---

Og han lod alle folk nedstamme fra ét menneske og lod dem bosætte sig på
hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for
dem. Apg.17,26.

Menneskets historie er inddelt i forskellige tider, hver med sin åbenbaring
fra Gud. Idag har Gud, en gang for alle, talt ved sin søn Jesus Kristus.
Således at enhver der tror på ham bliver frelst fra den dom der vil komme
over verden. Men hvad med de mennesker der aldrig har hørt om Kristus og
Ordet fra Gud, går disse mennesker fortabt uden mulighed for frelse. Mange
tror det, jeg tror det ikke. Gud er retfærdig, fuld af nåde og kærlighed,
han ønsker at frelse alle mennesker, derfor har han også skænket alle en
vej som føre til ham. for at se de menneskers frelses vilkår, som ikke
kender hverken loven eller Kristus, må vi tilbage til den tid, da dette
endnu ikke var åbenbaret.

thi allerede før loven var der synd i verden; men synden tilregnes ikke,
hvor der ingen lov er. Rom.5,13.

Før lovens tid, var syndsbegrebet et andet end det vi kender idag. I takt
med et stadigt voksende og tydligere kendskab til Gud, er synden blevet
større, ganske enkelt fordi åbenbaringen og frelses budskabet fra Gud, er
blevet større. Før loven, var synd altså noget andet end idag. Men det var
frelse også.

Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender han mennesker
det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig. Apg.17,30.

Det universelle vidnesbyrd :

Thi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed
hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed; det, som kan
erkendes om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for
dem. Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed,
har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger,
så de er uden undskyldning. Rom.1,18-20.

Alle mennesker kan nå til en erkendelse om Gud, ved at betragte hans
gerninger. Universet, jorden, havet og alt liv. blev til ved Guds levende
og skabende ord og vidner alle om hans usynelige væsen, både hans evige
kraft og hans guddommelighed. Ligeledes er opretholdelsen at Hans
skabelsesværk, et vidnesbyrd om hans godhed. For Gud lader det jo regne,
både over retfærdige og uretfærdige og han lader solen stå op, både over
gode og onde mennesker. Matt.5,45.

Gennem skaberværket kan ethvert menneske nå til en erkendelse, om Gud, af
følgende :

Hans usynelige væsen

Hans evige kraft

Hans guddommelighed (suværenitet)

Hans godhed

Med til det universelle vidnesbyrd om Gud, høre også det indre vidnesbyrd,
i alle mennesker. Dette er samvittigheden og den fortæller om vort hjertes
tilstand.

thi når hedninger, som ikke har loven, af naturen gør, hvad loven kræver,
så er de, uden at have loven, sig selv en lov; de viser jo, at den gerning,
som loven kræver, står skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed
vidner derom, og tankerne indbyrdes anklager eller også forsvarer
hverandre.
Rom.2,14-15.

Alle mennesker har en samvittighed, men alle har ikke en god samvittighed.
Et menneske kan handle retfærdigt ved at lytte til sin samvittighed, om det
er tilfældet, ved Gud. Kender vi ikke Kristus eller loven, kender vi at der
i os, lyder en røst, som vil det gode. At adlyde denne er det samme som
efterlevelse af loven.

Pagternes Vidnesbyrd :

Som sagt, har Gud åbenbaret sig, gradvist, stærkere og klarere, op gennem
de forskellige tider i Menneskets historie. Dette har han gjort, ved at
indgå pagter med udvalgte mennesker, som så skulle vidne om Guds vilje og
hensigter.

1. Adam :

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal
herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle
krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds
billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud
velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden,
og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der
rører sig på jorden!« 1Mos.1,26-28.

Budskabet til Adam, var at han skulle herske over jorden og befolke den.
Synden var endnu ikke kommet over mennesket og der herskede fuld harmoni og
fred, mellem Gud og hans Skaberværk. Der blev stillet en betingelse for
fortsat samfund med Gud.

Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke
og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af
alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke
spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!« 2Mos. 2,15-17.

Som vi ved, adlød mennesket ikke dette bud og faldt derfor, fra Gud. Synden
og dermed døden, var nu en realitet. Men de bud, Adam fik om at herske over
jorden, var og er stadig gældende, lige som Guds ord om døden, er det.
Mennesket måtte nu forlade Eden og dermed samfundet med sin skaber. Men de
blev ikke sendt bort, uden håb og løfter, fra ham.

Jeg sætter fjendskab
mellem dig og kvinden,
mellem dit afkom og hendes:
Hendes afkom skal knuse dit hoved,
og du skal bide hendes afkom i hælen.« 1Mos.3,15.

Gud lovede at slangens hoved, skulle knuses og med det løfte, blev de sendt
bort. Denne tidsperiode sluttede altså med dom, men samtiddigt blev der
givet mennesket en mulighed for at leve videre.

2. Kendskab til godt og ondt :

Denne tid i menneskets historie, er altså den første tid efter syndefaldet.
Her er den styrende faktor, samvittigheden. Faldet, fra Gud, betød at
mennesket ikke længere levede i hans direkte ledelse og nærvær.
Livsvilkårene var derfor drastiskt ændret, men de var der og mennesket
kunne stadig, i deres nye vilkår, behage Gud.

Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte.
Herren tog imod Abels offergave. 1Mos.4,4.

Abel er et billede på frelse, i denne periode. Han kom til Gud, udfra en
viden om at han i sig selv, på grund af synden, ikke kunne hendvende sig
til Gud. Der måtte bringes et offer, en soning. Det var i troen på dette at
Abel bragte sit offer, derfor velsignede og retfærdiggjorde Gud, Abel.

I tro bragte Abel Gud et bedre offer end Kain, og ved den fik han det
vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud selv kendtes ved hans
offergaver; og ved den taler han endnu efter sin død. Hebr.11,4.

Mennesket var altså klar over at de var syndere, de kendte jo i deres
indre, de modstræbende kræfter, til at gøre godt eller ondt og de vidste at
der i tro, måtte bringes et offer fra dem, til Gud, som derved viste deres
erkendelse af dette forhold. Om velsignelsen ved at søge det gode, i kraft
af samvittigheden, kan vi læse.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode,
lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.«
1. Mos 4,7.

Denne periode afsluttes også med dom. På grund af den voksende ondskab på
jorden, kommer syndfloden og udsletter alt levende og en ny periode
begynder. Noa er manden der bære vidnesbyrdet om Gud videre. Forviringen
ved Babelstårnet afslutter denne tid og Abraham er den næste i rækken.
Sådan fortsætter beretningen om menneskets udvikling, tro og gudsdyrkelse.
Den næste, er lovens tid, herefter den kristne tid og afslutningsvis 1000
år`s riget.

Konklusion :

Et menneske der ikke kender hverken Kristus eller loven og som aldrig har
hørt Bibelens ord. Kan aligevel komme til Gud, for der er givet vidnesbyrd
om Gud til ethvert menneske og dermed mulighed for at tro på Gud. De
forskellige perioder dækker alle mennesker, så ingen kan på dommens dag
sige til Gud at de ikke fik mulighed, for at tro ham.

1. Guds skabelsesværk og opretholdelse af det. (Erkendelsen af Guds kraft
og suværænitet)

2. Samvittigheden. (der kan lede et menneske til gode og retfærdige
gerninger.)

Til eftertanke :

Og den, som giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi
han er en discipel, sandelig siger jeg eder: han skal ingenlunde gå glip af
sin løn.« Matt.10,42.

Der vil komme en tid, da det at give en Jesu discipel, et bæger med vand,
er nok til at modtage løn fra Herren. (redning)

--

E.D