Den historiske Jesus
=================
Kristendommen bygger på historien om Jesus, født af en jomfru og død på korset.
Paulus, som er den mand, igennem hvem kristendommen blev til, fortæller
om en åndelig Jesus.
Evangelierne, som blev til efter Paulus' skrifter, fortæller dog en
historie om en mand, der virkeligt har eksisteret.
Tales der om den samme mand?
Genfortæller evangelierne en myte som et historisk faktum? Skal
historien om Jesus tages bogstaveligt eller forstås som en myte? Vi ser
på de historiske fakta om Jesus' eksistens.
De romerske forfattere
=======================
NÃ¥r man skal begynde at finde ud af den historiske Jesus, er det klart,
at man begynder at undersøge, hvad romerne har at sige om det. Da Jesus
blev korsfæstet af romerne, og da romerne var kendt for at holde
nøjagtige optegnelser, især af deres retssager, så ville man nemt kunne
finde dommen over en person så berømt som Jesus.
Desværre er der ingen optegnelser over en Jesus som blev dømt eller
korsfæstet i Pontius Pilatus' tid.
Den periode var berømt for sin store mængde litteratur. Det var en
meget skrivende periode, og mange berømte forfattere levede dengang,
hvor Jesus siges at have levet. Her er de mest kendte:
- Arrian
- Plutarch
- Silius Italicus
- Petronius
- Apollonius
- Aulus Gellius
- Seneca
- Pausanias
- Statius
- Dion Pruseus
- Valerius Flaccus
- Columella
- Pliny den ældste
- Quintillian
- Ptolemy
- Appian
- Florius Lucius
- Dio Chrusostom
- Juvenal
- Favorinus
- Hermogeones
- Theon af Smyrna
- Lucanus
- Lysias
- Marial
- Damis
- Valerius Maximus
De værker, der er skrevet af disse forfatter, fylder et stort
bibliotek, men ingen af disse refererer til Jesus eller omtaler Jesus.
De eneste, som omtaler noget af interesse, er Pliny, Suetonius og
Tacitus, men de levede i begyndelsen af det andetårhundrede og kan ikke
tages som samlevende med Jesus.
Pliny, som var guvernør i Lilleasien, skrev en meget kort passage til
Kejser Trajan i 112 evt., idet han bad om retningslinjer til at takle
de "besværlige kristne".
Den romerske historiker Suetonius fortæller i en liste af notater om
lovgivning, at i 64 evt. blev "de krisne straffet. Kristne er personer,
som overgiver sig til en ny og ond overtro".(1)
Suetonius fortæller også, at mellem 41 og 54 evt. blev jøder smidt ud
af Rom af Kejser Claudius, da "jøder ofte laver ballade, opfordret af
Crestus".(2)
Selv om Crestus var et ganske almindeligt brugt navn dengang, har mange
tolket det som en omskrivning af "Kristus", altså den græske
oversættelse af Messias.
Selv om det var sandt, at "Crestus" omtalte en messias, var der dengang
et hav af "wannabe messiaser", som opfordrede folk til at gribe til
våben mod romerne. Intet af dette beviser, at der er tale om Jesus. Der
er i øvrigt intet, der tyder på at Jesus skulle have været i Rom.
Romeren Tacitus giver os lidt flere informationer, idet han skrev om
den store ildebrand i Rom i 64 evt. Ifølge ham da rygtet sagde, at Nero
selv havde sat ild til Rom, havde Kejser Nero følt sig nødsaget til at
skyde skylden på de kristne:
"Nero straffede disse depraverede mennesker på raffineret vis de
kristne (som de bliver kaldt). Deres oprindelse, Kristus, blev straffet
med døden dengang Tiberius var kejser, af Pontius Pilatus, Judæas
prokurator. Men på trods af et stykke tid med tilbageslag, er den
dødelige overtro sprunget ud på ny, ikke blot i Judæa, (hvor dette
misfoster startede), men i Rom."(3)
Dog er Tacitus' skrifter ikke samtidige med Jesus, men skrevet 50 år efter.
