---

At ynke og at bære nag er overlappende sportsgrene
På Nietzsches tid skrev et hav af store tænkere næsten ens imod
medlidenheden, fordi de indså at man nyder at ynke, for er man god,
har man lov til at foragte det " offer" man hjælper

Nietzsche var fanasifuld og tænkte videre og indså, at man slipper for
at være misundelig på naboen, når man har ondt af ham:

"Medlidenhedens forgyldte skede dækker over misundelsens dolk,"
Friedrich Nietzsche

Et andet sted kalder Nietzsche empatien for "den mandlige broder til
harmen over andres ulykke " altså vi har store egoistisks
sekundær-gevinster ved at ynke den svage

At ynk fører over i nag er hans særligt originale påfund, for
nagfølelserne er jo især hævnlyst, rethaveriskhed, forurettethed,
bitterhed og misundelse og jalousi.

Om øje-for.øje hævnen siger Gandhi, at den gør verden blind, for vi
nyder at skrue i vejret vore gengældelsesplaner, mens vi dagdrømmer om
hævnens skønne time.

På internettets mudderkast ses, hvor farisæisk vi hæver egen status
overfor vor indre domstol, når vi skaber et extremt fjendebillede ud
af vor modpart

Overraskende nok var pacifisten Gandhi helt på linie med den hårde
Nietzsche ved at inderen skrev "Ægte barmhjertighed udfolder sig kun i
overskuelige grupper."
Som japanerne siger "moral skal kunne betale sig" og derfor skal
storsindet være bæredygtig og man skal kunne forvente lidt
noget-for-noget.

"      Af de ikke-egoistiske kvaliteter er medlidenheden
særlig anti-liv - for når vi ynker andre, svækker vi os selv, og vi
gavner ikke den vi ynker" Nietzsche


"   Ved de fleste velgerninger, der udvises mod ulykkelige, ligger
der noget oprørende i den intellektuelle letfærdighed, hvormed den
medlidende spiller skæbne; han ved intet om hele den indre følgerække,
som hedder ulykke for mig og for dig. Nietzsche
"   De medlidende naturer,der til enhver tid er parate til
at komme ulykken til hjælp, er sjældent tillige de sig
medglædende: under andres lykke har de intet at gøre, er
overflødige, føler sig ikke i besiddelse af deres overlegenhed
og kommer derfor let til at ytre misfornøjelse.Nietzsche