/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
"Uniformitet"....
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 03-09-11 12:54


Jeg véd ikke, om det bare er mig, men førhen i tiden kunne man nærmest
kende især et kompakt 24x36mm kamera bare på udseendet. Og det var først
i de sidste få år, der kom en masse billige og ikke altid lige gode
modeller, der tilnærmelsesvis var ens i udseende og tildels også i
indmaden. - Ellers var de kun med forskellige navne / modelnumre
afhængigt af 'producenten'

Når det gælder de små kompakte digitale kameraer, har jeg bemærket, at
det er endnu mere gældende for dem. Adskillige mærkers udseende og
størrelser er næsten 100% identiske i udseende og delvis identiske i
indmaden.

Lige nu sidder jeg og kigger på en Traveler DC-12, (som jeg nu har
solgt), og så mit andet kompaktkamera - en Samsung ES-55. De er så ens i
udseende, at der stort set kun er de aflange knapper på DC-12, der
adskiller den fra ES-55's runde knapper på toppen. - Nåja, så er DC-12
mørkeblå og ES-55 sølvfarvet, - så lidt forskel er der da.

Jeg er klar over, at der efterhånden kun er få og megastore
produktionsfabrikker tilbage, og at det da også er med til at holde
priserne nede med de stort set identiske kameraer, så der ikke skal
investeres i måske flere hundrede forskellige produktions matriser. Men
jeg synes, noget af det sjove ved foto godt kan forsvinde,

- Fx. når man møder andre, der render rundt med et kamera, kunne man
oftest blot på udseendet genkende et bestemt mærke og model, - og er/var
man tilstrækkelig 'foto-nørdet' kunne det ofte være en indgang til en
god snak om foto. '...Jeg kan se, du har en Konica AUTO S2, - hvordan er
dine erfaringer med den under de og de forhold?' - '...Jeg kan se, du
har et Minolta HiMatic 7S. Jeg overvejer at købe en sådan, hvordan er
den at arbejde med?' osv.osv....

Jeg kan stadig huske, da jeg engang på en sommerlejr mødte en fyr, der
havde købt sig et Olympus Pen EES-2, og jeg stadig rendte rundt med en
Ilford Sportsman AUTO (modellen med afstandsmåler). Vi var begge en
smule misunderlige på hinanden - han, fordi jeg havde både bedre optik
og afstnadsmåler - og jeg, fordi han havde fuldautomatik. - Med mit
nedsatte syn kunne det godt nogle gange være vanskeligt at se de to små
visere - især i svagt belysning. - Og da jeg så tog springet direkte fra
Ilford'en til fuldautomatisk Topcon SLR, var der en del, der blev
misunderlig over det, fordi de stadig rendte rundt med deres Kodak,
Agfa, Olympus eller, hvad de nu havde. - Men vi fik altid en god snak om
foto...

I dag? - Folk render rundt med en lille firkantet kasse, der ser ens ud,
og man konstaterer bare, '...nå, han/hun har også et kompakt digicam'...
- Det er stort set kun ved de store DSLR, man stadig kan se nogen
forskel på både mærke og modeller.

Hvad synes I om den 'uniformitet'?

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 
 
Ukendt (03-09-2011)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 03-09-11 18:05


"Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev i en meddelelse
news:4e621550$0$313$14726298@news.sunsite.dk...

>I dag? - Folk render rundt med en lille firkantet kasse, der ser ens ud,
>og man konstaterer bare, '...nå, han/hun har også et kompakt digicam'...
>- Det er stort set kun ved de store DSLR, man stadig kan se nogen
>forskel på både mærke og modeller.

>Hvad synes I om den 'uniformitet'?

>mvh. Erik Richard

Da der ikke er mange betjeningsknapper på et kompakt digitalkamera, er der
ikke den store mulighed for at "arbejde med designet". Især ikke hvis man i
forvejen har besluttet sig for, at småt er godt, hvilket ligger i begrebet
kompaktkamera. Og når det er lille, kan det lige så godt være...meget lille.
Den slags kameraer er ikke bygget for "at se ud" men for at være praktiske
og elegante, så de nemt kan glide ned i en bukse- eller skjortelomme (eller
ud af).

Jeg ved ikke, om man stadig køber fotoudstyr for at imponere nogen. Det er
svært at se på et kompakt digitalkamera "hvad det kan". Især på lang
afstand. Uniformiteten kan være en fordel, da alle kameraer risikere at
blive ens at betjene - en fordel for dem som ikke har ønsket eller evnerne
til at sætte sig ind i en masse teknik, hvis de bare vil tage billeder. Og
det kan dybest set heller ikke være meningen, at man skal læse en masse for
at betjene et simpelt kamera.

Jeg ved ikke om du hentyder til, at man heller ikke kan se "kvaliteten";
altså hvor godt det er bygget og hvor stabilt/holdbart det er. Dengang det
var mekaniske fotografiapparater vi brugte var det sværere at give indtryk
af, at kameraet var godt bygget, hvis det var yderst ringe. Fik man det i
hånden, kunne man mærke forskel. Der var også en signalværdi i at eje et
kamera, som strålede af godt håndværk. Når jeg åbner et gamle Zeiss Ikon, må
jeg sige at de forchromede beslag er med til at give et indtryk af, at det
er et godt stykke mekanik. Jeg føler noget, når jeg trykker og dreje og
bilder mig ind, at det var, hvad man kaldte kvalitet i gamle dage. I dag
skal vi være lykkelige for, at man kan bygge et godt kamera i
plastikindkapsling og spare vægt og udgifter til metal. Vi accepterer at et
kamera holder færre år end for 20-50-100 år siden, fordi vi har relativt
flere penge til rådighed (de fleste).

Skal man være i stand til at se forskel? Skal man i det hele taget længere
skelne mellem kamera eller telefon? Gør det forskel? Om man er til Nikon,
Canon, Pentax, Sony etc. Hvis man vil føle sig selvsikker og tryg ved at eje
et kamera andre siger er godt og giver status, eller hvis man vil føle sig
'cool', er det en fordel at kunne se forskel. Hvis man vil tage gode
billeder, skal man nøjes med at vælge et, hvor prisen står mål med
billedkvaliteten og som opfylder ens behov.

-Joachim



Erik Richard Sørense~ (04-09-2011)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 04-09-11 23:20


J.Larsen wrote:
> "Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev:
>> I dag? - Folk render rundt med en lille firkantet kasse, der ser ens ud,
>> og man konstaterer bare, '...nå, han/hun har også et kompakt digicam'...
>> - Det er stort set kun ved de store DSLR, man stadig kan se nogen
>> forskel på både mærke og modeller.
>
>> Hvad synes I om den 'uniformitet'?
>
> Da der ikke er mange betjeningsknapper på et kompakt digitalkamera, er der
> ikke den store mulighed for at "arbejde med designet". Især ikke hvis man i
> forvejen har besluttet sig for, at småt er godt, hvilket ligger i begrebet
> kompaktkamera. Og når det er lille, kan det lige så godt være...meget lille.
> Den slags kameraer er ikke bygget for "at se ud" men for at være praktiske
> og elegante, så de nemt kan glide ned i en bukse- eller skjortelomme (eller
> ud af).