Nogle hævder dog, at selv om dette blev skrevet senere, måtte Tacitus
have haft adgang til dokumenter, som bekræftede Jesus dødsdom.
Men det forekommer meget usandsynligt. Tacitus omtaler nemlig Pontius
Pilatus som "prokurator", mens Pontius Pilatus var "prefekt", (4) altså
citerer Tacitus tydeligt ikke fra lovbøger eller andet, men gengiver
blot den historie, det rygte, der blev fortalt.
På trods af de forskellige forfattere og værker, der findes, kan man
hævde, at de romerske historiske optegnelser over Jesus er forsvundne
med tiden ... Hvilket kunne være forbavsende, da man skulle mene, at
den katolske kirke ville have opbevaret sådanne vigtige skrifter. Især
efter at den fik så meget magt i det romerske rige.
Ikke blot det, men hvis der havde været historiske fortegnelser, så
skulle man mene, at de veluddannede og vigtige kristne forfattere, som
for eksempel Justin Martyr, havde citeret disse tekster, nemlig for at
understøtte den tekstbaserede kristendom, han var en fortaler for. Men
nej, der er intet at finde her heller.
Tydeligvis omtaler romersk materiale ikke Jesus. Der kan der være to
forklaringer på det: Enten har der aldrig været en historisk Jesus,
eller også var sagen så uvigtigt for romerne, at de slet ikke omtalte
det, da det skete.
Lad os derfor se lidt på de jødiske historikere fra dengang. Da Jesus
hævdedes at være Messias, vil han nødvendigvis enten være blevet omtalt
som Messias eller som en fupmager i de jødiske skrifter. Men på den ene
eller den anden led måtte han da blive omtalt.
De jødiske forfattere
======================
Filo var en berømt jødisk forfatter, som levede på den tid, Jesus siges
at have levet i. Han har skrevet omkring 50 værker, som har overlevet
til vores tid. De handler om historie, filosofi og religion og
fortæller os en del om Pontius Pilatus ... Men de omtaler ikke
Messias-Jesus med ét ord.(5)
Justus af Tiberias, en jøde som levede ved Capernaum, hvor det siges,
at Jesus har været, skrev en historie som begyndte med Moses og
sluttede med hans tid, og dette ligeledes uden at nævne Jesus med et
ord. (6)
Tilbage har vi Josefus, en ung mand, som levede samtidigt med Paulus,
og som skrev to berømte bøger: Jødisk Antikvitet samt Jødiske Krige.
Disse opsamlinger er vigtige informationskilder for det, der skete
dengang. Og herinde er der noget, som vi kan bruge:
"Dengang levede Jesus, en viis mand, hvis man kunne kalde ham for en
mand. For han var en person, som udførte forbavsende gerninger, og var
en lærer for dem, der ville finde nyt. Han overbeviste mange jøder og
mange grækere. Han var Messias. Da Pilatus, opfordret af nogle af vor
folks mænd, dømte ham til korsfæstelse, blev de, der havde elsket ham
fra første færd, alligevel ved med at være knyttet til ham. På
tredjedagen viste han sig for dem, levende igen, da hellige profeter
havde forudsagt det. Og stammen af kristne, som de blev kaldt efter
ham, er den dag i dag ikke forsvundet." (7)
Josefus fortæller en del. Ud over de forskellige mirakler fortælles
der, hvordan Jesus på mirakuløs vis kurerede Pilatus' kone for sygdom,
og derfor ville Pilatus ikke have ham dømt, men de jødiske præster fik
presset det igennem "på trods af vores allesammens jødiske
tradition".(8)
Ligeledes fortæller Josefus, at Jesus' krop umuligt kunne være blevet
stjålet af hans tilhængere, og at Jesus nødvendigvis var genopstået, da
"vagter var omkring hans grav, 30 romere og 1.000 jøder". (9)
I flere hundrede år har man vedtaget denne forklaring som værende en
historisk kendsgerning og beviset for Jesus' eksistens ... Indtil man
begyndte at se lidt mere kritisk på teksten.
