---

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften

Februar

02/20/AM

'Men han, som trøster de nedbøjede.' - 2 Korinterne 7:6

Og hvem trøster som ham? Gå til nogle fattige, melankolske, fortvivlede børn
af Gud; fortæl dem de søde løfter, og hvisk i deres øre særlige ord af
trøst; de er som den døve edderkop, han lytter ikke til forføren, om
forførelsen er nok så viis. Hvis han drikker galde og malurt, så trøst ham
om du kan, men så vil der kun være en note eller to af trøsteløs resignasion
som du vil få fra ham; du vil ikke frembringe nogen salmer af lovsang, ingen
halleluja, ingen glade sonetter. Men lad Gud komme til hans barn, lad ham
løfte hans åsyn op, og den sørgendes øjne vil lyse af håb. Hører du ikke ham
synge:

"Det er paradis, hvis du er her;
Hvis du forlader mig, er det helvede"

Du kunne have opmuntret ham: men Herren har gjort det; "Han er trøstens
Gud." Der er ingen balsam i Gilead, men der er balsam i Gud. Der er ingen
læge imellem skabningerne, men skaberen er Jehovah-rophi. Det er underfuldt
hvordan et sødt ord fra Gud vil gøre hele sange for de kristne. et ord fra
Gud er ligesom et stykke af guld, og den kristne er en guldslager, og kan
hamre det løfte ud i hele uger. Så, nu, stakkels kristen, du behøver ikke at
side ned i fortvivlelse. Gå til trøsteren, og bed ham at give dig
fortrøstning.

Du er en fattig tør brønd. Du har hørt det sagt, at når en pumpe er tør, så
må du øse vand ned i den først og fremmest, og da vil du få vand, så,
kristen, når du er tør, gå da til Gud, bed ham at skinne hans glæde i dit
hjerte, og da skal din glæde være fuld. Gå ikke til verdslige
familiemedlemmer, for du vil finde dem som Jobs trøstere når det kommer til
stykket; men gå først og fremmest til din "Gud, som trøster de nødbøjede,"
og du vil snart sige, "i de mangfoldige af tanker i mig, skønnede jeg på din
trøst i min sjæl.