Hm, småt er nu ikke altid godt... Der er da himmelvid forskel på den
elektronik, der ligger i et billigt 10mpxl Maxx til 198kr. og så et
Leica Digilux til +2000kr., selvom udseendet ikke afviger det helt store
fra hinanden på de to. og selvom der måske kun er 4-6 knapper +
'joystick'et', så afviger det heller ikke meget fra selv en gl. Topcon
SLR fra 1967. Her er der 2 drejehjul + en ON/OFF knap på selve huset og
3 drejeringe på objektiverne, men alligevel er 'den gamle' langt mere
avanceret end selv et digilux.

Og går du til de lidt større analoge (og digitale) Canon EOS, så er der
såmænd heller ikke så mange knapper... Det er først, når du kommer op i
de helt store EOS/EOSD, det virkelig begynder 'at rykke' mht. antallet
af knapper - både drejehjul og trykknapper, som kan kombineres på et
utal af variationer.

> Jeg ved ikke, om man stadig køber fotoudstyr for at imponere nogen. Det er
> svært at se på et kompakt digitalkamera "hvad det kan". Især på lang
> afstand. Uniformiteten kan være en fordel, da alle kameraer risikere at
> blive ens at betjene - en fordel for dem som ikke har ønsket eller evnerne
> til at sætte sig ind i en masse teknik, hvis de bare vil tage billeder. Og
> det kan dybest set heller ikke være meningen, at man skal læse en masse for
> at betjene et simpelt kamera.

Selvfølgelig er det da en vis fordel, at de små kameraer er så ens i
betjeningen, men jeg synes nu, noget af både fornøjelsen og det at
komponere sit billede forsvinder, når det hele er automatisk. Og det
mere eller mindre tilsigtede 'scoop' er stort set en sagablot, nu hvor
de er så hurtige, at selv den mindste variation i lysforhold når at
blive registreret, inden du får trykket på knappen

Jeg tog fx. for mange, mange år siden et billede af 'Legind Bjere' - en
af de små færger, der sejlede på Sallingsund overfarten. Lysforholdene
var ret specielle med en meget blytung himmel - lige før et tordenvejr
brød løs. Afstanden var sat på uendelig, da færgen var så langt ude, at
det ikke betød noget med et par hundrede meter eller mere. Men på de ca.
10 sek., det varede, før den kom i den helt rette vinkel, holdt jeg
udløserknappen halvt nede, så målingen var låst. - Men fra næsten det
ene sekund til det andet skiftede himmelen til nærmest totalt sort, og
det var i det øjeblik, jeg trykkede af. - Virkningen blev helt suveræn,
da det ser ud, som om færgen sejler lige ind i det - eller kom lige ud
af det sorte. Jeg sendte lysbilledet til en fotokonkurrence og fik
faktisk en ærespræmie for det. Kameraet var mit daværende Topcon UNI-2
med en 135mm optik og den klassiske Agfa CT-18 diasfilm...

Hvis det havde været et moderne digicam, ville indstillingerne have nået
at ændre og tilpasse sig de nye lysforhold, og den specielle virkning
ville være ikke-eksisterende. - Det har jeg prøvet med både min Samsung
ES-55, EOS D60 og nu også 5D. Lidt kan man selv gøre ved at ændre på ISO
og sætte den til manuel fremfor automatisk. Det har jeg gjort på alle
tre nu, og de står til 200ISO

> Jeg ved ikke om du hentyder til, at man heller ikke kan se "kvaliteten";
> altså hvor godt det er bygget og hvor stabilt/holdbart det er. Dengang det
> var mekaniske fotografiapparater vi brugte var det sværere at give indtryk
> af, at kameraet var godt bygget, hvis det var yderst ringe. Fik man det i
> hånden, kunne man mærke forskel. Der var også en signalværdi i at eje et
> kamera, som strålede af godt håndværk.

Absolut også det. - Og det kniber det også med nu med de små digicams,
der jo stort set alle er i plast og så lette, at de nærmest er lige til
at bruge som freesbee. OK, der er da stadig også en del i den bedre
ende, hvor selve huset er i metal, og man kan også mærke, at div. fjedre
i knapper er også bedre, - men først når man står med det i hånden....

> Når jeg åbner et gamle Zeiss Ikon, må
> jeg sige at de forchromede beslag er med til at give et indtryk af, at det
> er et godt stykke mekanik. Jeg føler noget, når jeg trykker og dreje og
> bilder mig ind, at det var, hvad man kaldte kvalitet i gamle dage. I dag
> skal vi være lykkelige for, at man kan bygge et godt kamera i
> plastikindkapsling og spare vægt og udgifter til metal. Vi accepterer at et
> kamera holder færre år end for 20-50-100 år siden, fordi vi har relativt
> flere penge til rådighed (de fleste).

Hm, jeg er ikke så sikker på, at et superlet kamera altid er det bedste.
Jeg synes tit, man har en tendens til at trykke hele kameraet nedad, når
man trykker på udløseren. - Kameraet i sig selv yder ingen 'modvægt'. -
Deet har ihvertfald snyhdt mig en del gange med de to 'langnæsede'
Olympus 720UZ og SP-510, jeg har haft - især ved 10x zoom både med og
uden teleconverteren. - Her skulle man simpelthen have fat omkring selve
objektivets tubus, hvis teleconverteren var på, ellers 'dykkede' næsen
meget let.

> Skal man være i stand til at se forskel? Skal man i det hele taget længere
> skelne mellem kamera eller telefon? Gør det forskel? Om man er til Nikon,
> Canon, Pentax, Sony etc. Hvis man vil føle sig selvsikker og tryg ved at eje
> et kamera andre siger er godt og giver status, eller hvis man vil føle sig
> 'cool', er det en fordel at kunne se forskel. Hvis man vil tage gode
> billeder, skal man nøjes med at vælge et, hvor prisen står mål med
> billedkvaliteten og som opfylder ens behov.

Tjaoe... Det er jo - heldigvis - ikke blevet så ensartet endnu. Nogle
producenter vægter én ting, mens en anden vægter noget andet... En anden
ting, jeg godt kan savne, er, at nu bliver billederne næsten ens uanset,
hvilket kamera man bruger. Førhen havde en film også en væsentlig rolle,
og her gjalt det om at vælge den rigtige film til den/de rigtige
motivtyper. - Det er også noget, man ikke kan ændre/justere på på de
fleste kompaktkameraer, og kun på de lidt større DSLR kan man fx. gå ind
og justere på farvetemperatur osv.. - OK, det kan man selvfølgelig også
gøre i fx. Photoshop ved efterbehandlingen.

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Ukendt (05-09-2011)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 05-09-11 00:54


"Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev i en meddelelse
news:4e63f980$0$304$14726298@news.sunsite.dk...

>Og går du til de lidt større analoge (og digitale) Canon EOS, så er der
>såmænd heller ikke så mange knapper... Det er først, når du kommer op i de
>helt store EOS/EOSD, det virkelig begynder 'at rykke' mht. antallet af
>knapper - både drejehjul og trykknapper, som kan kombineres på et utal af
>variationer.

Få knapper med mange funktioner eller mange knapper med hver kun få
funktioner. Begge dele kan være en forbandelse. Ved at lægge det ind i en
"menu" med en skærm friholder man kameraet for overflødige knapper og kan
nøjes med de meste elementære funktioner i knapform.

