---

ideologi

Neutralt anvendes ordet ideologi om nogenlunde sammenhængende og omfattende
samfundsopfattelser, fx liberalisme, socialisme og konservatisme. SÃ¥danne
idésystemer indeholder beskrivende analyser af, hvordan samfundet er
indrettet og fungerer, og normative vurderinger af, hvordan samfundet bør
se ud.

Det er i kraft heraf, at ideologierne har tjent som alment
handlingsgrundlag for forskellige politiske partier og bevægelser i det
moderne demokratis tidsalder. Ideologi anvendes dog også som et negativt
karakteriserende begreb.

Kilde :
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsl%C3%A6re_og_politisk_videnskabsteori/ideologi

"Liberalisme er en politisk ideologi, der ikke er baseret på nogle doktrin
og derfor findes i forskellige udformninger. Centralt for den liberale
opfattelse af politik og filosofi er et kritisk syn på staten, hvis
magtbeføjelser siges at indskrænke borgernes selvstændighed. Liberalismen
er ikke i sig selv en økonomisk teori, men den individualistiske
indgangsvinkel til menneskelige handlinger indgår i en række økonomiske
teorier: For liberale er markedet ikke et sted, en ting eller en kollektiv
enhed, men derimod en social proces, der er opstået som følge af samspillet
imellem individuelle interesser"

Kilde :
http://da.wikipedia.org/wiki/Liberalisme

Socialliberalisme, også kaldet nyliberalisme (engelsk: new liberalism)[1]
(ikke det samme som neoliberalisme), radikalliberalisme[2], moderne
liberalisme[3] eller, som i Nordamerika og Storbritannien blot liberalisme,
er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som
lige muligheder for alle et lands borgere[4].

Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt
private virksomheder og statsstøttede, -garanterede eller –regulerede
tjenesteydelser. Selvom socialliberale, i lighed med andre liberale, tror
på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at
statsmagten yder et lands borgere visse former for mindsteydelser indenfor
sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløshedssikring. Disse ydelser
finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere
lige økonomiske muligheder.

I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og
affinder sig således f.eks. med monopol- og konkurrencelovgivning.
Ligeledes opfattes økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod
friheden i samfundet[5].

Igennem 1900-tallet har socialliberalismen udgjort kernen i den moderne
venstreorienterede liberalisme, og betegnelsen bruges derfor ofte af
progressive liberale for at distancere sig selv fra klassisk liberale.
Dette er særligt tilfældet i lande som Danmark, hvor der er mere end et
liberalt politisk parti.

Kilde
http://da.wikipedia.org/wiki/Socialliberalisme

"Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker
et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker,
finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk
kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Denne kontrol af
produktionsmidlerne kan have forskelligt udtryk. Der kan fx være tale om
statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres
egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til
kapitalisme som økonomisk system, og liberalisme som politisk system."

Kilde :
http://da.wikipedia.org/wiki/Socialisme

"Socialdemokratisme (også kaldet reformisme, undertiden også demokratisk
socialisme, særligt anvendt på engelsk) er en politisk ideologi, som
arbejder for en mere ligelig indkomstfordeling i samfundet og indførelse af
en svag form for socialisme ved hjælp af reformer inden for rammerne af den
private ejendomsret og en reguleret form for kapitalistisk økonomi."

Kilde :
http://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokratisme

"Konservatismen er en politisk ideologi baseret på en evolutionær udvikling
af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den
evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund, og de
dårlige sorteres fra. Konservatismen lægger således vægt på det bestående
samfund og dets institutioner, og historien bliver derfor vigtig for den
konservative, da man må forstå historien, for at man i nutiden kan skelne
mellem de gode bevaringsværdige samfundselementer og de dårlige, der
trænger til at blive ændret."

Kilde :
http://da.wikipedia.org/wiki/Konservatisme

"Nationalisme er en ideologi, der anskuer nationen som den primære
identitetsskabende faktor for grupper af mennesker. Nationalismen er oftest
knyttet til opfattelsen om et 'hjemland', hvor nationen med dennes særlige
kendetegn (sprog, levevis-kultur, fælles skæbne) har sin kerne (undertiden
mytiske oprindelse), samt ideen om et 'folkeligt' eller etnisk
tilhørsforhold til dette land[1]. Det er derfor ifølge denne ideologi
vigtigt, at nationens fællestræk (som tolket i den konkrete situation)
bevares og styrkes, og at nationalstaten, hvor der er en sådan, har størst
mulig suverænitet.

Nationalismen er en slags følelse af, at ens eget land, folk og kulturelle
værdier er særegne og som sådanne fortjener at blive forsvaret imod ydre
trusler. Nationalister kæmper for, hvad de anser for at være deres nations
interesser, eller de reagerer måske på kolonialisme."

Kilde :
http://da.wikipedia.org/wiki/Nationalisme

"Nationalliberalisme var en politisk ideologi, som opstod i starten af det
19. århundrede i en række europæiske stater, bl.a. Danmark, hvor Orla
Lehmann var dens fremmeste[Kilde mangler] foretræder.

Nationalliberalismen var en sammensmeltning af nationalisme og liberalisme.
Man kombinerede kravene om uafhængige nationalstater med kravene om
politiske reformer, så nationens folk kunne få demokrati og
selvbestemmelse."

Kilde :
http://da.wikipedia.org/wiki/Nationalliberalisme
http://da.wikipedia.org/wiki/De_Nationalliberale

--

E.D