Alt om Nietzsche
 = anti-empatiens overmenneske, 
 
 Goethes Tyskland blev Nietzsches
 
 Goethe var lige så høj, flot og viking'et som Nietzsche var lille,
 nørdet og gnomet
 Kun ved at gro verdens største og mest buskede officers-mustache kunne
 N hanke op i sig selv og leve op til romantikkens krav om flamboyant
 udseende . Ja, og da han kom fra et hjem med klaver, var han altid
 ulasteligt klædt, lapset, velsoigneret og ren, måske på nær et par
 minutter som 44 årig, da  han kastede op pga. selvvalgt
 psykofarmaka-medicins bivirkninger = dvs eneste virkninger.
 Goethe ville alle lege med og hans popularitet som kreativ fører
 blandt jævnaldrende har nok steget ham til hovedet, så han levede i
 overoptimisme og tog forskud på succes i dagdrømme-verdenen og derfor
 fik et par ungdomsdepressioner, som han intelligent tænkte sig ud af
 og lærte af og roste som nødvendige for livsindsigt
 Goethe blev blev en af de tidligstge berømte romantiske forfattere med
 Elve-r-kongedigtet om bondedrengen , som under faderens ridt mod
 lægen, tages af Døden=Elverkongen ud af faderens arme og det var jo
 Gud i Naturen og oprør mod oplysningstidens overdrevne
 fornuftsdyrkelse og dyrkelse af intuition snarere end
 science-intelligens (som i Goethes eget hoved var hans største dyd,
 større end litteratur, politik og filosofi - 3 felter hvori han var
 blandt tidens stærste tænkere og fornyere)
 Goethe  skrev om en frihedshelt med en jernprotesehånd - men blev
 snart overgået af populære Schiller mht at give den Franske Revolution
 skønlitterære helte-forlæg
 Goethe viste dyb indsigt i selvbedragets usselhed i "Den Unge Werthers
 Lidelser" om den forkælede overklassesøn, der skyder sig, da han ikke
 kan få sin foretrukne kone - den bog blev forbudt i Danmark, fordi den
 skabte selvmordsepidemi i tyske Rhin-købstæder
 Goethe Faust reklamerede for kanal- og dæmningsbygning som i årene før
 jernbanerne var ved at gøre Tyskland til teknologisk ledende land, og
 denne meget romantiske og surrealistiske bog var den mest slidte af
 Nietzsches efterladte bøger
 Den sentimentale svækling Friedrich Schiller blev langt mere populær
 og virkelighedsflugt-underholdende end Goethe, for Goethe var
 fyrste-tjener der foretrak frihed for lighed. Trods sin respekt for
 fattigfolk var han imod fordelingspolitik, så mange tyske
 intellektuelle så Goethe som lidt af en "ond slavepisker-sympatisør"
 Nietzsche sprang helhjertet ind i noget nær efterlignelse af denne
 rollemodel - han kom jo fra et overklassehjem
 
