---

Et yderst interessant indlæg fra Nationalbankdirkektør Niels Bernstein.

Essensen er at kommercielle banker fra den 1. oktober skal kunne låne penge i
Nationalbanken med udlån og kassekreditter som sikkerhed. Hvordan hænger det nu
sammen?

Hvordan skal en bank kunne belåne et udlån... benytte et udlån som sikkerhed for
et lån i NB? Er et udlån og en anvendt kassekredit ikke et passiv for banken?
Her lyder det som ethvert udlån er et aktiv...

Det betyder faktuelt at dit (belånte) hus vil kunne tilhøre Nationalbanken uden
at du vil kunne vide besked? Hvorfor skal en låntager ikke kunne få besked? Har
det noget med kontrakter at gøre?

***

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE200574B9C/side/Nationalbankdirektoer_Nils_Bernsteins_indlaeg_59_2011_ved_Finansraadets_direktoerkonference_2011_
(Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg 5/9 2011 ved Finansrådets
direktørkonference 2011 )

Nogle udpluk

"Der vil blive tale om, at udlån kan indgå i sikkerhedsgrundlaget på lige fod med
anden sikkerhed og dermed kan anvendes som sikker-hed for såvel intradag som
interdag kredit."

"Udlån som sikkerhed for lån i Nationalbanken er muliggjort af en ændring af
værdipapirhandelsloven, som giver mulighed for, at udlån kan stilles som
sikkerhed, uden at den enkelte låntager skal have besked om det. Nationalbanken
kan nøjes med at modtage en liste over de udlån, der pantsættes. Det udgør
sikringsakten. Før lovændringen var pantsætning af udlån i praksis meget svært."

"Lad det være sagt med det samme: Det er ikke hensigten, at pengeinstitutter
fremover skal basere deres forretningsmodel på muligheden for at belåne udlån i
Nationalbanken. I skal heller ikke sætte jer på hænderne i forhold til
refinansieringen af de individuelle statsgarantier. Nationalbanken har tidligere
opfordret til, at I forbere-der jer på udløbet af de individuelle statsgarantier.
Opfordringen gælder fortsat og er ikke blevet mindre aktuel. Udvidelsen af
Nationalbankens belåningsgrundlag skal ikke være en sovepude, men er tænkt som en
brobygger til en fremtid uden statslige garantier."

---

x-postet til dk.penge og dk.videnskab.økonomi

---

Sømand wrote:

> Hvordan skal en bank kunne belåne et udlån... benytte et udlån som
> sikkerhed for et lån i NB? Er et udlån og en anvendt kassekredit ikke et
> passiv for banken? Her lyder det som ethvert udlån er et aktiv...

Et udlån er et aktiv for banken, som har penge til gode hos låntager.

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> wrote in message
news:4e726540$0$56777$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Sømand wrote:
>
>> Hvordan skal en bank kunne belåne et udlån... benytte et udlån som
>> sikkerhed for et lån i NB? Er et udlån og en anvendt kassekredit ikke et
>> passiv for banken? Her lyder det som ethvert udlån er et aktiv...
>
> Et udlån er et aktiv for banken, som har penge til gode hos låntager.
>
Ja, det er et aktiv.
Men hvilken mekanisme gør at ethvert af bankens udlån er et aktiv, dvs ikke bare
renterne, men det hele er et nyt aktiv fra første krone.

---

Sømand wrote:

> Ja, det er et aktiv.
> Men hvilken mekanisme gør at ethvert af bankens udlån er et aktiv, dvs
> ikke bare renterne, men det hele er et nyt aktiv fra første krone.