>Selvfølgelig er det da en vis fordel, at de små kameraer er så ens i
>betjeningen, men jeg synes nu, noget af både fornøjelsen og det at
>komponere sit billede forsvinder, når det hele er automatisk. Og det mere
>eller mindre tilsigtede 'scoop' er stort set en sagablot, nu hvor de er så
>hurtige, at selv den mindste variation i lysforhold når at blive
>registreret, inden du får trykket på knappen

Man skal vurdere et produkt ud fra hvilken målgruppe det er tænkt. Folk som
ønsker et kamera med én knap "tryk her", kan glæde sig over den nye teknik.
Jeg synes, at tvungen automatik er en stor irritation, men i mange tilfælde
et det nyttigt.
Når jeg ser telefoner og kameraer i dag spekulerer jeg på, om målgruppen er
teenagere, for jeg har svært ved at se, hvordan ældre mennesker skal være i
stand til at betjene noget som er så småt og diskret. Det er lige som
fjernbetjeninger, som skal være pæne, når de ligger på bordet, med det
resultat, at man ikke kan læse knapperne, når der er mørkt i stuen.

>Jeg tog fx. for mange, mange år siden et billede af 'Legind Bjere' - en af
>de små færger, der sejlede på Sallingsund overfarten. Lysforholdene var ret
>specielle med en meget blytung himmel - lige før et tordenvejr brød løs.
>Afstanden var sat på uendelig, da færgen var så langt ude, at det ikke
>betød noget med et par hundrede meter eller mere. Men på de ca. 10 sek.,
>det varede, før den kom i den helt rette vinkel, holdt jeg udløserknappen
>halvt nede, så målingen var låst. - Men fra næsten det ene sekund til det
>andet skiftede himmelen til nærmest totalt sort, og det var i det øjeblik,
>jeg trykkede af. - Virkningen blev helt suveræn, da det ser ud, som om
>færgen sejler lige ind i det - eller kom lige ud af det sorte. Jeg sendte
>lysbilledet til en fotokonkurrence og fik faktisk en ærespræmie for det.
>Kameraet var mit daværende Topcon UNI-2 med en 135mm optik og den klassiske
>Agfa CT-18 diasfilm...

Jeg har læst gode ord om Topcon men aldrig ejet et. Agfa CT ligger vist
tilbage i midten af 1970erne? Skiftet til E-6 skete omkring introduktionen
af C-41?

>Hvis det havde været et moderne digicam, ville indstillingerne have nået at
>ændre og tilpasse sig de nye lysforhold, og den specielle virkning ville
>være ikke-eksisterende. - Det har jeg prøvet med både min Samsung ES-55,
>EOS D60 og nu også 5D. Lidt kan man selv gøre ved at ændre på ISO og sætte
>den til manuel fremfor automatisk. Det har jeg gjort på alle tre nu, og de
>står til 200ISO

Når man vælger et kamera, vælger man også de begrænsninger man arbejder
under. Man kan ikke fotografere alt med alt.

>Hm, jeg er ikke så sikker på, at et superlet kamera altid er det bedste.
>Jeg synes tit, man har en tendens til at trykke hele kameraet nedad, når
>man trykker på udløseren. - Kameraet i sig selv yder ingen 'modvægt'. -
>Deet har ihvertfald snyhdt mig en del gange med de to 'langnæsede' Olympus
>720UZ og SP-510, jeg har haft - især ved 10x zoom både med og uden
>teleconverteren. - Her skulle man simpelthen have fat omkring selve
>objektivets tubus, hvis teleconverteren var på, ellers 'dykkede' næsen
>meget let.

Det er lige som at gå fra en bil uden servostyring til en bil med. Man kan
ikke mærke modstanden i asfalten og tager for hårdt i rattet i begyndelsen.
Et gammeldags kamera lå i hånden. Et nyt skal balancere mellem fingrene - i
strakte arme.

>Tjaoe... Det er jo - heldigvis - ikke blevet så ensartet endnu. Nogle
>producenter vægter én ting, mens en anden vægter noget andet... En anden
>ting, jeg godt kan savne, er, at nu bliver billederne næsten ens uanset,
>hvilket kamera man bruger. Førhen havde en film også en væsentlig rolle, og
>her gjalt det om at vælge den rigtige film til den/de rigtige motivtyper. -
>Det er også noget, man ikke kan ændre/justere på på de fleste
>kompaktkameraer, og kun på de lidt større DSLR kan man fx. gå ind og
>justere på farvetemperatur osv.. - OK, det kan man selvfølgelig også gøre i
>fx. Photoshop ved efterbehandlingen.

Det rejser det fundamentale spørgsmål, om kameraproducenterne endelig har
fundet ud af at skildre verden, som den ser ud, da billederne bliver ens!
Eller om de har indgået en hemmelig aftale eller måske bygger deres software
ud fra markedsundersøgelser frem for "videnskabelig data".
Jeg synes, at jeg har læst rygter om, at farvefilm blev solgt med små
bevidste nuanceforskelle afhængigt af, hvilket marked de blev fremstillet
til i verden. Jeg husker lige nu kun Kodak Gold, som blev solgt under
betegnelsen 'Farbwelt' i Tyskland. Det skulle grundlæggende være den samme
film med en lille justering af farvekurverne for at tage hensyn til lyset på
det europæiske marked (en god film i øvrigt). Det kunne være, at softwaren i
digitalkameraerne skulle undergå samme regionale/kontinentale muligheder.
Der er trods alt forskel på lyset/farverne i en bjerglandsby, i troperne
eller i et marskland.
Helt ens bliver billederne nok aldrig, så længe objektiverne er forskellige.
Og der er heldigvis mange at vælge i mellem hver med sit bud på, hvordan
verden ser ud.

-Joachim



Erik Richard Sørense~ (06-09-2011)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 06-09-11 23:05


J.Larsen wrote:
> "Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev:
>> Og går du til de lidt større analoge (og digitale) Canon EOS, så er der
>> såmænd heller ikke så mange knapper... Det er først, når du kommer op i de
>> helt store EOS/EOSD, det virkelig begynder 'at rykke' mht. antallet af
>> knapper - både drejehjul og trykknapper, som kan kombineres på et utal af
>> variationer.
>
> Få knapper med mange funktioner eller mange knapper med hver kun få
> funktioner. Begge dele kan være en forbandelse. Ved at lægge det ind i en
> "menu" med en skærm friholder man kameraet for overflødige knapper og kan
> nøjes med de meste elementære funktioner i knapform.

Hm måske... Men hvis man står og skal skifte hurtigt mellem nogle
funktioner, så er menu-styring ikke at foretrække. - Fx. kan jeg både på
mine analoge og digitale EOS definere brugervalgte funktioner, der kan
skiftes blot med én knap + et enkelt drej på forreste rullehjul. - Hold
en knap nede og drej, og du er på næste prædefinerede indstillings
metode. - Det kan faktisk gøres på et halvt sekund.... - Det er ulig
lettere end atskulle gøre det samme på mit Samsung.

>> Selvfølgelig er det da en vis fordel, at de små kameraer er så ens i
>> betjeningen, men jeg synes nu, noget af både fornøjelsen og det at
>> komponere sit billede forsvinder, når det hele er automatisk. Og det mere
>> eller mindre tilsigtede 'scoop' er stort set en sagablot, nu hvor de er så
>> hurtige, at selv den mindste variation i lysforhold når at blive
>> registreret, inden du får trykket på knappen
>
> Man skal vurdere et produkt ud fra hvilken målgruppe det er tænkt. Folk som
> ønsker et kamera med én knap "tryk her", kan glæde sig over den nye teknik.
> Jeg synes, at tvungen automatik er en stor irritation, men i mange tilfælde
> et det nyttigt.

