt spændingsniveau mellem Iran og
>Israel, og for undertegnede er der ingen tvivl om, at Iran allerede
>har haft et antal atombomber i flere år, hvilket jeg støtter bl.a. på
>udtalelser af den israelske efterretningschef Rafi Eitan i Jerusalem
>Post.
>
>Men derfra og så til at udtale sig med nogen grad af plausibilitet om
>en umiddelbar forestående krig startende med et nukleart angreb på
>Jerusalem er der et stykke vej. Hvad skal der til, før man kan
>forestille sig Iran provokeret til et nukleart angreb på Israel ? Det
>er for det første næppe det helt rigtige sted at begynde sine
>overvejelser. I øjeblikket bidrager den arabiske vækkelse langt mere
>til begivenhedernes udvikling i Mellemøsten end de specifikt
>bilaterale relationer mellem Israel og Iran.
>
>Lad os forsøge os med den tanke, at de revolutionære bevægelser i
>Mellemøsten snarere end regional magtkonfrontation kan give anledning
>til en Mellemøst-krig. Som bekendt er der altid en intim forbindelse
>mellem revolution og krig. Ser vi noget i forbindelse med den arabiske
>vækkelse, der kunne have en spill-over effekt på Israel ? Ja, det gør
>vi.
>
>Den 5. juni 2011, Naksa-dag, ankom flere tusinde palæstinensiske
>flygtningen til grænsen mellem Syrien og Israel i Golan-højderne for
>at demonstrere mod uddrivelsen fra Israel i 1948. Adskillige af disse
>palæstinensiske flygtninge var direkte blevet betalt af den syriske
>regering for at tage til den syrisk-israelske grænse, og der er næppe
>tvivl om, at de palæstinensiske flygtninges tilstedeværelse i Golan
>skal tages som udtryk for et syrisk regerings-behov for at eksportere
>den indenrigske konflikt til Israel.
>
>Som bekendt indtraf der voldsomme begivenheder på Naksa-dagen. 24
>palæstinensiske demonstranter blev dræbt af de israelske grænsevagter,
>da de prøvede at forcere grænsen, og 300 blev sårede.
>
>Vi kan sagtens forestille os den kyniske syriske regerings behov for
>eksport af de indenrigske problemer akut blive uimodståeligt i takt
>med stejlt stigende vanskeligheder med deserterede officerer i Homs-
>området, der pludselig, efter 6 måneders revolte, er i stand til at
>byde den syriske hær og regering alvorlig militær modstand.
>
>Syrien og Iran har som bekendt været i en omfattende alliance med
>hinanden, der bl.a. med Nord-koreansk medvirken har involveret et
>nukleart samarbejde.
>
>Mit bedste bud på datoen Dommedags indtræden er derfor en dag i den
>nære fremtid, efter at Syrien/Iran, formentlig i fællesskab, har
>truffet beslutning om akut at forsøge at narre fjenden med en ny
>dagsorden konfronteret med en faretruende kompromittering af deres
>egen eksistens, dels som individuelle ideologiske systemer dels som
>militæralliance.
>
>Steen Hjortsø


Apokalypse er uden overlap med Dommedag

Med atomkrig får du ikke straffet LEVENDE OG DØDE - kun levende som er
de færreste

Så det er laaaaang

t fra dommedag

Johs Åben baring er ulækkert even tyrskrift og burde ikke stå i bog
med de fine evangelier

Johs Evangelie er realisme og lignelser - langt bedre end fire heste
og uvirkelige straffe

Hvor er det dejligt at vi har biblen at være fælles om - hav en god
dag

---

On Wed, 12 Oct 2011 04:07:25 -0700 (PDT), bostan332
<steenhjortsoe@gmail.com> wrote:

>
>Historisk har spekulationer om Dommedags indtræden ofte udviklet sig
>hæmningsløst til et større projekt og har hurtigt bredt sig til et
>integrerende, fikst ide-komplex i en paranoid folie a milliers.

