Bag kristendommen
==================
Historien om Jesus er meget ældre end kristendommen. Den har eksisteret
flere århundrede før evangelierne og kom oprindeligt fra Egypten. Fra
Egypten blev den importeret til Grækenland og derfra til Israel. Den
første til at importere den nye filosofi på disse kanter var Paulus,
som var gnostisker. Vi gennemgår teksterne og sammenligner dem med
ældre tekster, historiske kendsgerninger og anden litteratur.
Jesus og hans genealogi
====================
Hvor finder vi den?
===============
"[...] du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller
holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer
spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om
tro." (1.Tim. 1:4)
I læren om Jesus er de fleste kristne, og andre, ubekendte med den
genealogiske side af sagen. Jesus antages at være Messias, punktum -
finale. Men siden Jesus antages for at være den *jødiske* Messias, er
det yderst vigtigt, at vi ser på hans genealogi med datidens jødiske
briller, lov og forståelse. Lad os undersøge genealogien for den mand,
der bliver kaldt frelseren
Messias er fra det hebraiske "Mashiach", hvilket betyder "salvede".
Alle kommende konger betragtes som Messiaser, da de alle er salvede.
Det vigtigste i alt det her er derfor slægten. I de hebraiske skrifter
ser man på den profeti om en fra kong Davids slægt, som skal sætte sig
på Israels trone endnu en gang:
"Ve jer! Stor er denne dag, ingen dag er som den! Det er en
trængselstid for Jakob, men han skal komme frelst ud af den. På den
dag, siger Hærskarers Herre, vil jeg bryde åget på deres nakke og
sprænge deres lænker, og de skal ikke mere tjene for fremmede. Men de
skal tjene Herren, deres Gud, og David, deres konge, som jeg lader
fremstå for dem." (jer. 30:7-9)
David blev lovet af Gud, at Israels trone altid ville tilhøre hans slægt.
Dette står mange gange i den hebraiske Bibel:
"For dette siger Herren: Der skal aldrig mangle en af Davids slægt på
Israels trone. Og der skal aldrig mangle en levitpræst til at træde
frem for mig og bringe brændoffer, afgrødeoffer og slagtoffer. Herrens
ord kom til Jeremias: Dette siger Herren: Lige så lidt min pagt med
dagen og natten kan brydes, så dag og nat ikke kommer til rette tid,
kan min pagt med min tjener David brydes, så der ikke er nogen af hans
slægt til at sidde som konge på hans trone; og pagten med
levitpræsterne, som gør tjeneste for mig, kan heller ikke brydes."
(Jer. 33:17-21)
"Men min troskab mod ham bryder jeg ikke,
jeg svigter ikke min trofasthed.
Jeg bryder ikke min pagt,
jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet.
Dette sværger jeg ved min hellighed:
jeg svigter aldrig David.
Hans slægt skal vare til evig tid,
som solen skal hans trone bestå for mit ansigt;
den grundfæstes for evigt som månen,
står fast, så længe himlen er til. Sela" (Sl. 89:34-38)
Heraf kan vi tydeligt se, at Gud har lovet, at tronen altid vil tilhøre
David og hans arvinger. Men det er ikke alt! Gud har lovet mere:
"Men du skal få en søn. Han skal være en fredens mand; jeg vil skaffe
ham fred for alle hans fjender på alle sider. Han skal hedde Salomo,
for i hans dage vil jeg sende fred og ro over Israel. Han skal bygge et
hus for mit navn; han skal være min søn, og jeg vil være hans fader.
Jeg vil grundfæste hans kongetrone i Israel til evig tid." (1.Krøn.
22:9-10)
Heraf kan vi se, at den mand, der skulle sætte sig på tronen, ikke blot
skulle være af kong Davids slægt, men, mere specifikt, skulle han være
fra Davids søn, Salomos, slægt. Dette blev tydeliggjort endnu mere i
dagene op til eksilet i Babylon. Jekonja, Judæas konge, var en ond
konge, som gik for langt og pressede Gud ud i tovene. Gud straffede
derfor Jekonja, som ligeledes er kendt under navnet Jehojakin eller
Konja: "Så sandt som (eller mere korrekt: sådan som) jeg lever, siger
Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være
seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger! Så giver jeg
dig i hænderne på dem, som stræber dig efter livet, dem du gruer for, i
hænderne på babylonerkongen Nebukadnesar og på kaldæerne. Jeg slænger
dig og din mor, som fødte dig, hen til et andet land, hvor I ikke blev
født, og dér skal I dø. Det land, de længes tilbage til, skal de ikke
vende hjem til.