Enig. Og nok heller ikke uden grund, at jeg anbefaler nogle måske lidt
ældre digitalkameraer, der mere ligner klassiske 35mm kompakt til ældre
førstegangs købere...

> Når jeg ser telefoner og kameraer i dag spekulerer jeg på, om målgruppen er
> teenagere, for jeg har svært ved at se, hvordan ældre mennesker skal være i
> stand til at betjene noget som er så småt og diskret. Det er lige som
> fjernbetjeninger, som skal være pæne, når de ligger på bordet, med det
> resultat, at man ikke kan læse knapperne, når der er mørkt i stuen.

Lige nu tænker jeg 'poptose' modeller. - Det er få, der som på nogle
lidt ældre Olympus modeller, der har belyste knapper, og det gør en stor
forskel i mørke....

>> Jeg tog fx. for mange, mange år siden et billede af 'Legind Bjere' - en af
>> de små færger, der sejlede på Sallingsund overfarten. Lysforholdene var ret
>> specielle med en meget blytung himmel - lige før et tordenvejr brød løs.
>> Afstanden var sat på uendelig, da færgen var så langt ude, at det ikke
>> betød noget med et par hundrede meter eller mere. Men på de ca. 10 sek.,
>> det varede, før den kom i den helt rette vinkel, holdt jeg udløserknappen
>> halvt nede, så målingen var låst. - Men fra næsten det ene sekund til det
>> andet skiftede himmelen til nærmest totalt sort, og det var i det øjeblik,
>> jeg trykkede af. - Virkningen blev helt suveræn, da det ser ud, som om
>> færgen sejler lige ind i det - eller kom lige ud af det sorte. Jeg sendte
>> lysbilledet til en fotokonkurrence og fik faktisk en ærespræmie for det.
>> Kameraet var mit daværende Topcon UNI-2 med en 135mm optik og den klassiske
>> Agfa CT-18 diasfilm...
>
> Jeg har læst gode ord om Topcon men aldrig ejet et.

Det er fremragende håndværk! - Selv den - dengang - forholdsvis billige
Topcon UNI-2 var håndlavet. Udover at være EOS samler, samler jeg også
på Topcon og har nu fået fat i 4 af de rigtige 'klassikere', og det er
simpelthen en fornøjelse at tage dem frem og mærke, hvordan alt bare er
placeret og udført. - Selv en så lille ting som en udskiftelig matskive
til en RE-2 Super eller Super DM er lavet i hånden...

> Agfa CT ligger vist tilbage i midten af 1970erne? Skiftet
> til E-6 skete omkring introduktionen af C-41?

Endnu tidligere... Jeg købte min første CT-18 i 1965 og CT-21 i 1968. De
tog navneforandring til CT-50 og CT-100 midt i 70'erne, da man gik over
til at bruge ASA som primær angivelse fremfor DIN...

> Når man vælger et kamera, vælger man også de begrænsninger man arbejder
> under. Man kan ikke fotografere alt med alt.

Det kan man såmænd nok, men så er det bare ikke hverken et 'poptøse'
kamera eller et kamera i den billige ende. - Min umiddelbare vurdering
er, at man så skal op på +35-40000kr. for at få noget, der i muligheder
kan sammenlignes med fx. en Minolta Hi-Matic 7S eller Konica AUTO S2...

> Det er lige som at gå fra en bil uden servostyring til en bil med. Man kan
> ikke mærke modstanden i asfalten og tager for hårdt i rattet i begyndelsen.
> Et gammeldags kamera lå i hånden. Et nyt skal balancere mellem fingrene - i
> strakte arme.

Nu har jeg hverken kørekort eller bil, men kan godt forestille mig
det..-) - Men nogle kameraer - bl.a. Olympus' digitale har et meget
hårdt 'aftræk'. - Her er min Samsung ES-55 helt, helt anderledes med et
jævnt og blødt tryk hele vejen til 'aftræk'. Nåja, EOS er jo EOS, men
selv her er der nogen forskel. Hele EOS 600 serien har et jævnt og blødt
forløb indtil selve udløserpunktet, mens EOS 500 serien er mere hård.
Der er lidt den samme forskel på D60 og 5D. - D60 er mere hård, mens 5D
er jævn hele vejen.

> Det rejser det fundamentale spørgsmål, om kameraproducenterne endelig har
> fundet ud af at skildre verden, som den ser ud, da billederne bliver ens!
> Eller om de har indgået en hemmelig aftale eller måske bygger deres software
> ud fra markedsundersøgelser frem for "videnskabelig data".
> Jeg synes, at jeg har læst rygter om, at farvefilm blev solgt med små
> bevidste nuanceforskelle afhængigt af, hvilket marked de blev fremstillet
> til i verden. Jeg husker lige nu kun Kodak Gold, som blev solgt under
> betegnelsen 'Farbwelt' i Tyskland. Det skulle grundlæggende være den samme
> film med en lille justering af farvekurverne for at tage hensyn til lyset på
> det europæiske marked (en god film i øvrigt). Det kunne være, at softwaren i
> digitalkameraerne skulle undergå samme regionale/kontinentale muligheder.
> Der er trods alt forskel på lyset/farverne i en bjerglandsby, i troperne
> eller i et marskland.
> Helt ens bliver billederne nok aldrig, så længe objektiverne er forskellige.
> Og der er heldigvis mange at vælge i mellem hver med sit bud på, hvordan
> verden ser ud.

Det har jeg også hørt, men hvorvidt det er rigtig eller ikke, tør jeg
ikke sige. - Jeg véd bare, jeg blev frarådet at købe Kodak film i
Israel, da de var mere rødlige i farvetonen end dem, man fik herhjemme.
- Jeg brugte/bruger ikke Kodak til lysbilleder, kun Agfa og Fuji, og da
jeg var rigtig glad for Agfachrome Professional, valgte jeg den og blev
ved med at bruge den, indtil Agfa stoppede produktionen, og siden har
det været Fuji...

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Thomas von Hassel (04-09-2011)
Kommentar
Fra : Thomas von Hassel


Dato : 04-09-11 08:18

Erik Richard Sørensen <tulle@tulle.dk> wrote:

> I dag? - Folk render rundt med en lille firkantet kasse, der ser ens ud,
> og man konstaterer bare, '...nå, han/hun har også et kompakt digicam'...
> - Det er stort set kun ved de store DSLR, man stadig kan se nogen
> forskel på både mærke og modeller.
>
> Hvad synes I om den 'uniformitet'?

Det er fantastisk .. det betyder at teknikken er røget i baggrunden og
det er _billederne_ der betyder noget.

/thomas

;o)-max- (04-09-2011)
Kommentar
Fra : ;o)-max-


Dato : 04-09-11 08:27

On 04-09-2011 14:17, Thomas von Hassel wrote:
> Erik Richard Sørensen<tulle@tulle.dk> wrote:
>>
>> Hvad synes I om den 'uniformitet'?
>
> Det er fantastisk .. det betyder at teknikken er røget i baggrunden og
> det er _billederne_ der betyder noget.

LOL - du er sku optimist
-max-

Thomas von Hassel (04-09-2011)
Kommentar
Fra : Thomas von Hassel


Dato : 04-09-11 10:20

-max- <smileymaxphoto@gmail.com> wrote:

> On 04-09-2011 14:17, Thomas von Hassel wrote:
> > Erik Richard Sørensen<tulle@tulle.dk> wrote:
> >>
> >> Hvad synes I om den 'uniformitet'?
> >
> > Det er fantastisk .. det betyder at teknikken er røget i baggrunden og
> > det er _billederne_ der betyder noget.
>
> LOL - du er sku optimist

absolut ...