Goethe mente at en skønneste sjælevandring er a se sig genopstå i
kommende generationer altså lade den sociale arv gå videre

Men bør vedr politik tilstræbe en fornuftig, beskeden tænkemåde,
befriet for enhver messiaslære og for længslen efter det jordiske
paradis. Camus

Dommedag finder sted hver dag når du vurderere dine resultater

Det døde geni er mere i live end vi er. Shakespeare
Jeg ved at man sætter lykken på spil, ved at søge at opnå den igennem
det, som skulle være virkningerne af lykken Andre Gide 1859-1951

Det bedste middel til at begynde enhver dag godt er:når man vågner at
tænke på, om man ikke i det mindstekunne gøre et enkelt menneske en
glæde på denne dag.Hvis dette fik lov at gælde som en erstatning for
den religiøse vane at bede, ville ens medmennesker havde fordel af
denne forandring.Nietzsche

Een blev stor ved at forvente det mulige
een ved at forvente det evige
men den der forventede det umulige blev større end alle. Kierkegaard.

Vi realiserer os selv via a opbygge integriet
"   At synde er at fornægte sit sande selv" Kierkegaard

   I reglen er en digtereksistens en menneskeofring. . Søren
Kierkegaard

Min sag er hverken det guddormuelige eller menneskelige, men ene og
alene min.STEINER Max

Gud lover ikke retfærdighed. Kierkegaard.

Pligtens majestæt stiler ikke mod livets lykke Kant
Det er en opbyggelig tanke at overfor Gud har vi alle uret.
Kierkegaard

When the Heaven is rent asunder, and when the stars are scattered, and
when the seas are let loose, and when the tombs are turned
upside-down, the soul shall know what it hath done and left undone
Koran (c. 651 A.D.)Arabic - Sacred Book of Islam.
Glæden ved at tilgive er sødere end glæden ved hævn.Koranen
Himmel og jord og alt, hvad derimellem er - tror I, det er skabt for
løjers skyld?Koranen

   The noble soul has reverence for itself. Nietzsche
   Early in the morning, when day breaks, when all is fresh, in
the dawn of one's strength-to read a book at such a time is simply
depraved! Nietzsche
"Eneren er interessantere end massen, mente Sokrates, ". "Wagner er
stor, for at vi alle kan blive store" Nietzsche

Vi vil ikke lade os brænde for vore meninger - så sikre er vi ikke på
dem. Men vi vil nok gerne lade os brænde for vor ret til at have de
meninger, vi vil have. Nietzsche

As flies to wanton boys, are we to the gods;They kill us for their
sport.Hvad fluer er for kåde dreng, er vi for guderne; de dræber os
for morskab.Shakespeare