 En præstesøn I improvisations-himmerige
 
 Nietsche var søn af en extremt vennesæl  præst med meget få  fjender,
 en meget populær Leipzig-omegn lutheraner, der elskedes af sin
 menighed og af sin søn, som han lærte at improvisere Beethovenagtigt,
 inden han døde i sønnens 5 år.
 Som tidligere jazzmusiker og dermed improvisations-værdsættende, ser
 jeg faderens påvirkning som den bedst tænkelige enthusiasme-skabende
 kreativitets-befordrende start på livet for en 5-årig.
 Men pludselig faldt faderen om med en hjernesvulst, og en sværm af
 teologisk meget kompetente  kvinder var ved at falde over hinandens
 ben for at opdrage N i fars billede - enkemor, storesøster, tanter ,
 ingen med vildt overdrevne ambitioner, men N har ønsket fortsættelse
 af "himmeriget" som faderen havde givet ham smagsprøve af
 Tidligt besluttede N at ville skrive verdens bedste bøger med alt, som
 mangles i andre bøger, og når N havde lært at man skal være
 uforfærdet, og en kraftig regnbyge  brød ud på hans skolevej hjem, så
 undlod N at løbe, men gik hurtigt som en soldat - næppe for at vække
 opsigt -  men det _gjorde_ "den lille præst"!
 Renaissancens sætten mennesket i centrum havde skabt Tysklands
 stolthed, Luther,  og skabte  romantisk dyrkelse af græske helte i
 tysk Skønlitteratur og der var hvad N stiftede en "Germania"-forening
 om i sine gymnasieår
 Når der fortaltes i skolen  om en græsk helt, der stak hånden ind i en
 fakkel for at vise sin hårdførhed, så antændte N en stak tændstikker i
 sin håndflade for at bevise at hårdførheden er ingen umulighed.
 Han begyndte præstestudium i Bonn og en forvirret taxa-kusk kom ved en
 fejltagelse til at sætte ham af på forkert adresse, ved et bordel. N
 blev forlegen ved at se de letpåklædte indbydende piger i receptionen
 og opdagede et klaver, og ligesom Frederik den Stores soldater på
 slagmarken fandt vej ud af panik via excersitsens tryghed, så kom der
 ro og normalitet hos N, da han slog et par akkorder an, dvs igen var
 på hjemmebane. Historien hænger så godt sammen med alle de detaljerede
 historier om Ns barndom, at det kan udelukkes, at N pådrog sig syfilis
 på bordellet -  han har nok været erotik-uerfaren  hele livet.
 
 Pessismist-kvindehader og Historiens u-nytte
 
 En elev af Goethe, filosoffen Schopenhauer blev kendt for
 pessimistisk, kvindehadende, dybttænkende filosofi i de år, og  N.
 hvis musikinteresser fulgte med tiden, begejstredes for Wagner og da
 Wagner og Schopenhauer matchede nært ideologisk og Wagner  blev nær
 ven og  faderfigur for N, så skiftede  den begavede N til
 filosofi-studiet og skrev Schopenhauerske bøger, der rostes af Wagner
 , bl.a. "Historiens nytte" om hvordan kun intuitiv
 underholdnings-interesse i verdenshistorie kan gøre gavn - vi kan ikke
 lære at spå, hvilket ellers både Hegel og romantikere troede på og
 derved forberedte Hitlersk-Himlersk vikingeforgudelse 
 N fordybede sig i old-græske og .romerske skrifter og fandt her
 impulser til ny og bedre filosofi , især fra de før-sokratiske
 filosoffer såsom Heraklit
 "Alt flyder" "Du kan ikke bade i den samme flod to gange" (altså
 relativitetsteori)
 
 Ekstasefilosoffen hopper på ateistvognen
 
 "Gud er opium for folket", skrev Marx for sådan var tidsåndens
 udvikling, hvori også extremisten N var på extremt på forkant.
 Samtidig bevægede Wagner sig hen mod kristendom og jødehad , hvorved
 venskabet sluttede   - om end Ns overmenneskefilosofi til det sidste
 lød "Wagner er stor for, at vi alle kan blive store. "  Filosofien var
 ren socialdemokratisme om, at selv de fattigste kan blive opløftet af
 overklassens finkultultur
 Lyrikeren Henrich Heine lod på den tid et af sine digte starte "Gud er
 død" og det blev Ns catch-prase - selvom han fra sin tid med faderens
 musikæstetik mente at "Kirken er en mere ædel institution end staten"
 selvom nutidens kristne står fjernt  fra Jesu tanker.
 N så et godt ideal i old-grækernes dyrkelse af ekstase, dans og anden
 livsglæde og et relativistisk forhold til etik
 