/thomas

Erik Richard Sørense~ (04-09-2011)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 04-09-11 23:26


Thomas von Hassel wrote:
> Erik Richard Sørensen <tulle@tulle.dk> wrote:
>> I dag? - Folk render rundt med en lille firkantet kasse, der ser ens ud,
>> og man konstaterer bare, '...nå, han/hun har også et kompakt digicam'...
>> - Det er stort set kun ved de store DSLR, man stadig kan se nogen
>> forskel på både mærke og modeller.
>>
>> Hvad synes I om den 'uniformitet'?
>
> Det er fantastisk .. det betyder at teknikken er røget i baggrunden og
> det er _billederne_ der betyder noget.

Ikke enig. Teknikken - og mulighederne i teknikken - betyder stadig en
hel del, men det er først og fremmest den, der står _bag_ kameraet, der
stadig har den største betydning. - Jeg véd godt, jeg måske strammer den
lidt, men en god fotograf tager _1_ - max. _2_ billeder af et motiv,
mens det nu er blevet sådan, at man bare tryukker og holder udløseren
nede, så der tages både 5 og 10 billeder, hvoraf måske kun et enkelt dur
- og det endda ofte kun ved et lykketræf...

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Thomas von Hassel (05-09-2011)
Kommentar
Fra : Thomas von Hassel


Dato : 05-09-11 07:18

Erik Richard Sørensen <tulle@tulle.dk> wrote:

> Thomas von Hassel wrote:
> > Erik Richard Sørensen <tulle@tulle.dk> wrote:
> >> I dag? - Folk render rundt med en lille firkantet kasse, der ser ens ud,
> >> og man konstaterer bare, '...nå, han/hun har også et kompakt digicam'...
> >> - Det er stort set kun ved de store DSLR, man stadig kan se nogen
> >> forskel på både mærke og modeller.
> >>
> >> Hvad synes I om den 'uniformitet'?
> >
> > Det er fantastisk .. det betyder at teknikken er røget i baggrunden og
> > det er _billederne_ der betyder noget.
>
> Ikke enig. Teknikken - og mulighederne i teknikken - betyder stadig en
> hel del, men det er først og fremmest den, der står _bag_ kameraet, der
> stadig har den største betydning. - Jeg véd godt, jeg måske strammer den
> lidt, men en god fotograf tager _1_ - max. _2_ billeder af et motiv,
> mens det nu er blevet sådan, at man bare tryukker og holder udløseren
> nede, så der tages både 5 og 10 billeder, hvoraf måske kun et enkelt dur
> - og det endda ofte kun ved et lykketræf...

Sådan tror jeg ikke der er mange der får gode billeder. Men når du
skyder digitals så har du jo mulighed for at tage det samme skud med
forskellige indstillinger, men det virker jo kun hvis det du
fotograferer ikke bevger sig.

Hvis jeg skyder landskaber så bruger jeg da lidt tid på at fyre skud af
med forskellige indstillinger ... det koster jo ikke noget.

Hvis du skyder mennesker, events etc. så skal du stadig vide hvad dit
kamera gør ved en given indstlling .. du får ikke bedre billeder af bare
at holde knappen nede på burst mode.



men derudover så er jeg da enig i at det er _fotografen_ der virkelig
betyder noget.

F.eks. er der gode fotografer der kan få fantastiske ting ud af et
iPhone kamera ...

/thomas

Erik Richard Sørense~ (06-09-2011)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 06-09-11 23:38


Thomas von Hassel wrote:
> Erik Richard Sørensen <tulle@tulle.dk> wrote:
>> Thomas von Hassel wrote:
>>> Erik Richard Sørensen <tulle@tulle.dk> wrote:
>>>> I dag? - Folk render rundt med en lille firkantet kasse, der ser ens ud,
>>>> og man konstaterer bare, '...nå, han/hun har også et kompakt digicam'...
>>>> - Det er stort set kun ved de store DSLR, man stadig kan se nogen
>>>> forskel på både mærke og modeller.
>>>>
>>>> Hvad synes I om den 'uniformitet'?
>>> Det er fantastisk .. det betyder at teknikken er røget i baggrunden og
>>> det er _billederne_ der betyder noget.
>> Ikke enig. Teknikken - og mulighederne i teknikken - betyder stadig en
>> hel del, men det er først og fremmest den, der står _bag_ kameraet, der
>> stadig har den største betydning. - Jeg véd godt, jeg måske strammer den
>> lidt, men en god fotograf tager _1_ - max. _2_ billeder af et motiv,
>> mens det nu er blevet sådan, at man bare tryukker og holder udløseren
>> nede, så der tages både 5 og 10 billeder, hvoraf måske kun et enkelt dur
>> - og det endda ofte kun ved et lykketræf...
>
> Sådan tror jeg ikke der er mange der får gode billeder. Men når du
> skyder digitals så har du jo mulighed for at tage det samme skud med
> forskellige indstillinger, men det virker jo kun hvis det du
> fotograferer ikke bevger sig.

Nu foretrækker jeg landskabsfotografering og portræt, så jeg bruger nok
en hel del tid på komposition. Men med min EOS 1N kan jeg da sagtens
tage seriebilleder - også af bevægelige objekter. Kameraet tager 3
billeder med det midterste som målt objekt, og så sørger automatikken
for hhv. +/- alt efter, hvordan det er programmeret. - Endnu mere
avanceret er det på mit Minolta Dynax 7xi. Her afgøres det af det
programkort, jeg sætter i, og de indstillinger, jeg vælger ud fra
kortets muligheder. - Med den kan jeg sætte den til helt op til +/- 4
billeder + målt objekt - altså i alt 9 billeder. - Du tager stadig kun
_ét_ billede, og så sørger programmeringen for at kompensere og tage de
andre op til 8 billeder. 7xi er det absolut hurtigste kamera, jeg
nogensinde har brugt - også hurtigere end EOS 1N og hurtigere end
selveste EOS 1V HS!

> Hvis jeg skyder landskaber så bruger jeg da lidt tid på at fyre skud af
> med forskellige indstillinger ... det koster jo ikke noget.
>
> Hvis du skyder mennesker, events etc. så skal du stadig vide hvad dit
> kamera gør ved en given indstlling .. du får ikke bedre billeder af bare
> at holde knappen nede på burst mode.

Nej, men modsat på et digicam kan du på et analogt kamera have et så
godt kendskab til både dit kamera og ikke mindst de film, du anvender,
så du præcis véd, /hvordan/ den vil reagere på præcis /det/ scenarie. Og
bruger du motor + kontinuerlig optagelse + kontinuerlig fokusering, vil
din erfaring sige dig, at blot en 1% ændring i lysets intensitet vil
give den og den virkning. - Det kan du ikke på et digicam, da
computerteknikken automatisk vil korrigere for den ændrede lysintensitet
i både tid, blænder og ikke mindst i ISO, - medmindre du kører ganske
alm. manbuel indstilling af én af delene.

> men derudover så er jeg da enig i at det er _fotografen_ der virkelig
> betyder noget.
>
> F.eks. er der gode fotografer der kan få fantastiske ting ud af et
> iPhone kamera ...