-Er denne Konja da en værdiløs krukke, som slås itu, eller et
ubrugeligt kar? Hvorfor skal han og hans slægt slænges hen og kastes
bort til et land, de ikke kender? Land, land, land, hør Herrens ord!
Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv
mislykkes; for det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage
sæde på Davids trone og på ny herske over Juda." (Jer. 22:24-30)
Denne forbandelse forhindrer alle Jekonjas arvinger at arve tronen.
Vi kan udlede af disse vers, at den mand, der skulle blive konge, skal
nedstamme fra kong Salomon, men ikke fra konge Jekonjas.
Vi ser, at det er en bindende forbandelse, fordi efter at Jekonja blev
fjernet, blev tronen givet til Zedekiah, hans onkel, i stedet for hans
søn.
Ingen af Jekonjas slægt er nogensinde kommet på tronen igen eller kan
komme på tronen igen. Hans barnebarn, Zerubbabel, fik magt fra Gud, men
blev aldrig konge.
De kristne skrifter hævder, at Jesus er konge og Messias, og for at
støtte det kan man læse en detaljeret genealogi i det første kapitel af
Mattæus' evangeliet:
"Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans
brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til
Hesron, Hesron til Ram, Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og
Nakshon til Salmon. Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med
Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, og Isaj blev far til kong
David.
David blev med Urias' hustru far til Salomo, Salomo blev far til
Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, Asaf til Joshafat,
Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz,
Akaz til Hizkija, Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til
Josija, og _Josija til Jekonja_ og hans brødre under bortførelsen til
Babylon." (matt. 1:1-11)
Matthæus går galt i byen ved at indbefatte Jekonja i Kristus' genealogi.
Det er i øvrigt skægt at se, at man, i den nye oversættelse (1992
da.aut.) bruger "Jekonja" i Matthæus, men "Konja" i Jeremias ...
Prøver man at skjule noget for læseren?
Det hele kompliceres yderligere ved, at Matthæus hævder, at der har
været tale om jomfrufødsel, i 1:18-23.
Da jomfrufødsel er en misforståelse af teksten om Esajas (læs teksten
om Jesus, barn af prostitutionen?), er der ingen grund til at tro på,
at det blev profeteret... Der blev ikke profeteret sådanne ting, og der
kan derfor sås grundigt tvivl om, man kan tro på det.
Derudover vil en sådan handling smadre Jesus' stamtræ: Hos jøderne
følger slægtens navn faderen, ikke moderen. Det bliver ligeledes klart
og tydeligt sagt i de hebraiske skrifter:
"Hold mandtal over hele israelitternes menighed, slægt for slægt og
fædrenehus for fædrenehus, med opregning af navnene på samtlige
mænd"(4.mos. 1:2)
"og på den første dag i den anden måned kaldte de hele menigheden
sammen. Den blev registreret, fædrenehus for fædrenehus i deres
slægter, med opregning af navnene på mænd fra tyve år og opefter, sådan
som Herren havde befalet Moses. Han holdt mønstring over dem i Sinajs
ørken." (4.mos. 1:18-19)
Ser man på bibelsk genealogi, vil vi altid se at person A er søn af
person B, søn af person C osv. Dette skyldes ganske enkelt, at
slægtskab opnås via fædrene. Hvis en leviterpræst gifter sig med en
kvinde, der kommer fra Judas stamme, så vil deres børn være af Levis
stamme.
Altså det, ikke at have et menneskefar, af Davids slægt og fra Salomo
afskærer ganske enkelt denne person fra at kunne bestige tronen.
De kristne forsøger med stor iver og fantasi at fjerne opmærksomheden
fra disse to store problemer. Vi har lige set et eksempel ved
omskrivningen af navne fra de hebraiske og til de kristne skrifter,
som, hvis det ikke er forfalskning, afgjort er kraftig manipulering.
Værre er det med oversættelsen af Jer.22:24-30, hvor man oversætter
"sådan som jeg lever" med "så sandt jeg lever". Selv om det ser ud af
lidt, kan det have større betydning. Vi ser på hvorfor om lidt.