I dag tror ingen seriøs historiker på, at disse passager erægte og
skrevet af Josefus. De er klart og tydeligt blevet anerkendte som
senere tilføjelser.
For det første fordi de slet ikke er skrevet i samme stil som Josefus
skrev, og hvis man fjerner disse passager fra teksten, kan teksten
stadig læses og er logisk og sammenhængende.
Derudover, hvis man læser Origen, som betragtes af moderne forskere som
værende en af de mest samvittighedsfulde historikere fra dengang,
fortæller han, at Josefus ikke troede på, at Jesus var Messias af den
gode grund, at han aldrig havde troet på nogen Messias overhovedet.
Josefus var rent faktisk en "pro-romersk" jøde, derfor hadet af mange
af sine samlevende og betragtet som "kollaboratør". Derfor flygtede han
fra Judæa og levede i Rom til sin død.
Josefus omtaler flere wannabe messias'er, men han skriver ikke mange
detaljer om dem. Dengang han skrev, ventede mange af hans folk en
person, og Josefus havde sin egne fortolkning af profetien. Ikke at han
ikke troede på profetien, men han mente at jøderne havde misforstået
det. (10)
Ifølge Josefus var Messias Kejser Vespasian, som blev erklæret kejser i
Judæa. Det er derfor utænkeligt, at Josefus lige pludseligt skulle have
brudt med sin sædvanlig stil, brudt med sin tro og filosofi, brudt med
sin politiske overbevisning og sin pragmatiske skrivestil for at skrive
nærmest bævrende om Jesus!
Tidlige kristne greb et hvilken som helst halmstrå for at kunne bevise,
at Jesus eksisterede. De ville have elsket et sådant bevis for Jesus'
eksistens.
Dog omtaler ingen af de tidlige kristne forfattere Josefus' beskrivelse
overhovedet. Josefus bliver først omtalt i begyndelsen af det 4.årh.,
hvor biskop Eusæbius, den kendte propagandist, lige pludseligt trak en
version af Josefus, som indeholdt pågældende passager, ud af ærmet. (11)
Det er således, at Josefus blev det historiske grundlag for Jesus' eksistens.
Idet de ikke kunne finde historiske beviser for Jesus' eksistens, har
de senere kristne sammensat og bygget de beviser, de behøvede, ud fra
den måde de forstod evangelierne.
Talmud
=======
Selv om der ikke er nogen optegnelse for den historiske Jesus i de
jødiske kilder fra dengang heller, er der en håndfulde steder i Talmud,
som af og til trækkes frem som beviser. Disse er ikke tænkt at være
kristne forfalskninger. Her er hvad disse steder siger:
- Der blev undervist: På påskeaften hængte de Yeshu [...], fordi han
udøvede hekseri og førte Israel på afveje.
- Vores rabbiner underviste: Yeshu havde fem discipler - Mattai,
Nakkia, Netzer, Buni og Todah.
- Det skete med rabbi Elazar Ben Damah, som blev bidt af en slange, at
Jakob, en mand fra Kefar Soma, kom og hjalp ham i Yeshu ben Panteras
navn.
- En dag, da jeg gik i gaderne i Seforis, fandt jeg en af disciplene af
Yeshu nazaræneren.(12)
Yeshu er det forkortet form af Yehoshua, eller Joshua, som på græsk er
blevet til Jesus. Så måske omtaler disse passager Jesus fra
Evangelierne?
Men også hvis vi ser bort fra, at der kun omtales fem disciple, og ikke
tolv, med ugenkendelige navne, er der andre grunde til at tro, at det
ikke kan være Jesus fra Evangelierne, der omtales der.
Det, at man omtaler en "Yeshu nazaræneren" er intet fantastisk. Der
tænkes ikke her på byen Nazaret, som ikke eksisterede dengang (se
teksten om Nazaret her:
http://www.nytestamente.org/tekst/Nazaret?_Byen_bygget_af_teologien).
Nazarænerne var dengang navnet på en jødisk sekt.