   Når mennesket dør, betaler det sin gæld. Shakespeare

---

bostan332 wrote:
> Historisk har spekulationer om Dommedags indtræden ofte udviklet sig
> hæmningsløst til et større projekt og har hurtigt bredt sig til et
> integrerende, fikst ide-komplex i en paranoid folie a milliers.
> Utallige forskruede, religiøst vanvittige fantaster har forsøgt at
> gætte datoen for apokalypsen, men som bekendt uden det store held. De
> burde i øvrigt have vidst bedre, for Bibelen meddeler udtrykkeligt
> herom: ”I ved ikke, hvilken dag det er.”
>
> Med opfindelsen og udbredelsen af atombomben er vi efter Anden
> Verdenskrig kommet i en situation, der er kvalitativt forskellig fra
> den præ-nukleare tidsalder. Det er nu muligt at udslette menneskeheden
> inden for 24 timer i en atomkrig. Dommedag er blevet en realistisk
> mulighed.
>
> Det fik nogle læseheste i planetens største
> efterretningsorganisationer til at forsøge at læse Bibelen (og
> Koranen) med nye øjne, hvilket øjeblikkeligt gav nogle forbløffende
> resultater: Bibelen har specielt i evangelierne så præcise,
> indsigtsfulde og detaillerede indikationer om Dommedag, at man må
> antage, at nogen har anbragt dem der med den bevidste hensigt, at de
> skulle blive dechiffreret og afsløre en ny virkelighed, i det øjeblik
> der er atomvåben nok i verden til at starte en atomkrig.
>
> Ydermere er der også i Bibelen mange tidsangivelser mht. hvilken tid
> på året, Dommedag kan tænkes at indtræffe. Ikke voldsomt præcise
> tidsindikationer, snarere af en underfundig, men alligevel vejledende
> art. ”Når sommeren er nær, er han også nær for døren”, hedder det om
> Messias. Som bekendt forbindes Messias komme med datoen for Dommedag.
>
> Denne ide kompliceres imidlertid af det græske parousia, et begreb der
> betyder nærvær såvel som komme. Man kan altså godt forestille sig
> Messias tydeligvis være til stede for nogle ved sommerens begyndelse,
> men først ”komme” for alvor, sådan at hans komme vil blive anerkendt
> af alle, i forbindelse med en Dommedag senere på året. Dette stemmer
> overens med Bibelens utallige vækstmetaforer, både i evangelierne og i
> Johannes Åbenbaring, der beskriver Dommedag som høsttidspunktet for
> frugter, der har udviklet sig siden sommerens begyndelse. ”Hverken
> varmt eller koldt” tilføjes det i evangelierne, hvilket jo unægtelig
> tyder på efteråret.
>
> Det var nogle reflektioner om *tidspunktet* for Dommedag. Men der er
> skam også måske endda endnu klarere stedsindikationer i Biblen. Der er
> næppe tvivl om, at den bibelske Dommedag starter i Jerusalem og breder
> sig til hele planeten derfra. Svarer det til et aktuelt politisk
> mønster ?
>
> Lad os prøve at se på den nuværende situation i Mellemøsten. Er der
> nogle aktuelle trusler mod Israel og altså Jerusalem, der kunne
> udvikle sig til Dommedag ? Det er ikke så nemt at svare enkelt og
> præcist på. Der eksisterer et højt spændingsniveau mellem Iran og
> Israel, og for undertegnede er der ingen tvivl om, at Iran allerede
> har haft et antal atombomber i flere år, hvilket jeg støtter bl.a. på
> udtalelser af den israelske efterretningschef Rafi Eitan i Jerusalem
> Post.
>
> Men derfra og så til at udtale sig med nogen grad af plausibilitet om
> en umiddelbar forestående krig startende med et nukleart angreb på
> Jerusalem er der et stykke vej. Hvad skal der til, før man kan
> forestille sig Iran provokeret til et nukleart angreb på Israel ? Det
> er for det første næppe det helt rigtige sted at begynde sine
> overvejelser. I øjeblikket bidrager den arabiske vækkelse langt mere
> til begivenhedernes udvikling i Mellemøsten end de specifikt
> bilaterale relationer mellem Israel og Iran.
>
> Lad os forsøge os med den tanke, at de revolutionære bevægelser i
> Mellemøsten snarere end regional magtkonfrontation kan give anledning
> til en Mellemøst-krig. Som bekendt er der altid en intim forbindelse
> mellem revolution og krig. Ser vi noget i forbindelse med den arabiske
> vækkelse, der kunne have en spill-over effekt på Israel ? Ja, det gør
> vi.
>
> Den 5. juni 2011, Naksa-dag, ankom flere tusinde palæstinensiske
> flygtningen til grænsen mellem Syrien og Israel i Golan-højderne for
> at demonstrere mod uddrivelsen fra Israel i 1948. Adskillige af disse
> palæstinensiske flygtninge var direkte blevet betalt af den syriske
> regering for at tage til den syrisk-israelske grænse, og der er næppe
> tvivl om, at de palæstinensiske flygtninges tilstedeværelse i Golan
> skal tages som udtryk for et syrisk regerings-behov for at eksportere
> den indenrigske konflikt til Israel.
>
> Som bekendt indtraf der voldsomme begivenheder på Naksa-dagen. 24
> palæstinensiske demonstranter blev dræbt af de israelske grænsevagter,
> da de prøvede at forcere grænsen, og 300 blev sårede.
>
> Vi kan sagtens forestille os den kyniske syriske regerings behov for
> eksport af de indenrigske problemer akut blive uimodståeligt i takt
> med stejlt stigende vanskeligheder med deserterede officerer i Homs-
> området, der pludselig, efter 6 måneders revolte, er i stand til at
> byde den syriske hær og regering alvorlig militær modstand.
>
> Syrien og Iran har som bekendt været i en omfattende alliance med
> hinanden, der bl.a. med Nord-koreansk medvirken har involveret et
> nukleart samarbejde.
>
> Mit bedste bud på datoen Dommedags indtræden er derfor en dag i den
> nære fremtid, efter at Syrien/Iran, formentlig i fællesskab, har
> truffet beslutning om akut at forsøge at narre fjenden med en ny
> dagsorden konfronteret med en faretruende kompromittering af deres
> egen eksistens, dels som individuelle ideologiske systemer dels som
> militæralliance.
>
> Steen Hjortsø

Og jeg som trodde den hadde vært.

Isachsen