Fra Mao-selvsving til selvmordsepidemi
Mao havde ved den lange march vist sig som en karismaisk leder med
smittende entusiasme og da USA og Japan var fejet ud af Kina i 1949
gentog han succeserne med at klare Korea-krigen til "uafgjort" trods
manglende isenkram Ved de efterfølgende reformer gik meget skævt udfra
normale betragtninger, men vigtigst var at det gamle regimes
landsforrædderklasser udryddedes af den sult som var uundgåelig under
alle omstændigheder.Resultatet var en extrem lydighed og stabilitet og
dermed kun moderat koruption , så Maos efterfølgere ku indføre
etbarnspolitik - noget som alle ulande har brug for og som for første
gang nu lykkedes og er blevet søgt kopieret med held om end med stor
forsinkelse.(det tar 18 år førend nulfødsel betyder en voksen mund
mindre a mætte).
Det er indlysende rigtigt at et sultplaget land med moderne teknik bør
sætte folketal på skrump og tendenserne til at det lykkedes - samt at
man modstod stærke fjender - skabte en enorm optimisme,
En ny sammenhængskraft og pligtfølelse og tillid lagde sig i
forlængelse af de traditionelle konfuzianske dyder og skabte korpsånd
og arbejdsglæde, så eksporten mangedobledes.Allerede i 1970
fornemmedes dette af USA's spioner, så de rådede Kisinger og Nixon til
at flytte loyaliteten fra Taiwan til Fastlands-Kina og åbne verdens
markedet for Fastlandets frembrusende økonomi.
Det hele gik i selvsving og forstærkede sig selv, så folkets
selvtillid og pengeindtjening kom i stabilt 10-%/år vækst-gænge, og
det hjalp, at den teknologisk erfarne storebror Japan investerede og
fralærte sig robotteknik, så Kinaøkonomien overhalede broder-øerne i
2010
Vestens to nærmeste paraleller er UK-1770-1870, USA 1870-1920 og
Tyskland under Bismarck, under Hitler og wirtschaftswunder-årtierne op
til murens fald.
Men at Kina startede på et nulpunkt og var under konstante angreb,
gør triumfernes eksplosive karakter og dynamik næsten mirakuløs og
sværtforståelig.
Konfuziansk tradition og oplyst enevælde er en stor del af
forklaringen og sådant haves ikke her i Vesten
Alligevel frister meget til efterlignelse, når vi i dag har
stagnerings-tendenser ligesom Kina havde efter opiumskrigenes barbari
hvor Kina var gjort hovedløst(uden administrationsbiblioteker og
kejsermagtsymboler)
Når Kina slap af med en klods om benet af sultende fattige, så var
den største udgift til dem mad.
Det gælder ikke vor overbefolkning der kunne lokkes til frivillige
selvmord, cutterpiger, plejehjemsindlagte osv
Til gengæld plages vi af ondskabsfuldt diktatur der hindrer lidende at
slippe ud af livet med en formynderisk ondskab om Kina aldrig har
oplevet.
At Holland, Belgien og Svejts har modificeret dette barbari en anelse
bidrager til optimisme og fremgang i disse 3 lande
Gentages de gode takter fra trekløveret, kan smittende optimisme måske
slå gnister som det skete i overnævnte historiske perioder i Vesten
eller hurtigere.
Det er ikke andre og mere oplagte veje at slå ind på, og
selvbestemmelse er altid et gode, også hvis nogle selvmordere kommer
under pres og måske ville fortryde, hvis den mulighed fandes.
Lad falde hvad ikke kan stå,ku ha været Kinas slogan og bør gøres til
vores. Frivillige selvmord bør tillades evt opmuntres til vedr især de
ældre men også undertiden yngre aldersgrupper. Det lyder ulækkert,
men frivillighed gør al association til noget uetisk _fejlagtig_.
Overbefolkning har vi lidt af siden den dag skibe, hjul, metal, kemi,
maskiner, IT, robotter, fly&raket , bytte- og penge-handler og andre
samarbejdssystemer, osv lod teknik overtage personers arbejde.
Et vist antal arbejdsløse kan have stødpude-funktion, men det eneste
samfund, der ikke er overbefolket, er det. hvor alle udfører
afvekslende, spændende funktioner som gavner andre , så ofte de har
lyst.
Intet land er nået så vidt, men alle har mulighed for det, bl.a. ved
at lære af Kinas markedsøkonomi. hvor udbud og efterspørgsel skaber
udfordringer og resultater i maximal grad , krydret med små doser
planøkonomi.
|