---

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften

Februar

02/17/AM

'Isak boede ved Be'er-lahaj-ro'i.' - 1 Mosebog 25:11

Hagar havde engang fundet udfrielse der og Ismael havde drukket fra vandet
som så nådigt åbenbaret ved Gud som lever og ser menneskens sønner; men
dette var et mere almindeligt besøg, som de verdslige giver til Herren i
prøvelsens tider, når det tjener dem. De råber til ham i prøvelse, men
forsager ham i velstand. Isak boede der, og gjorde en brønd af den levende
og alt seende Gud, hans konstante kilde. Det sædvanlige hovedindhold af et
menneskes liv, den iboende af hans sjæl, er den sande test af hans stand.

Måske den bestemte af forsynet besøg erfaret af Hagar strejfede Isaks
tanker, og ledte ham til at ære stedet; dets mystiske navn vandt hans
hengivenhed; hans ofte betragtning ved dets strømme ved aftenstid gjorde ham
kendt med brønden; hans møde med Rebekka der havde gjort hans ånd at føle
den levende Gud, havde gjort ham udvalgt på den hellige jord hvor han
hvilede. Lad os lære at leve i nærheden af den levende Gud; lad og bede
Helligånden at denne dag, og enhver anden dag, at vi må føle, "Du Gud som
ser mig."

Må Herren Jehovah være som en brønd for os, frydefuld, trøstende, fuld af
troskab, et springvand til evigt liv. Beholderen af skabningen går i stykker
og tørrer op, men brønden af skaberen fejler aldrig; lykkelig er han som
hviler ved brønden, og som har fuldt op af konstante leveringer til ham.
Herren har været en sikker hjælper til andre: Hans navn er Shaddai, Gud
den-alttilstrækkelige; vore hjerter har ofte haft meget frydefyldt samfund
med ham; gennem ham vores sjæl har fundet hendes vidunderlige ægtemand,
Herren Jesus; og i ham i denne dag, lever vi, og bevæger os, og har vores
tilværelse; lad os, da, hvile i det tætteste fællesskab med ham. Herlige
Herre, begræns os at vi aldrig må forlade dig, men hvile ved brønden af den
levende Gud.