Yeshu var et ret populært navn, og det kunne henvise til mangen en
person. Josefus omtaler ikke mindre end 10 Jesuser.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at selv om Josefus omtaler en halv
snes Jesuser, finder man oversættelser af hans arbejde, hvor kun de
stykker, som man ønsker at kunne forbinde dem med Jesus fra de græske
oversættelser, er oversat med Jesus. De andre får lov til at forblive
på uoversat hebraisk Yeshu eller Yoshua.(13)
Alle historikere vil holde fast på, at selv om man partout vil knytte
disse stykker fra Talmud som værende et bevis på Jesus' eksistens, er
dette umuligt, da Talmud ikke blev nedskrevet før efter 200 evt. Vi kan
derudover ikke vide, om den omtaler ting, der er sket på
skrivetidspunktet, eller om det er noget der er sket i 200 evt.
Rabbierne er for vage i deres kronologi, så vi kan ikke med sikkerhed
sige, om det er eller ikke er den Jesus, der omtales i evangelierne.
Hvor kan vi ellers se efter beviser henne? SÃ¥ utroligt som det kan
lyde, har vi gennemset de muligheder, der var for at finde historiske
beviser for, at Jesus vitterligt har eksisteret.
Det eneste vi har tilbage at hvile på, er de kristnes vidnesbyrd. Kan
disse ses på som historiske dokumenter?
Evangelier og sandheden
========================
Der findes flere hundrede evangelier, ikke blot de fire, vi kender fra
de græske skrifter. Da langt de fleste betragter de såkaldte apokryfe
skrifter (ikke kanoniserede skrifter) som værende myter, skal vi
koncentrere os om Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.
Disse evangelier påstås traditionnelt at være øjenvidneberetninger for
Jesus' liv og skrevet af hans disciple. Det, at der er fire evangelier,
kan give vægt til beretningen.
Dog, hvis man ser godt efter, er evangelierne ret så uenige om det, der
er sket.
Den mest slående uenighed er i begyndelsen af historien. Om Jesus'
genealogi. Vi omtaler det i dybden her, men lige for at sammensætte det
med vores artikel, kan vi se på det en gang til.
Både Matthæus og Lukas omtaler Jesus' genealogi. Jesus skal kunne
spores tilbage til David, for at Jesus skal kunne betragtes som Messias
af jøderne. De er begge enige om, at Josef er Jesus' jord-far, men her
stopper altså også al enighed. Se selv:
Matthæus (14) Lukas (15)
Jesus Jesus
Josef Josef
Jakob Eli
Mattan Mattat
Eleazar Levi
Eliud Melki
Akim Jannaj
Sadok Josef
Azor Mattathias
Eljakim Amos
Abiud Nahum
Zerubbabel Esli
Shealtiel Naggaj
Jekonja Mahat
Josija Mattathias
Amos Shim'i
Manasse Josek
Hizkija Joda
Akaz Johanan
Jotam Resa
Uzzija Zerubbabel
Joram Shealtiel
Joshafat Neri
Asaf Mattat
Abija Levi
Rehabeam Simeon
Salomo Juda
David Josef
- Jonam
- Eljakim
- Melea
- Menna
- Mattata
- Natan
- David
Dette genealogiske træ er dog betydningsløst, da Josef siges ikke at
være faderen overhovedet, som skulle være Gud selv. Matthæus siger det
klart og tydeligt: "for det barn, hun venter, er undfanget ved
Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus;
for han skal frelse sit folk fra deres synder.« Alt dette skete, for at
det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se,
jomfruen skal blive med barn og føde en søn«" (Matt. 1:20b-23a)
Markus på den anden side omtaler hverken Bethlehem, jomfrufødsel eller
Jesus' familie som efterkommere af David overhovedet. Hvorfor omtaler
han ikke disse vigtige fakta?
Evangelierne er fyldt med usammenhængende og modstridende fakta.
Lukas, fx, giver os et stykke oplysning, som kunne være historisk,
nemlig det, at Jesus blev født dengang Kvirinius var statholder i
Syrien (Luk.2:2). Det var han i 6 evt.
Dog fortæller Matthæus os, at Jesus blev født dengang Herodes var konge
(matt. 2:1). Herodes døde i 4 fvt.
