Søskene-jalousi m borgmesterfar, Nu død
Min bror var i august på hospitalet af få afskåret 5 cm tyndtarn til
kræftundersøgelse. Der fandtes intet ondartet, men i går faldt han om
og døde i køkken.Mon ikke skæreri løsner så meget blodpropfnidder, der
nu har dræbt, så man sku have droppe kræftundersøgelsen, der ikke var
presserende - lidt blodlort, men ingen smerter?
Vi fødtes med 2½ år imellem os for 65-68 år siden og Mor var forpint
af at være mindre smuk end sin søster, for Mor havde klumphånd
Vi boede overfor Mariendalskirken og havde ofte besøg af præsten i
formiddagstimer, og Mors mund hang ved hans læber, når han belærte
hvordan en dreng gøres from og lærd.Søndagsskolen gjorde mig tændt på
at blive missionær og derved en bedre kristen end mine jævnaldrende og
især min storebror.
Jeg spurgte bekymret min mor, om vor ingeniørfar havde håb om at komme
i himlen. når han aldrig ville med i kirke, og fik undvigende svar.
Når min bror var mistænkt for at have smidt snebold med iskerne mod
pige i skolegaarden , godtede jeg mig farisæisk
De gulespejdere optog os da 8 år og nu blev min bror min beundrede
læremester og jeg ku 20 gange på en divisionsturneringsweekened spørge
Patruljefører Per =bror underdanigt "Er der noget jeg kan hjælpe med?"
Jeg sugede lærde facts ud af mor ved at stille kloge spørgmål og hun,
der ville have været skolelærer, nød at svare - en smigretaktik,
der har givet mig enorm karaktergennemsnit-fremgang og goodwill fra
Gymnasielærerne til Glistrup.
Fra 1.mellem til cand.scient blev jeg Pers onde ånd ved at blive Mors
yndlingssøn
Jeg var en lurvet egoist. der i myldretids S-tog maste ud på peronnen
væltende gamle damer. og den mere regelret fromme Per, klagede over
mig herom til Mor, men hun slog hen, at hendes søde Bo var nok ikke
så slem. Jeg var .
For jeg sku ti gange have snuppet fadets største, men mig fjerneste
godbid. før end Mor - alt for overbærende - lærte også mig lidt af den
banale høflighed, som hun havde lært Per.
Efter 4 års ulandsarbejde var der kun få gymnasielærer vikariater at
få for mig, og Mor indså så småt, at professorkarriere a la farfars og
oldefars var usandynlig
Meget langsomt genvandt Per lederstillig i hendes hjerte, og ku
triumfere pr morstøtte i arvesager - for sent og for lidt
At mine små børneflokke stiftedes senere en Pers, gav, ikke så stort
forspring mht Mors og Fars kærlighed som han troede og håbede
- nederlag var at min ammende kones bryster struttede flottere
end hans.
- Længe efter 3.generationsarvesagerne var groet græs på, fik vi
et normalt hygge-snakkeforhold. som det bør være mellem arbejdsløse
brødre. Fx sidste måned da han i nervøsitet over tarmoperation var
vildt snakkesalig om de spændende tekniske sager, der sku gøres ved
ham.
- At mange i solidaritet med svage Højskoleforstander Per, har
holdt med denne tilsyneladende vindende underdog, var naturligt og
ingen bør gøre sig store selvbebrejdelser - vi ligger alle som vi har
redt.
DNA og social arv vekselvirkede om at skabe skæbnen-
Min fars usnobbede, venlige tekniskhed og liberalisme og Mors
velmener.missions- humanisme drev os gradvis til hver sit politiske
ståsted og tro
- er nok typisk for hvordan familiesplittelse om politik opstår i
Vesten i dag. Kamp om en fælles mors kærlighed er stærk faktor
Alt i denne telegramstil kan uddybes og underbygges.
Ønskes sådan begravelsestale så oplys om halv længde eller mindre OK
og evt andet BoW 35861000 bwng@bwng.dk
|