Barfodslæger var sultne mer end empatiske
Familiens sønner, som der ikke var jord til i et fattigt kinesisk
bondesamfund, kunne blive omrejsende håndværkere bl.a. "barfodslæger"
De fleste risdyrkere ER barfodede, men ordet blev især kendt da
Formand Mao Tse Tung i 1965 indførte reformer om dissee
læger-for-bønder-og-soldater som han var stolt af
De medbragte urtemedicin i pulverform og havde en masse forstand på de
100 vigtigste
sygdomme.
Lønnen bestod især i mad fra bønderne de behandlede
Jo bedre rygte lægen fik for korrekt diagnose og kur, jo mere søgtes
han, og der snakkedes ikke om smukke hensigter og empati - det var
markedslovene der gjaldt.
"Hjælp mig ikke op før jeg er faldet", lyder et vestligt ordsprog og
der er slet ikke brug for sådan satire imod empati i Kina for de er
nøgterne og realistiske og er aldrig faldet for pral om opofrenhed og
ædelhed.
Vort lægeløfte praler modbydeligt af empati med fattige der skal
behandles gratis , og at læger ikke må tale nedsættende om andre læger
Kineserne ville aldrig forbyde rygter, hvoraf de negative jo kan være
sande og nyttige
Da jeg var i Afrika oplevede jeg vildt snobberi for moderne vestlig
medicin og man fortyndede antibiotika helt uansvarligt.
Kinas barfodslæger har altid været ivrige efter a lære af Vesten men
de skandaler jeg hørte om i Afrika, har aldrig præget vestlige
skriverier om bonde lægerne.
Især britisk analyse af dem er fuld af beundring og traditionen
fungerer stadig
|