Lukas modsiger sig selv, idet han fortæller os at Johannes og Jesus
blev født med seks måneders forskel, dengang Herodes var konge, men han
stadig væk fortæller om, at Maria var gravid, dengang mandtælling blev
udført i 6evt. Hvilket må være den historiske betegnelse for et af de
få mirakler i de græske skrifter, nemlig en graviditet der varede 10 år!
Johannes placerer tempelrensningen i begyndelsen af sin forklaring,
Matthæus i slutningen.
Markus fortæller, at Jesus kun underviste i Galilæa, ikke i Judæa, og
han rejste kun de 100 km til Jerusalem en gang, nemlig ved sit livs
ende. Lukas dog fortæller om Jesus, som underviste lige meget i Galilæa
og i Judæa.
Johannes' Jesus prædiker dog kun i Jerusalem og blot tager smutture til
Gallilæa.
Da tekstro-kristendom bygger på teksterne er det forbavsende at der er
så mange usikkerheder, også om Jesus' død og genopstandelse. End ikke
korsfæstelsen er man enig om.
Ifølge Matthæus og Markus blev Jesus først hørt af de jødiske præster i
Sandhedrin (se vores tekster om det), men ikke dømt af dem. Dog ifølge
Johannes kommer Jesus slet ikke til Sandhedrin. Jesus går direkte til
korsfæstelse.
Paulus siger, at han blev hængt (16). Peter siger i Apostlenes
Gerninger at han blev hængt i et træ? (17)
Samme usikkerhed findes om Judas Iskariot. I Matthæus hængte Judas sig
selv uden at bruge pengene, dog i Apostlenes Gerninger dør han ved at
falde efter at have forrådt Jesus og efter at have brugt pengene til at
købe en mark: "For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i
denne tjeneste. Han købte sig en mark for de penge, han havde fået for
sin ugerning, men han styrtede på hovedet ned og sprængtes, så alle
hans indvolde væltede ud. Og det blev kendt af alle Jerusalems
indbyggere, så at den mark på deres sprog blev kaldt Hakeldama, det vil
sige Blodmarken." (ApG. 1:17-19).
Jeg vil ikke, i denne tekst, fremhæve samtlig inkonsistenser i Jesus
lære, modsætninger m.m. Dette har vi gjort i andre tekster, og vi vil
se på disse noget mere indgående i andre tekster.
Men en ting er sikkert: Evangelierne er ikke, som nogle kristne påstår,
"Guds ord". Ikke medmindre Gud er yderst meget forvirret. Da ud fra
forståelsen af en almægtig Gud, Gud ikke kan være forvirret, må vi
nødvendigvis konkludere, at vi er sat over for ord skrevet af fejlbare
mennesker.
Kan Evangelierne fortælle os noget historisk om Jesus?
======================================================
Det er vigtigt at huske, at evangelierne oprindeligt ikke var kendt
under de navne, vi kender dem under i dag. Der var ikke nogen special
forfatter. Hvert evangelie var indsat som en bestemt kristen sekts
evangelium. Det er først senere, de fik navn efter deres formodede
forfattere. (18)
Evangelierne er i virkeligheden anonyme værker i hvilke alt, uden
undtagelse, er skrevet med store bogstaver uden titler, kapitler eller
vers-deling samt stort set ingen tegnsætning eller mellemrum mellem
ordene. (19) De var end ikke skrevet på aramæisk for jøderne, men på
græsk. (20)
Der er blevet tilføjet ogændret i evangelierne med tiden.