Tjaoe. - I betragtning af, hvad der er kommet frem i den næste tråd
om fusk, så...:.-)

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Thomas von Hassel (07-09-2011)
Kommentar
Fra : Thomas von Hassel


Dato : 07-09-11 07:15

Erik Richard Sørensen <tulle@tu

> > Hvis jeg skyder landskaber så bruger jeg da lidt tid på at fyre skud af
> > med forskellige indstillinger ... det koster jo ikke noget.
> >
> > Hvis du skyder mennesker, events etc. så skal du stadig vide hvad dit
> > kamera gør ved en given indstlling .. du får ikke bedre billeder af bare
> > at holde knappen nede på burst mode.
>
> Nej, men modsat på et digicam kan du på et analogt kamera have et så
> godt kendskab til både dit kamera og ikke mindst de film, du anvender,
> så du præcis véd, /hvordan/ den vil reagere på præcis /det/ scenarie.

Hvorfor skulle det være anderledes på et digital kamera ? ... jeg ved da
ret nøjagtigt hvordan min 5DmkII og et givet glas vil opføre sig ?

> Og
> bruger du motor + kontinuerlig optagelse + kontinuerlig fokusering, vil
> din erfaring sige dig, at blot en 1% ændring i lysets intensitet vil
> give den og den virkning. - Det kan du ikke på et digicam, da
> computerteknikken automatisk vil korrigere for den ændrede lysintensitet
> i både tid, blænder og ikke mindst i ISO, - medmindre du kører ganske
> alm. manbuel indstilling af én af delene.

Jeg tror de er få seriøse fotografer som lader alting stå til auto ...

/thomas

Benny Mortensen (04-09-2011)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 04-09-11 11:04


"Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev i en meddelelse
news:4e621550$0$313$14726298@news.sunsite.dk...

Jeg kan stadig huske, da jeg engang på en sommerlejr mødte en fyr, der
havde købt sig et Olympus Pen EES-2, og jeg stadig rendte rundt med en
Ilford Sportsman AUTO (modellen med afstandsmåler). Vi var begge en
smule misunderlige på hinanden - han, fordi jeg havde både bedre optik
og afstnadsmåler - og jeg, fordi han havde fuldautomatik. - Med mit
nedsatte syn kunne det godt nogle gange være vanskeligt at se de to små
visere - især i svagt belysning. - Og da jeg så tog springet direkte fra
Ilford'en til fuldautomatisk Topcon SLR, var der en del, der blev
misunderlig over det, fordi de stadig rendte rundt med deres Kodak,
Agfa, Olympus eller, hvad de nu havde. - Men vi fik altid en god snak om
foto...

Hvad synes I om den 'uniformitet'?

mvh. Erik Richard


Hej Erik

Tror jeg kan huske fornemmelsen... Vi var 3-5 der altid var sammen, når der
skulle fotograferes... Og somme tider, tog vi da også på ture, hver for
sig... Men billederne kom altid frem... Og vi havde mange, rigtigt gode
samtaler om netop billederne... Hvordan det begyndte, ja det er jo lidt
svært at huske efterhånden, men jeg tror faktisk, det var et Contax MD 137
tror jeg det hed, der slog denne herlige klike ihjel... For med dette, kom
jo også presset... Nu havde han dyreste kamera, og skulle jo så naturligvis,
også helst stå med de bedste billeder til slut.... Med sit tidligere Nikon
EM, var han jo mere eller mindre " Underdog " og kunne derfor slappe helt
af, og give dette ellers ganske udmærkede kamera skylden... Hvis noget var
mislykket. Jeg tror han glemte, at Ole kun havde et Zenith Betonkamera...
Dog uden, at Ole nogensinde følte sig under os andre... For han havde kun
kameraet, for at være sammen med os, og de store brændvidder, betød ikke
noget for ham, til gengæld tog han billeder af os, og det var hans kamera jo
stort nok til...

Så spørger nogen mig... Så ville jeg ønske, lidt af denne gamle tid, ville
komme tilbage, og man så kunne samles for at tage billeder, og more sig over
hinandens kiksere... For det er trods alt, sine fejl man lærer noget af...
Hvem ved, måske er det derfor, jeg altid opbevarer det uredigerede
billede... Gemmer jeg et billede, er det som det blev taget... Aldrig
andet... Det vildeste et billede bliver udsat for, er at blive omdøbt... Men
sådan, at det bevarer original time / date stamp...
Hvad kameraet hed / hedder, er ikke vigtigt... Men samværet, det er det
vigtigste... Har man ikke råd til Øl på grøftekanten, slukker vand også
tørsten... Og vand har den fordel, man kan drikke alt det man gider, og kan
stadig køre hjem... Og i dag, koster det jo ikke andet, end en opladning, at
tage billeder... Det var da en del dyrere, dengang kameraet skulle fodres
med film.... Men det var faktisk sjovere dengang... For man skulle jo altid
vente på resultaterne...

Dengang, blev gerningen, uniformen... Så man gik ikke op i, bare selv at
tage de bedste billeder, men også i at de andre, fik højnet deres
standard... For vi var jo trods alt, alle lige, og hvad der måske var
vigtigst... Vi var Venner, der nød hinandens selskab.

M.V.H....Benny..






Erik Richard Sørense~ (05-09-2011)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 05-09-11 00:03



Benny Mortensen wrote:
> "Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev:
>> Jeg kan stadig huske, da jeg engang på en sommerlejr mødte en fyr, der
>> havde købt sig et Olympus Pen EES-2, og jeg stadig rendte rundt med en
>> Ilford Sportsman AUTO (modellen med afstandsmåler). Vi var begge en
>> smule misunderlige på hinanden - han, fordi jeg havde både bedre optik
>> og afstnadsmåler - og jeg, fordi han havde fuldautomatik. - Med mit
>> nedsatte syn kunne det godt nogle gange være vanskeligt at se de to små
>> visere - især i svagt belysning. - Og da jeg så tog springet direkte fra
>> Ilford'en til fuldautomatisk Topcon SLR, var der en del, der blev
>> misunderlig over det, fordi de stadig rendte rundt med deres Kodak,
>> Agfa, Olympus eller, hvad de nu havde. - Men vi fik altid en god snak om
>> foto...
>>
>> Hvad synes I om den 'uniformitet'?
>
> Tror jeg kan huske fornemmelsen... Vi var 3-5 der altid var sammen, når der
> skulle fotograferes... Og somme tider, tog vi da også på ture, hver for
> sig... Men billederne kom altid frem... Og vi havde mange, rigtigt gode
> samtaler om netop billederne... Hvordan det begyndte, ja det er jo lidt
> svært at huske efterhånden, men jeg tror faktisk, det var et Contax MD 137
> tror jeg det hed, der slog denne herlige klike ihjel... For med dette, kom
> jo også presset... Nu havde han dyreste kamera, og skulle jo så naturligvis,
> også helst stå med de bedste billeder til slut.... Med sit tidligere Nikon
> EM, var han jo mere eller mindre " Underdog " og kunne derfor slappe helt
> af, og give dette ellers ganske udmærkede kamera skylden... Hvis noget var
> mislykket. Jeg tror han glemte, at Ole kun havde et Zenith Betonkamera...
> Dog uden, at Ole nogensinde følte sig under os andre... For han havde kun
> kameraet, for at være sammen med os, og de store brændvidder, betød ikke
> noget for ham, til gengæld tog han billeder af os, og det var hans kamera jo
> stort nok til...

