Kinas manglende "videnskabs-revolution"
Den britiske forsker Joseph Needham fra Cambridge 1969 er fortsat
toneangivende mht kinesisk videnskabelig underlegenhed som forklaring
på at Vestens dampmaskine gav os militær og dermed afgørende politisk
føring op til WW1+2
Han lægger vægt på, at europæerne kun kunne frembringe temperaturer på
900 gr til porcelænsproduktion, men kineserne nåede 1400 gr.
Da vi med særlig kaolin lavede Meisnerporcelæn i 1750 og derved omgik
problemet, gjorde det ikke indtryk på de kinesiske forskere og de var
blinde for at vort kanonstål havde muliggjort tætte
dampmaskincylindre.
Vor intense krigsforskning i jernlegeringer 1500-1800 var afgørende,
da maskiner skabte masseproduktion, så vi ku oversvømme ulande med
billige varer, så de købte sig fattige, og britiske bugserdampbåde ku
manøvrere så kinesiskse sejlskibes kanoner blev underlegne mht at
ramme i Opiumskrigen.
Den kinesiske filosofi var ikke egnet til at skabe modeller og
skrivebordsteori, hvorimod Vesten siden oldgræsk Heron-legetøj havde
princippet i dampmaskinens overtryk-pga-varme parat.
Det var et mirakuløst sammentræf af omstændighedr vedr kanonstål, der
gjorde det muligt fot en nordfransk dårlig dampmaskine at skabe
overskudsgivende Newcomen dampmaskiner i UK, så en sprudlende
kvalitetsforbedring kom i gang, og benyttelsen sprang fra tømning af
minegange for vand, til fremdrift at toge og skibe, og det skabte
behov, så benzinmotor og dermed fly opfandes.
Kinas filosofi var under de tidlige kejsere centreret om
ordsprogssamleren Konfutze(551-479 f.v.t), som var en anelse
antiintuitiv i sin logiske bondefornuft, så empatiglade kejsere
brændte alle bøger og tillod kun den ny kærlighedsflirtende taoistiske
filosofi.
Imidlertid havde Kontutze så enkel samklang med landets folkekarakter
og tænkemåde om oplyst enevælde i erhvervsliv og politik, så han
huskedes udenad og vandt i det lange løb. Her nogle science-relevante
leveregler fra hans gennem årtusinder meget toneangivende visdom
Enguderiets beden til Gud er om dagdrøm og selv-hjernevask. Dette kom
på tværs af logik og skuffede derfor Konfutze:
"I used to spend whole days without food and whole nights without
sleep in order to meditate. But I made no progress. Study, I found,
was better." Konfutze
Han indså, at brugbar videnskab er erfaringer, der skaber krudt-våben,
stærkt porcelæn, kompas.papir og bogtryk med udskiftelige typer, og
det er værdiløst snobberi, når forskere udnævner nogle
skrivebordsteoretiske sandheder til det afgørende. Det målrettede
resultatsøgende hårde laboratoriearbejde er afgørende og spiller alt i
alt en væsentligere rolle end teoriens kampe om modeller
"It is not truth that makes man great, but man who makes truth great.
" Konfutze
Der ligger alligevel en respect for den sandheds-dyrkende og
-begejstrede forsker i følgende aforisme:
"They who know the truth are not equal to those who love it, and they
who love it are not equal to those, who delight in it. " Konfutze
Konfuzianismen hviler på årtusinders bondesamfund og dettes vægt på
risproduktion og deraf følgende seen ned på handelsfolk, hvis varer
dengang domineredes af luksuspjat såsom farvede bånd til kvinders tøj
"The superior man understands what is right; the inferior man
understands what will sell." Konfutze
Dyr, der vinder magtkamp i gruppen, udviser tegn på lykke. og både
blandt Fjernøstens og Europas mennesker, er det videre udviklet
til, at alle overdriver , hvor lykkelige vi er, og vi har opfundet
latter, smil og humor, så vi gejler hnanden op til glædes-façade og
dermed holder selvmordstanker på afstand. Vesten er værre end
kineserne til denne løgnagtighed og heri ligger et kim til Vestlig
opreklamering af videnskab som håbgiver. Megen vestlig videnskab fx
lægelig, giver falske håb, med henblik på medicins placeboeffekt, og
at kinesisk urtemedicin lægger mindre vægt på dette, har nok bidraget
til. at Mao-tiden kunne rejse erhvervsliv med vægt på hvad skaber
lykke og dermed er sællerter i det lange løb:
"We take greater pains to persuade others that we are happy than in
endeavoring to think so ourselves." Konfutze
Vesten oplevede et sundt og tiltrængt dalende folketal, der havde at
gøre med at konger, aristokrati og især borgerskab fornemmede, at
teknik havde skabt mindre behov for mange hænder. Hos os slog det
igennem i 1800-tallet i Frankrig og kort efter i nabolande. og
småfamilier kom på mode og der blev derved råd til at børnene blev
højtuddannede.
Japan havde op til WW2 født særlig mange børn for at have soldater
nok, og efter WW2-freden indså man, at de eksportvarer som landet nu
skulle leve af ville blive robotfremstillede, så kvinderne fødte
pludselig færre og færre børn.Kina indså den samme strømpil, og Maos
efterfølgere indførte etbarnspolitik
Dette hang sammen med at det ny videnskabelige verdensbillede og
akraftværker der vidnede om teknik der overflødiggjorde extremt mange
menneskers arbejde idet kul-miner og elektricitetsværker nu krævede
langt langt flere arbejdere end uran og akraft.
Boost i videnskab var i Vesten startet, fordi fyrster ville have
respekt for at have skabt gavnlige investeringer og i Fjernøsten
skabtes også respekt i befolkningen for de tekniske udredninger.
Men hvor Vestlig statsmagt kan lide at imponere ved at gå i Guds
fodspor med at forklare skaberværket, er al Fjernøstlig respekt samlet
om arbejdsbesparelse, der gør konkurrencedygtig.
Fjenøsten har i årtusinder været så ateistisk som vi er nu, så de
behøvede ikke Darwin-provokation for at omstøde overtro om at vi er
skabt i Guds billede
Japanke konfuzianister og munke har altid haft respekt for landets
aber som cirka lige så avancerede som mennesker og klart mere i slægt
med os end andre dyr. Det kan den intuitive munk fornemme uden at
opstille stamtræer og modeller.
|