Kritikeren Celsus beklager sig højlydt over, at kristne "ændrede
evangeliernes teskt tre eller fire gange, eller endda mere, med det
formål at kunne tilintetgøre deres kritikeres argumenter". (21)
Moderne forskere har fundet ud af, at Celsus havde ret. Et nøjagtigt
studium af over 3.000 manuskripter viste, hvor nemt skribenterne lavede
forandringer. (22)
Den kristne filosof, Origen, som skrev i det 3.Ã¥rh., erkender, at
manuskripterne har væretændret og forandret for at tilpasses de behov,
der var i den foranderlige teologiske atmosfære:
"Det er tydeligt i dag, at der er mange forskellige manuskripter. Dette
skyldes enten skribenternes ligegydlighed eller perverteret frækhed,
som nogle har af at rette i teskten, eller det, at der er dem, som
tilføjer eller sletter som det passer dem, som var de
tekst-korrekturlæsere". (23)
For at påvise problemets omfang tog en forsker fat i et fuldstændigt
tilfældigt sted. Det blev Markus 10-11. Han checkede, hvor mange
forskelle der var mellem de forskellige manuskripter for disse steder.
Han opdagede ikke mindre end 48 steder, hvor manuskripterne er
forskellige. (24)
Man ved også at store sektioner af Evangelierne blev føjet til senere,
som for eksempel Markus. Markus sluttede oprindeligt med kapitel 16,
vers 8. Nu har man tilføjet en "director's cut" lang slutning (de
fleste bibeler angiver det i en fodnote). (25)
Evangelierne, fyldt med fejl, modsætninger, unøjagtigheder,
forandringer, kan ikke tages som bevis for noget som helst heller.
Tilbage har vi Paulus' breve og Apostlenes Gerninger, som heller ikke
ligefrem kan tages til bevis for eksistensen af Jesus.
Nogle af Paulus' breve er forfalskninger, det samme med nogle af de
andre breve, som bruges i det "Nye Testamente". Mange af disse breve
blev skrevet senere for at holde fat på myten om Jesus og for at have
magt over befolkningen. (26)
Historien om en mytes udvikling
================================
Intet tyder på, at de græske skrifter er historiske kendsgerninger
eller betegner en historisk hændelse.
Det tidligste evangelium er Markus. Markus indbefatter end ikke den
genopståede Jesus overhovedet. Dette blev tilføjet senere.
Matthæus og Lukas føjede lidt til den oprindelige historie for at lave
deres version af Jesus' liv.
Af dette kan vi konkludere, at de ikke anså Markus som en "historisk
kendsgerning", som skulle opbevares uberørt. Ej heller så de på det som
værende "Guds ord, der ikke må ændres".
De mente bestemt, at historien kunne forbedres, forskønnes og ændres
så, det passede i deres behov og lyster.
Markus er dog ikke den tidligste fortælling om Jesus historie. Det
tidligste arbejde, man har, er Paulus' breve. De er skrevet småt 100 år
før Apostlenes Gerninger og et godt stykke tid før Evangelierne.
Dog indsætter man disse breve efter Evangelierne i biblerne.
Dette er fejlagtigt, men påvirker læseren i den retning, man ønsker at
påvirke læseren.
For læser man Paulus' betegnelser og forklaringer, og læste man det før
Evangelierne, så vil det fremkomme tydeligt, at Paulus ikke omtaler en
historisk person. At Evangelierne ikke er over en historisk person.
Den mytologiske død og genopstandelse af Paulus' Kristus-figur blev
udviklet til den primitive form for Jesus brugt af Markus, derefter får
den tilføjelser i Matthæus og Lukas, for endeligt at få en filosofisk
vending i Johannes.
Endeligt har vi en samling af legender om apostlenes og enkelte
forfalskede breve, som tager udgangspunkt i en historisk Jesus, og som
giver autoritet til at angribe "heretiske kristne", som ikke tror på en
"kødelig Jesus".
Myten Jesus, fra at være enåndelig forståelse, som Paulus forsøgte at
få folk til at forstå det, endte med at blive til en kødelig person, en
historisk figur, og hans historie, fra at have været en måde at vække
folksåndelighed på, er blevet til en tekst-ordret forståelse. Mystikken
er væk.
Folk kan finde mystikken igen i nyreligiøse bevægelser og i sekter
(Cyril Malka).
(<
http://www.nytestamente.org/tekst/Den_historiske_Jesus>)
===
Noter
(1) Suetonius - Life of Nero - XVI.2.
(2) Suetonius - Life of Claudius - XXV.