 Smerteplaget alpegænger på jødebrud-jagt
 
 Siden tidlig barndom var N plaget af smerter overalt i kroppen, så han
 måtte lade sig pensionere fra sin svejtsiske professor stilling og
 boede i Syd-Italien eller Alperne, efter, hvor smerterne var mindst
 I Alperne traf han den smukke jødiske generaldatter Lou Salome og
 dennes jødiske etik-forsker-ven som han lærte en masse af, og hun
 lærte af N så meget at hun siden kunne lære Freud op i "freudiansk
 psykologi", som alt sammen er udviklet af N !
 Dog er N ikke så politisk korrekt og er mere kritisk overfor
 budskaberne om at opføre sig moralsk overfor næsten på én bestemt
 måde.
 Den moral-relativisme om at etik skal komme indefra, som Luther
 flirtede med før han blev "fyrstetjener", driver N så langt ud, at
 USA-krigspropagandaen 1914-8 kunne slippe af med at pådutte N en
 accept af grusomhed
 N var kun minimalstats-tilhænger og ønskede natvægterstatens
 beskyttelse mod vold, tyveri og storsvindel og ønskede lutter
 individuel etik og ingen statslig etik.
 Efter at have skrevet 15 bøger følte N at han havde givet verden hvad
 han havde at give, men at hans tanker var 100 år forud for sin tid.
 Han havde haft en masse  gode  venskaber, bl..a med  overklasse der
 søgte at være Kirsten Giftekniv for ham, men selv med Lou Salome, der
 forstod ham, mislykkedes det
 
 Den misforståede heste-omfavning og kørestolsdøden
 
 Derfor skrev han breve til vennerne om, at han trak sig tilbage til
 ensomt otium og han sidste bog, Ecce Homo, runder de tidligere bøger
 af med efter-ord.
 På et pensionat i Torino dansede han nøgen om natten, og
 pensionatsbestyrerinden så ham gennem nøglehullet og forargedes.
 Da Nietzsche næste dag sku i byen sendte hun sin mand efter ham ,
 måske for at finde alibi til at få ham væk.
 Manden påstod, at  en taxa-ejer havde pisket sin hest, havde N
 omfavnet hesten beskyttende, og at N sang højt og åbenlyst på
 gaden(det sidste er der samstemmende rapporter om fra de senere dage.
 N.'s svejtsiske kolleger blev hidkaldt og fik ham på  nervesanatorium,
 hvad N, var ligeglad med
 
 Fejldiagnoserne  "syfilis" og "sindsyge"
 
 Dengang var disse få "psykiatriske" behandlingssteder meget få og
 ensidigt befolkede med udstødte alkoholikere , der mente at være
 Napoleon eller Jesus eller have andet storhedsvanvid , som forklaredes
 med syfilis, selvom det ikke var pålidelig laboratorie-diagnostik til
 denne sygdom før i 1912, så meget har været fejldiagnoser og det var
 det helt bestemt med N, kan ses af journaler. Man ønskede at få et nyt
 lægespeciale op at stå.
 
 I årene 1889-1900 levede Nietzsche meget ensomt, passet af mor eller
 søster og med 1 evt 2 venner , især til at spille musik med
 Søsteren havde været gift med en jødehader og foretog ubetydelige
 ændringer i hans skrifter i germaner-forherligende retning og  hun
 markedsførte hans bøger med stor dygtighed således at billigudgaver
 udkom og lå i talrige WW1-soldaters rygsæk
 Et scoop for hende blev, at N kaldtes "sindssyg", for romantisk
 ideologi så noget gudddommeligt inspireret i det, så  det øgede
 sponsorers interesse Brug af kørestol og en vis grad af senildemens
 prægede hans allersidste år, men psykose kan ikke påstås.
 
 Men med studentikos humor havde han ofte simuleret sindsyge, og venner
 har i breve og dagbøger ofte gentaget denne forklaring på mytens
 opståen
 
 Tænker forud for sin tid
 Selvom N tog næsten så meget afstand fra den socialistiske Rousseau,
 som han roste Goethe, var han lige påvirket af begge - blot skrev han
 "Vær jorden tro" i stedet for "Tilbage til naturen"
 Han spredte sig fornyende over  næsten alle filosofiske fagområder, og
 han har har påvirket nuværende  filosoffer mere end nogen anden, især
 de eksistentialistiske, der dog også er epigoner af Pascal eller har
 lært Pascal via N og eller via Søren Kierkegaard..
  
            
             |