Ingen af de påståede argumenter, som burde modsige disse to
grundlæggende ting, holder dog vand.
For eksempel:
1) Jomfrufødslen forhindrer Josef i at lade den forbandede slægt overgå
til Jesus, hvilket tillader Jesus at bestige tronen. Da
jomfrufødslensmisforståelsen minerer den idé, at Jesus er Messias, er
man derfor tvunget til at antage, at Josef har ladet sit slægtskab og
slægtskabsret gå videre via adoption... Dette selv om _ingen_ således
rettighed eller mulighed findes. Barnet, uden far, må betragtes som
uægte og må ikke bære sin adoptivfars slægt. Da han intet slægtsnavn
har, må han ikke giftes med en jøde: "ingen, der er født i blandet
ægteskab, har adgang til Herrens forsamling. Selv hans efterkommere i
tiende slægtled får ikke adgang til Herrens forsamling." (5.mos. 23:3)
2) Der påstås også, at forbandelsen ikke skulle tages bogstaveligt.
Begyndelsen af Jeremias 22:30 siger: "Dette siger Herren: Skriv denne
mand op som barnløs, en mand hvis liv mislykkes;". Altså, menes der,
dette betyder at siden Jekonjas liv lykkedes, og at han fik børn, var
forbandelsen "ikke så alvorlig".
For at kunne acceptere det som en forklaring skal man naturligvis se
bort fra _resten af verset,_ som siger: "for det skal ikke lykkes nogen
af hans efterkommere at tage sæde på Davids trone og på ny herske over
Juda.".
Den del af verset fortæller klart og tydeligt det, der menes i første
del af verset: Jekonja fik børn, men disse vil jo alligevel ikke få lov
til at sidde på tronen. "Skriv den mand op som barnløs" undebygger det,
at slægten bliver afskåret, selv om den findes, og man ikke er barnløs.
3) Det hævdes også, at forbandelsen blev annulleret af Gud. For at
underbygge dette henvises der til følgende vers: "På den dag, siger
Hærskarers Herre, tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, Shealtiels søn,
siger Herren, og gør dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt,
siger Hærskarers Herre." (Hagg 2:23)
Gud brugte samme udtryk med Zerrubbabel, som han brugte med Jekonja:
"en seglring". Kristne konkluderer hermed at forbandelsen var hævet.
Dog kan man se, hvis man ser lidt nøjere på det hele, at det ikke er
tilfældet. Forbandelsen begynder med en ed: "sådan som jeg lever, siger
Herren...". Hvordan lever Gud? Gud lever evigt. Altså forbandelsen
varer _for evigt._
Det kan tydeligt ses, Gud viste positiv opmærksomhed for Zerubbabel, og
hvis Han ikke havde forbandet slægten, ville Han måske have indsat ham
som konge... Men det skete ikke. Skulle Gud da bryde sin ed?
Det er ikke desto mindre det, mange kristne mener: Gud bryder sin ed.
Uanset hvordan vi tager eller drejer det så
a) Hvis jomfrufødslen er sand (hvilket jo umuligt da man jo blev nødt
til at gribe fat i en misforstået profeti for at "bevise" det), betyder
det, at Gud har brudt sin ed og blot har frarøvet Davids slægt sin
trone. Klart nok: Hvis Messias, i stedet for at være af Davids slægt nu
er af Guds slægt, så har Gud da brudt den ed, Han ellers flere gange
har givet David.
b) Jokonjas forbandelse rammer Josef, så hvis man teoritiserer et
påstået slægtskab via adoption (hvilket ikke kan underbygges af nogen
af skrifterne eller af præcedens), så vil det betyde, at Gud brød sin
ed ved at genindsætte en forbandet slægt på tronen.
4) Et andet bud som løsning på problemet er noget i retning af: - Tror
du ikke, at Gud er tilgivende nok og ikke har kærlighed nok for at vise
nåde til Jekonjas slægt? Til det, to svar:
a) Næh! Der var tale om en forbandelse sagt af Gud. Den er tydeligvis
blevet holdt, da _ingen_ af Jekonjas efterkommere nogensinde er kommet
på tronen igen.
b) Hvis man vil teoretisere en slags tilgivelse, skal man teoretisere det.
Fordi den står ikke i teksten. Kort sagt: Man behøver
kristen/græsk/romersk teologiforståelse for at tolke DET ud af teksten.
