'George Harrison: Living In The Material World' er titlen på Martin 
Scorseses nye film om verdens største rockband 'The Beatles'. Men som titlen 
antyder er der fokus på George Harrison, og det meste af historien vil blive 
fortalt ud fra hans perspektiv.
Den legendariske Hollywood-instruktør og musikelsker, Martin Scorsese, 
inviterer på en medrivende tidsrejse med musikhistoriens måske mest succes- 
og talentfulde sanger/sangskriver. Oplev tilblivelsen af The Beatles, de 
kunstneriske uenigheder og spirituelle rejser med George Harrisons øjne 
gennem enestående aldrig-før-set arkivmateriale og interviews med The Fab 
Four, samt et væld af nulevende og afdøde venner og kunstnere, inkl. Eric 
Clapton, Eric Idle, Terry Gilliam, Yoko Ono, Phil Spector, Tom Petty og 
mange flere. En episk og gribende fortælling om et kunstnerisk liv, levet 
fuldt ud - fortalt til tonerne af verdens suverænt bedste musik.
Filmen får biografpremiere ved en særlig eventaften mandag 24.10. kl. 19.00 
med visninger i følgende byer: Imperial, Odense, Esbjerg, Herning, Kolding, 
Aarhus, Randers, Aalborg, Lyngby, Hillerød, Tåstrup.
Hele artiklen:
http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/film/article1618842.ece
Og den 24. oktober er jeg tilfældigvis alligevel på sjælland 
 
-- 
Martin
http://www.martinbak.dk