(3) Tacitus - The annals of Imperial Rome - 365. Desværre og underligt
nok, manglerårene 29-32 evt. fra annals, men hvis disse års
betragtninger havde haft referencer til Jesus er det utænkeligt at
tidlige romersk-katolske forfattere som Justin Martyr ikke havde
medtaget dem.
(4) Wells G.A. - Did Jesus exist? (1975). En inskription fundet i 1961
fortæller: Tiberium Pontius Pilatus Praefectus Iudaeae.
(5) Kingsland W. - The Gnosis (1937), 105.
(6) Grüber & Kersten - The Original Jesus (1985), 6.
(7) Jødisk Antikvitet - 18.64-4. Dette sted er kendt under betegnelsen
Testmonium Flavianum. Forskere er enige om, at dette sted er kraftigt
bearbejdet af senere kristne forfattere og at det oprindelige arbejde
desværre nu er tabt. Se Wilson I (1984), 60.
(8) Jødiske Krige - 406 - Det mistænksomme sted er sat som appendiks og
er kendt som "Slavonisk tilføjelser".
(9) Jødiske Krige - 407.
(10) Grüber & Kersten - The Original Jesus (1985), 6 samt Wells, G.A. -
Did Jesus exist? (1975), 11 - Josefus havde kun hån tilovers for alle
de "messias" der var aktiv dengang. Se Josefus, Jødiske Krige, side
135. han betegnede dem alle som blot "religiøs fup og banditter" og så
i dem årsagen til Jerusalems ødelæggelse.
(11) Gibbon, E. - The Decline and Fall of the Roman Empire (1796), 529,
fodnote 36. Gibbon antagede at den "vulgær forfalskning" have fundet
sted mellem Origen og Eusæbius' tid.
(12) Citeret Wilson I. - Jesus, the Evidence (1984), 62.
(13) Se Josefus - Jødiske Krige, 403, hvor dette er mest tydeligt. Den
skøre Jesus på kapitel 21 bliver på uforklarlig vis oversat og kaldt
"Jeshua", når i de slavoniske tilføjelser, oversætteren oversætte det
med Jesus. Til forsvar for dette angives dette at "disse passager er
blot ødelæggelse af troen". Dette er højst besynderligeårsager i munden
på en ellers påstået videnskabelig forsker fra 1959...
(14) Matt. 1:1-18
(15) Luk. 3:23-38
(16) Paulus omtaler ofte korsfæstelsen. Ikke desto mindre, i gal.3:13,
fortæller han at Kristus tog lovens forbandelse ved at "blive hængt på
et træ": Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at
blive en forbandelse for vor skyld “ der står jo skrevet: »Forbandet er
enhver, der hænger på et træ«.
(17) Apostlenes Gerninger omtaler aldrig korsfæstelsen og Peter
benytter sig to gange af denne beskrivelse i ApG. 10:39 : "Og vi er
vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem.
Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ"; samt 5:30: "Vore
fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ."
(18) Wilson, I. - Jesus, the Evidence (1984), 32.
(19) Samme bog som ovenstående - Alle disse ting blev tilføjet i middelalderen.
(20) PÃ¥ det tidspunkt evangelierne blev skrevet, var det sproget i
dette område græsk. det havde det været i over treårhundreder. Anden
Makkabæerbog 15:29, i øvrigt selv skrevet på græsk i ca. 150 fvt.
betragter det som noget helt specielt når de jødiske revolutionærer i
Palæstina, efter en sejr, bad til Gud på "deres modersmål". Det var
åbenbart så usædvanligt, at det skulle fortælles: Der blev megen råben
og stor opstandelse, og de priste Herren på deres fædrene sprog. 2.mak.
15:29
(21) Stanton. G. Gospel Truth? (1995) 35
(22) Ibid.
(23) Citeret ibid.
(24) Ibid. 34.
(25) da. aut. bibel - 1992.
(26) Wells G.A. - Did Jesus exist? (1975), 40.
--
Venligst,
Cyril
Det Nye Testamente - Fortæller man alt? =>
http://www.nytestamente.org