Ikke forstået? Et udlån er et aktiv for banken, det er uden for
diskussion. Spørgsmålet er så værdien af dette aktiv som især afhænger af
om lånerne betaler deres gæld eller ej. Men heller ikke det er anderledes
end når du låner penge i banken med sikkerhed i din faste ejendom (et
aktiv). Udlåner, hvad enten det er din bank eller Nationalbanken, vil
vurdere aktivets værdi og laver typisk et haircut. For at låne 80 kr skal
du måske stille med 100 kroner i sikkerhed (sådan er det med et
realkreditlån i dag). Hvis du læser talen, ser du også haircuts blive
nævnt. Haircuts bruges også hvis bankerne låner penge i Nationalbanken
med sikkerhed i obligationer.

--
Jesper Lund

---

"Sømand" <somebody@yahoo.be> wrote in message news:j4tl5m$7n3$1@dont-email.me...
> Et yderst interessant indlæg fra Nationalbankdirkektør Niels Bernstein.
>
> http://www.nationalbanken.dk/C1256BE200574B9C/side/Nationalbankdirektoer_Nils_Bernsteins_indlaeg_59_2011_ved_Finansraadets_direktoerkonference_2011_
> (Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg 5/9 2011 ved Finansrådets
> direktørkonference 2011 )
>
> Nogle udpluk
>
> "Der vil blive tale om, at udlån kan indgå i sikkerhedsgrundlaget på lige fod
> med anden sikkerhed og dermed kan anvendes som sikker-hed for såvel intradag
> som interdag kredit."
>
> "Udlån som sikkerhed for lån i Nationalbanken er muliggjort af en ændring af
> værdipapirhandelsloven, som giver mulighed for, at udlån kan stilles som
> sikkerhed, uden at den enkelte låntager skal have besked om det. Nationalbanken
> kan nøjes med at modtage en liste over de udlån, der pantsættes. Det udgør
> sikringsakten. Før lovændringen var pantsætning af udlån i praksis meget
> svært."
>
Det som Bernstein hentyder til her er at hvis din bank pantsætter sin (låntagers)
IOU (lånekontrakt) til NB som sikkerhed for bankens lån vil du kunne troppe op i
din bank og forlange at se kontrakten som forpligter dig til at betale 'lånet'.
Har de den ikke i original vil låntager derved være løst fra kontraktens
forpligtelser. Nu nøjes NB derfor kun med en liste af kontrakter (gode lån) i
stedet for selve kontrakten.
Derfor var pantsætningen tidligere besværlig og derfor skal bankens låntager
helst ikke kunne vide besked, selv om det ikke er altafgørende mere.

Noget helt andet er det juridiske holdbare i en aftale (låneforpligtelse) hvor en
kunde alt andet lige bliver ført bag lyset. Der er stort set intet
noget-for-noget her, dvs ingen såkaldt 'consideration' fra bankens side.
Låntageren er ene kilde til både bankens udlån (i form af pantsatte genstand)
såvel som tilbagebetalingspligten for den genstand han bragte til torvs.

Banken omsatte KUN til rede penge verdien af pantsatte genstand (elle den del som
lånet gælder), hvorved de faktuelt erhvervede sig ejendomsretten til belånte
genstand ved et enkelt nemt pennestrøg, og en bankansats beskæftigelse i få
minutter. Ikke andet.
Således kører det i en af finansens helligste.

Enkelt, men genialt, og dybt vild-ledende og svigagtigt i fht. låntageren.
Er låntageren bundet i sådanne tilfælde?

> "Lad det være sagt med det samme: Det er ikke hensigten, at pengeinstitutter
> fremover skal basere deres forretningsmodel på muligheden for at belåne udlån i
> Nationalbanken. I skal heller ikke sætte jer på hænderne i forhold til
> refinansieringen af de individuelle statsgarantier. Nationalbanken har
> tidligere opfordret til, at I forbere-der jer på udløbet af de individuelle
> statsgarantier. Opfordringen gælder fortsat og er ikke blevet mindre aktuel.
> Udvidelsen af Nationalbankens belåningsgrundlag skal ikke være en sovepude, men
> er tænkt som en brobygger til en fremtid uden statslige garantier."