Umm... Jeg har selv en Contax 137 stående - et fantastisk kamera at
arbejde med. - og så så jeg engang på dba.dk en salgsannonce for en
sådan fætter, hvor sælgeren klassificerede den som værende "...et
absolut entry-level kamera for nybegynderen...". - Ikke desto mindre
forlangte han 5.500kr. for det inkl. Planar 50mm/f:1,7, Tele-Tessar
135mm samt en Tamron zoom. - Jeg véd ikke, om han fik det solgt, men
annoncen kørte næsten et helt år, før den forsvandt.

Og så er Zenit nu slet ikke så dårligt igen... - Især deres Helios 44
normaloptik er fremragende. Jeg lånte i sin tid en Zenit M i et par
uger, men kunne som for Ilford Sportsman ikke altid se de to små visere,
når man skulle måle lyset, så den blev fravalgt til fordel for Topcon UNI-2.

> Så spørger nogen mig... Så ville jeg ønske, lidt af denne gamle tid, ville
> komme tilbage, og man så kunne samles for at tage billeder, og more sig over
> hinandens kiksere... For det er trods alt, sine fejl man lærer noget af...

Fuldstændig enig! Man lærer ikke ret meget af et 100% programstyret
kamera nu om dage...

> Hvem ved, måske er det derfor, jeg altid opbevarer det uredigerede
> billede... Gemmer jeg et billede, er det som det blev taget... Aldrig
> andet... Det vildeste et billede bliver udsat for, er at blive omdøbt...
> Men sådan, at det bevarer original time / date stamp...

Samme her... COM+D (Mac), så har man en dublet, og skulle det gå galt,
smider man det bare i papirkurven og laver en ny kopi.

> Hvad kameraet hed / hedder, er ikke vigtigt... Men samværet, det er det
> vigtigste... Har man ikke råd til Øl på grøftekanten, slukker vand også
> tørsten... Og vand har den fordel, man kan drikke alt det man gider, og kan
> stadig køre hjem... Og i dag, koster det jo ikke andet, end en opladning, at
> tage billeder... Det var da en del dyrere, dengang kameraet skulle fodres
> med film.... Men det var faktisk sjovere dengang... For man skulle jo altid
> vente på resultaterne...

Tjoe, men der var nu alligevel noget ved, at man valgte sine film, så de
passede til både formål og hastighed. - Og der er endda stor forskel på,
om man brugte en Agfa CT-18, eller om man nu 'turde' prøve den nye
CT-21. - Eller om man var til Kodachrome eller Ektachrome, eller man var
så nørdet, at man 'kun' ville bruge ANSCO. - Og 'japser-film' holdt man
sig selvfølgelig langt, langt væk fra, selvom man godt kunne sidde med
et Mamiya eller Konica kamera.

> Dengang, blev gerningen, uniformen... Så man gik ikke op i, bare selv at
> tage de bedste billeder, men også i at de andre, fik højnet deres
> standard... For vi var jo trods alt, alle lige, og hvad der måske var
> vigtigst... Vi var Venner, der nød hinandens selskab.

Sådan havde vi det i gymnasiet, hvor vi var en lille flok, der tit
samledes og både viste billeder og udstyr for hinanden og drøftede
fordele og ulemper ved dette eller hint. Og vi lånte både til og af
hinanden, hvis nu den eller den stod og skulle bruge noget til et
specielt formål...

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Benny Mortensen (05-09-2011)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 05-09-11 09:17


"Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev i en meddelelse
news:4e6403ac$0$302$14726298@news.sunsite.dk...


Benny Mortensen wrote:
Umm... Jeg har selv en Contax 137 stående - et fantastisk kamera at
arbejde med. - og så så jeg engang på dba.dk en salgsannonce for en
sådan fætter, hvor sælgeren klassificerede den som værende "...et
absolut entry-level kamera for nybegynderen...". - Ikke desto mindre
forlangte han 5.500kr. for det inkl. Planar 50mm/f:1,7, Tele-Tessar
135mm samt en Tamron zoom. - Jeg véd ikke, om han fik det solgt, men
annoncen kørte næsten et helt år, før den forsvandt.

Tja, Guld kan jo også købes for dyrt

Jeg kørte engang til Aarhus.. I den mest underligt placerede villa i som lå
inde midt i et industrikvarter... Købte jeg et Minolta XD-7 med en Winder,
samt 28 + 50 + 300 mm Minolta MD optikker, Samt en Vivitar 90 mm der kan gå
ufatbart tæt på, og stadig fokusere for Kr 1600,- Jeg kan ikke rigtigt
huske, om ikke der var et par småting mere... Det har jeg nu haft meget
glæde af... Så kender du fyren, så hils og sig, hele skidtet fungerer endnu
... Det var noget af en berejst herre, og kameraet har været på steder,
jeg nok aldrig kommer . Jeg fik godt nok forklaringen på husets noget
mærkelige placering, men dele af den, er vist gået i glemmeren. .

Tjoe, men der var nu alligevel noget ved, at man valgte sine film, så de
passede til både formål og hastighed. - Og der er endda stor forskel på,
om man brugte en Agfa CT-18, eller om man nu 'turde' prøve den nye
CT-21. - Eller om man var til Kodachrome eller Ektachrome, eller man var
så nørdet, at man 'kun' ville bruge ANSCO. - Og 'japser-film' holdt man
sig selvfølgelig langt, langt væk fra, selvom man godt kunne sidde med
et Mamiya eller Konica kamera.

Tja, jeg prøvede en tid, Agfa's 64 Asa, men fandt den noget voldsom i
farverne.
Så egentligt foretrak jeg Kodaks Ektachrome, for det meste 200 Asa...
Den syntes jeg var god...

Skulle filmene Speedes, så brugte jeg Fuji 400 Asa. Det egnede den sig fint
til.

Men så holdt laboratorierne op med at læse, hvad der stod på poserne, og så
var den fornøjelse ødelagt ... Det kostede desværre en del ødelagte
film.

Sådan havde vi det i gymnasiet, hvor vi var en lille flok, der tit
samledes og både viste billeder og udstyr for hinanden og drøftede
fordele og ulemper ved dette eller hint. Og vi lånte både til og af
hinanden, hvis nu den eller den stod og skulle bruge noget til et
specielt formål...

Ja det var jo derfor, brormand, skulle have købt sig et Nikon, så kunne han
jo have levet lidt på vore samlinger... Så havde vi været fri for at høre
hans evige brok om alt for små brændvidder ... Og når jeg kommer til at
skrive om det, kommer jeg i tanker om, at der ligger en stor bunke Sakura
film nede i køleren, gad vide om de dur endnu, sidste salgsdag, for længe
siden ... Nå man der er vel ikke andet at gøre, end bare brænde en af en
dag, og se om der kommer noget brugbart ud af det... De vil sgu nok kigge
helt vantro, når man kommer med..... " EN FILM " )...

M.V.H....Benny..



Erik Richard Sørense~ (07-09-2011)
Kommentar
Fra : Erik Richard Sørense~


Dato : 07-09-11 00:03


Benny Mortensen wrote:
> "Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev:
>> Umm... Jeg har selv en Contax 137 stående - et fantastisk kamera at
>> arbejde med. - og så så jeg engang på dba.dk en salgsannonce for en
>> sådan fætter, hvor sælgeren klassificerede den som værende "...et
>> absolut entry-level kamera for nybegynderen...". - Ikke desto mindre
>> forlangte han 5.500kr. for det inkl. Planar 50mm/f:1,7, Tele-Tessar
>> 135mm samt en Tamron zoom. - Jeg véd ikke, om han fik det solgt, men
>> annoncen kørte næsten et helt år, før den forsvandt.
>
> Tja, Guld kan jo også købes for dyrt

Forarbejdet guld koster mange gange guldets egen værdi. - Jeg har nu
købt en C/Y adapter, så jeg kan bruge min Planar på EOSD, så det venter
jeg mig en del af. - Har ikke haft tid endnu til at afprøve
kombinationen, men har da set et par sådanne billeder på div. netsteder,
og det skal man ikke kimse ad...