5) Endeligt: Nogle kristne mener at have fundet en løsning på problemet
med følgende forståelse: I 3. kapitel af Lukas ser man en genealogi af
Jesus, hvor Jekonja er væk: "Han var, mente man, søn af Josef, som var
søn af Eli, søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj,
søn af Josef, søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af
Esli, søn af Naggaj, søn af Mahat, søn af Mattathias, søn af Shim'i,
søn af Josek, søn af Joda, søn af Johanan, søn af Resa, søn af
Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri, søn af Melki, søn af Addi,
søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, søn af Josva, søn af Eliezer,
søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, søn af Simeon, søn af Juda,
søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, søn af Melea, søn af Menna,
søn af _Mattata, søn af Natan, søn af David, søn af Isaj,_ søn af Obed,
søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, søn af Amminadab, søn af
Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, søn af
Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, søn af
Serug, søn af Re'u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Shela, søn af
Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, søn af
Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalal'el, søn af Kenan,
søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud." (Luk. 3:23[b]-38)
Er den genealogi så Jesus'? Så er Mattæus ude i skoven?
Derfor argumenterer nogle for, at dette rent var faktisk Marias
genealogi. På den måde så slår man flere fluer med et smæk: Både
jomfrufødslen og Jekonja problemet bliver løst på en gang.
Men nej, den går ikke. Og det, af flere grunde:
a) Genealogien siger altså, at den er Josefs, ikke Marias. Vigtig detalje.
b) Marias genealogi er uden betydning overhovedet, da slægtskab nås
gennem faderen, ikke moderen
c) Jeg vil tillade mig at tvivle meget på evnerne af en mand (Lukas)
som, når han opremser en påstået genealogisk liste, ikke har kong
Salomo med. Se godt efter, der står:
"søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af
David, søn af Isaj"
Ifølge Lukas er Jesus altså af _NATANS_ slægt, ikke af _Salomos_ slægt.
Hvilket betyder at Jesus falder, her igen, igennem. Da det, som det er
angivet i krøn. 22, som jeg har gengivet højere op, tydeligt står, at
Messias skal komme fra Davids slægt *og* af Salomons gren.
Altså diskvalificerer begge de genealogier som angives i de kristne
skrifter Jesus som Messias.
Til slut kunne man spekulerer igen på 1.tim 1:4, som jeg citerede i
begyndelsen af artiklen: "de ikke må [...] holde sig til myter og
_endeløse stamtavler_, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det
tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om tro."
Hvorfor det vers?
Er det for at fjerne læserens opmærksomhed fra nogle gravalvorlige fejl?
Fordi så er det bedre "blot at tro" uanset hvad fakta siger? Er det for
at fjerne opmærksomhed fra nogle af de store problemer i evangelierne?
Kort sagt:
1) Hvis jomfrufødslen (fra en forkert oversættelse) er sand, så kan
Jesus ikke være Messias.
2) Hvis man optrævler Jesus' genealogi via Josef (ifølge hvilken han
får tronen, hvilket er umuligt, da Josef ikke er hans far), så slår man
hovedet mod Jekonjas forbandelse, og Jesus kan ikke være Messias.
3) Hvis man optrævler Jesus' genealogi via Lukas, og ser bort fra Josef
og Maria-problemet, så falder det hele sammen, fordi Salomo ikke er i
genealogien, og Jesus åbenbart kommer fra Natan. Som så kan han ej
heller skotte til tronen.
Jesus genealogi, sådan som den er gengivet i selve de kristne skrifter,
fraskriver ham tronen og rollen som Messias. Blot ved hans fødsel kan
han ikke være Messias, og derfor er det ligegyldigt hvilke andre
"profetier", der kan have varslet hans komme. Uden den vigtigste brik:
Hans fødsel og hans ret til tronen, falder resten sammen.
Det forbavser derfor ingen, at han ikke nåede de ting Messias skal kunne nå.
Men det er korrekt: Man kan blive ved med at lukke øjnene og "tro", på
trods af det, selve de kristne skrifters fortællinger ... (Cyril Malka)
(<
http://www.nytestamente.org/tekst/Jesus_og_hans_genealogi>)
--
Venligst,
Cyril
Det Nye Testamente - Fortæller man alt? =>
http://www.nytestamente.org