> Jeg kørte engang til Aarhus.. I den mest underligt placerede villa i som lå
> inde midt i et industrikvarter... Købte jeg et Minolta XD-7 med en Winder,
> samt 28 + 50 + 300 mm Minolta MD optikker, Samt en Vivitar 90 mm der kan gå
> ufatbart tæt på, og stadig fokusere for Kr 1600,- Jeg kan ikke rigtigt
> huske, om ikke der var et par småting mere... Det har jeg nu haft meget
> glæde af... Så kender du fyren, så hils og sig, hele skidtet fungerer endnu
> ... Det var noget af en berejst herre, og kameraet har været på steder,
> jeg nok aldrig kommer . Jeg fik godt nok forklaringen på husets noget
> mærkelige placering, men dele af den, er vist gået i glemmeren. .

Vivitar 90mm er aldeles fremragende. Jeg fik en med sammen med en Konica
T4, da jeg købte den for at se, om jeg kunne samle alle de kameraer, jeg
har haft gennem årene. - Blot en skam, man ikke kan få en Konica->EOS
adapter. - Det ville ellers give en god portrættele + noget nær den
perfekte makro...

>> Tjoe, men der var nu alligevel noget ved, at man valgte sine film, så de
>> passede til både formål og hastighed. - Og der er endda stor forskel på,
>> om man brugte en Agfa CT-18, eller om man nu 'turde' prøve den nye
>> CT-21. - Eller om man var til Kodachrome eller Ektachrome, eller man var
>> så nørdet, at man 'kun' ville bruge ANSCO. - Og 'japser-film' holdt man
>> sig selvfølgelig langt, langt væk fra, selvom man godt kunne sidde med
>> et Mamiya eller Konica kamera.
>
> Tja, jeg prøvede en tid, Agfa's 64 Asa, men fandt den noget voldsom i
> farverne.
> Så egentligt foretrak jeg Kodaks Ektachrome, for det meste 200 Asa...
> Den syntes jeg var god...

Jeg brød mig heller ikke om Agfas 64ASA, den er for rød, men brugte man
et kompenserende farvefilter på 0,75-1,0, fik man rigtig gode billeder -
lidt i retning af Ektachrome. - Ellers er det mest på sort-hvide film,
jeg har brugt filtre...

> Skulle filmene Speedes, så brugte jeg Fuji 400 Asa. Det egnede den sig fint
> til.
>
> Men så holdt laboratorierne op med at læse, hvad der stod på poserne, og så
> var den fornøjelse ødelagt ... Det kostede desværre en del ødelagte
> film.

Ja, DX kodningen er ikke så godt igen...

> Sådan havde vi det i gymnasiet, hvor vi var en lille flok, der tit
> samledes og både viste billeder og udstyr for hinanden og drøftede
> fordele og ulemper ved dette eller hint. Og vi lånte både til og af
> hinanden, hvis nu den eller den stod og skulle bruge noget til et
> specielt formål...
>
> Ja det var jo derfor, brormand, skulle have købt sig et Nikon, så kunne han
> jo have levet lidt på vore samlinger... Så havde vi været fri for at høre
> hans evige brok om alt for små brændvidder ... Og når jeg kommer til at
> skrive om det, kommer jeg i tanker om, at der ligger en stor bunke Sakura
> film nede i køleren, gad vide om de dur endnu, sidste salgsdag, for længe
> siden ... Nå man der er vel ikke andet at gøre, end bare brænde en af en
> dag, og se om der kommer noget brugbart ud af det...

Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg har set resultaterne af 30 år
gamle farvefilm, der bare har ligget tørt og mørkt. - Forbavsende gode
billeder og kun en anelse blegere i farver - vel svarende til knap 1/2
blænders ove3rbelysning. Så hvis de ligger på køl/frys, tror jeg godt,
du kan regne med, de stadig kan bruges.

> De vil sgu nok kigge helt vantro, når man
> kommer med..... " EN FILM " )...

Sidst jeg var omme med en film, sagde min fotohandler, at det da var
godt at se, der stadig var fotografer til..-)

mvh. Erik Richard

--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Erik Richard Sørensen, Member of ADC, <mac-manNOSP@Mstofanet.dk>
NisusWriter - The Future In Multilingual Text Processing - www.nisus.com
OpenOffice.org - The Modern Productivity Solution - www.openoffice.org
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Benny Mortensen (07-09-2011)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 07-09-11 08:19


"Erik Richard Sørensen" <tulle@tulle.dk> skrev i en meddelelse
news:4e66a6bf$0$309$14726298@news.sunsite.dk...

Vivitar 90mm er aldeles fremragende. Jeg fik en med sammen med en Konica
T4, da jeg købte den for at se, om jeg kunne samle alle de kameraer, jeg
har haft gennem årene. - Blot en skam, man ikke kan få en Konica->EOS
adapter. - Det ville ellers give en god portrættele + noget nær den
perfekte makro...

Ja det er et fedt optik... Og lige så sjovt, som det er fedt...

Der er sådan en vis fornøjelse ved at se folks forundring, når man begynder
at fokusere... ) De stirrer måbende, på dette objektiv, der bare bliver
længere og længere, for at ende ude i noget, der næsten er mere end dobbelt
længde, end da man startede. ))


Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg har set resultaterne af 30 år
gamle farvefilm, der bare har ligget tørt og mørkt. - Forbavsende gode
billeder og kun en anelse blegere i farver - vel svarende til knap 1/2
blænders ove3rbelysning. Så hvis de ligger på køl/frys, tror jeg godt,
du kan regne med, de stadig kan bruges.

> De vil sgu nok kigge helt vantro, når man
> kommer med..... " EN FILM " )...

Sidst jeg var omme med en film, sagde min fotohandler, at det da var
godt at se, der stadig var fotografer til..-)

Hold da ferie, så er jeg jo næsten nødt til at prøve, bare for at, så prøver
jeg da for en gangs skyld, at blive kaldt fotograf )... Jamen man skal
da aldrig sige aldrig, for de har altid lagt på køl... Og de gamle skrumler,
er jo ved at trænge til, igen at blive luftet... Gad vide om man stadig kan
slæbe den gamle Sacar taske. Konen vil også blive lykkelig, for at få bunden
af køleskabet tilbage ...

Så kan jeg også prøve igen... For jeg fik engang rodet mig til, sådan en
rigtigt gammel Tamron 80-200 Zoom, med en ekstra macroring... Der var noget
med, sidst jeg prøvede den, tror jeg ikke helt jeg fandt fidusen i den,
eller også var jeg blevet for gammel, og rystede for meget... Men det skal
jo nok passe, at jeg var alt for svækket dengang... Det kunne jo være sjovt,
man kunne få noget ud af den... Nå ja, man kan jo lige så godt prøve... For
sidst jeg prøvede at sælge noget af det gamle, kom der et bud på en flad
50'er.... Men altså, sælge en gammel ven for en 50'er... Det kunne jeg altså
ikke Sådan er man jo et gammelt nostalgisk får

M.V.H....Benny..



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste