|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Bevis for d/dx (e^x) Fra : Pedersen
 | 
 Dato :  02-09-11 00:28
 | 
 |  | I skolen lærte jeg at diffentialkvotienten til den naturlige
 eksponentialfunktion var ....den naturlige eksponentialfunktion og
 beviset var særdeles indirekte:
 
 ln(exp(x))=x
 
 Kæderegel for differentiering: d/dx (f o g)(x)=(f´ o g)(x) * g´(x)
 
 Så: (1 / exp(x)) * (exp(x))´ = (1 / exp(x)) * exp(x)=1
 dvs:
 exp(x) / exp(x) * (exp(x))´=exp(x) <=> (exp(x))´=exp(x)
 
 Er det virkeligt det eneste bevis der kan opstilles ? Det jeg ikke kan
 lide er at man bruger reglen til at lave beviset med med en omvej over
 kædereglen....altså jeg savner et bevis for reglen der ikke tager
 udgangspunkt i reglen selv. Findes det ?
 
 
 |  |  | 
  Aage Andersen (02-09-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Aage Andersen
 | 
 Dato :  02-09-11 05:48
 | 
 |  | 
 "Pedersen"
 >I skolen lærte jeg at diffentialkvotienten til den naturlige 
 >eksponentialfunktion var ....den naturlige eksponentialfunktion og beviset 
 >var særdeles indirekte:
 >
 > ln(exp(x))=x
 >
 > Kæderegel for differentiering: d/dx (f o g)(x)=(f´ o g)(x) * g´(x)
 >
 > Så: (1 / exp(x)) * (exp(x))´ = (1 / exp(x)) * exp(x)=1
 >     dvs:
 >     exp(x) / exp(x) * (exp(x))´=exp(x) <=> (exp(x))´=exp(x)
 >
 > Er det virkeligt det eneste bevis der kan opstilles ? Det jeg ikke kan 
 > lide er at man bruger reglen til at lave beviset med med en omvej over 
 > kædereglen....altså jeg savner et bevis for reglen der ikke tager 
 > udgangspunkt i reglen selv. Findes det ?
 Hvis exp(x) defineres som den omvendte funktion til ln(x) er beviset vel ret 
 indlysende.
 Man kan definere exp(x) ved potensrækken exp(x) = sum(x^n / n!).
 Differentieres denne række faar man rækken igen.
 Altsaa er exp'(x) = exp(x).
 Det kræver selvfølgelig at man har redegjort for at operationen er tilladt.
http://en.wikipedia.org/wiki/Exponential_function Aage 
            
             |  |  | 
  Torben Ægidius Mogen~ (02-09-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Torben Ægidius Mogen~
 | 
 Dato :  02-09-11 12:04
 | 
 |  | Pedersen <connyhoeyer@stofanet.dk> writes:
 
 > I skolen lærte jeg at diffentialkvotienten til den naturlige
 > eksponentialfunktion var ....den naturlige eksponentialfunktion og
 > beviset var særdeles indirekte:
 >
 > ln(exp(x))=x
 >
 > Kæderegel for differentiering: d/dx (f o g)(x)=(f´ o g)(x) * g´(x)
 >
 > Så: (1 / exp(x)) * (exp(x))´ = (1 / exp(x)) * exp(x)=1
 >     dvs:
 >     exp(x) / exp(x) * (exp(x))´=exp(x) <=> (exp(x))´=exp(x)
 
 Her udnytter du, at du allerede kender differentialet til ln(x), og det
 er ikke spor nemmere at vise end differentialet til e^x.  Det er
 formentlig det, du har imod beviset.  Kædereglen er der ikke noget i
 vejen med at bruge.
 
 > Er det virkeligt det eneste bevis der kan opstilles ?
 
 Som Aage nævnte, kan man bruge rækkeudviklingen til at finde
 differentialet, da man i rækkeudviklingen blot bruger reglen for x^n
 gentagne gange.
 
 Man kan også bruge komplekse tal til at vise differentialet af e^x.  Det
 gælder nemlig at e^x = cos(i*x)-i*sin(i*x), hvor i er kvadratroden af
 -1.  Vi kan nu bruge reglerne for differentiering af sinus og cosinus:
 
 (e^x)' = (cos(i*x) - i*sin(i*x))'
 = cos(i*x)' - i*sin(i*x)'
 = -i*sin(i*x) - i*i*cos(i*x)
 = -i*sin(i*x) + cos(i*x)
 = cos(i*x) - i*sin(x)
 = e^x
 
 
 Torben
 
 
 |  |  | 
  Pedersen (02-09-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Pedersen
 | 
 Dato :  02-09-11 12:42
 | 
 |  | On 02-09-2011 13:03, Torben Ægidius Mogensen wrote:
 > Pedersen<connyhoeyer@stofanet.dk>  writes:
 >
 >> I skolen lærte jeg at diffentialkvotienten til den naturlige
 >> eksponentialfunktion var ....den naturlige eksponentialfunktion og
 >> beviset var særdeles indirekte:
 >>
 >> ln(exp(x))=x
 >>
 >> Kæderegel for differentiering: d/dx (f o g)(x)=(f´ o g)(x) * g´(x)
 >>
 >> Så: (1 / exp(x)) * (exp(x))´ = (1 / exp(x)) * exp(x)=1
 >>      dvs:
 >>      exp(x) / exp(x) * (exp(x))´=exp(x)<=>  (exp(x))´=exp(x)
 >
 > Her udnytter du, at du allerede kender differentialet til ln(x), og det
 > er ikke spor nemmere at vise end differentialet til e^x.  Det er
 > formentlig det, du har imod beviset.  Kædereglen er der ikke noget i
 > vejen med at bruge.
 >
 >> Er det virkeligt det eneste bevis der kan opstilles ?
 >
 > Som Aage nævnte, kan man bruge rækkeudviklingen til at finde
 > differentialet, da man i rækkeudviklingen blot bruger reglen for x^n
 > gentagne gange.
 >
 > Man kan også bruge komplekse tal til at vise differentialet af e^x.  Det
 > gælder nemlig at e^x = cos(i*x)-i*sin(i*x), hvor i er kvadratroden af
 > -1.  Vi kan nu bruge reglerne for differentiering af sinus og cosinus:
 >
 > (e^x)' = (cos(i*x) - i*sin(i*x))'
 >         = cos(i*x)' - i*sin(i*x)'
 >         = -i*sin(i*x) - i*i*cos(i*x)
 >         = -i*sin(i*x) + cos(i*x)
 >         = cos(i*x) - i*sin(x)
 >         = e^x
 >
 >
 >    Torben
 Ja at bruge komplekse tal synes jeg en del bedre om :) Tak for hints :)
 
 
 |  |  | 
  Dieter Britz (03-09-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Dieter Britz
 | 
 Dato :  03-09-11 13:06
 | 
 |  | On Fri, 02 Sep 2011 01:28:11 +0200, Pedersen wrote:
 
 > I skolen lærte jeg at diffentialkvotienten til den naturlige
 > eksponentialfunktion var ....den naturlige eksponentialfunktion og
 > beviset var særdeles indirekte:
 >
 > ln(exp(x))=x
 >
 > Kæderegel for differentiering: d/dx (f o g)(x)=(f´ o g)(x) * g´(x)
 >
 > Så: (1 / exp(x)) * (exp(x))´ = (1 / exp(x)) * exp(x)=1
 >      dvs:
 >      exp(x) / exp(x) * (exp(x))´=exp(x) <=> (exp(x))´=exp(x)
 >
 > Er det virkeligt det eneste bevis der kan opstilles ? Det jeg ikke kan
 > lide er at man bruger reglen til at lave beviset med med en omvej over
 > kædereglen....altså jeg savner et bevis for reglen der ikke tager
 > udgangspunkt i reglen selv. Findes det ?
 
 Hvad med den helt basale metode? Derivatet approksimeres ved
 (exp(x+h) - exp(x)) / h = exp(x) * (exp(h) - 1) / h
 Den sidste term må have en limit, når h går mod nul, lige med et
 - men min matematik rækker ikke så langt til at bevise det, uden
 at bruge differentiering. Andre kan sikkert klare resten.
 --
 Dieter Britz
 
 
 |  |  | 
  Torben Ægidius Mogen~ (05-09-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Torben Ægidius Mogen~
 | 
 Dato :  05-09-11 14:24
 | 
 |  | Dieter Britz <dieterhansbritz@gmail.com> writes:
 
 
 > Hvad med den helt basale metode? Derivatet approksimeres ved
 > (exp(x+h) - exp(x)) / h = exp(x) * (exp(h) - 1) / h
 > Den sidste term må have en limit, når h går mod nul, lig med et
 > - men min matematik rækker ikke så langt til at bevise det, uden
 > at bruge differentiering. Andre kan sikkert klare resten.
 
 Det er selvfølgelig en oplagt måde, men den er ikke så nem, som den ser
 ud.  Naivt set får man, at exp(h) -> 1, når h går mod 0, så man får
 grænsen (1-1)/0 = 0/0, som man ikke kan bruge til noget.  Man kan dog
 bruge Taylorrækken for exp(x):
 
 exp(x) = 1 + x + x^2/2 + x^3/6 ...
 
 Vi får så
 
 (1+h+h^2/2+h^3/6 ... - 1)/h = (h+h^2/2+h^3/6...)/h = 1+h/2+h^2/6+...
 
 som klart går mod 1, når h går mod 0.
 
 Jeg ved dog ikke, om Taylorrækken for exp(x) kan siges at være mere
 fundamental end differentialet for exp(x), for generelt bliver
 Taylorrækken defineret ved gentagen differentiation.
 
 Torben
 
 
 |  |  | 
  Dieter Britz (06-09-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Dieter Britz
 | 
 Dato :  06-09-11 07:32
 | 
 |  | On Mon, 05 Sep 2011 15:24:22 +0200, Torben Ægidius Mogensen wrote:
 
 > Dieter Britz <dieterhansbritz@gmail.com> writes:
 >
 >
 >> Hvad med den helt basale metode? Derivatet approksimeres ved (exp(x+h)
 >> - exp(x)) / h = exp(x) * (exp(h) - 1) / h Den sidste term må have en
 >> limit, når h går mod nul, lig med et - men min matematik rækker ikke så
 >> langt til at bevise det, uden at bruge differentiering. Andre kan
 >> sikkert klare resten.
 >
 > Det er selvfølgelig en oplagt måde, men den er ikke så nem, som den ser
 > ud.  Naivt set får man, at exp(h) -> 1, når h går mod 0, så man får
 > grænsen (1-1)/0 = 0/0, som man ikke kan bruge til noget.  Man kan dog
 > bruge Taylorrækken for exp(x):
 >
 > exp(x) = 1 + x + x^2/2 + x^3/6 ...
 >
 
 Hvis man må bruge Taylorrækken, er der jo en nemmere måde at bevise
 det på. Jeg var ude efter at bevise det ved at finde limis af det
 udtryk, og det kan sikkert lade sig gøre. Lige som den for sin(x) / x,
 som er lig med 1, og hvor der også er "problemet" med 0/0, men alligevel.
 
 --
 Dieter Britz
 
 
 |  |  | 
  Torben Ægidius Mogen~ (06-09-2011) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Torben Ægidius Mogen~
 | 
 Dato :  06-09-11 09:33
 | 
 |  | Dieter Britz <dieterhansbritz@gmail.com> writes:
 
 
 > Hvis man må bruge Taylorrækken, er der jo en nemmere måde at bevise
 > det på. Jeg var ude efter at bevise det ved at finde limis af det
 > udtryk, og det kan sikkert lade sig gøre. Lige som den for sin(x) / x,
 > som er lig med 1, og hvor der også er "problemet" med 0/0, men alligevel.
 
 Hvis man skal finde grænsen for f/g, og både f og g går mod 0, er den
 sædvanlige metode at bruge L'Hopitals regel, som siger at grænseværdien
 er lig med grænseværdien for f'/g', såfremt denne eksisterer.  Den
 bruges nemt på sin(x)/x for x->0: sin'(x)/x' = cos(x)/1, som klart går
 mod 1, når x->0.
 
 Til at finde exp'(x) havde vi (exp(h)-1)/h hvor h->0.  Hvis vi bruger
 L'Hopitals regel, får vi exp'(h)/1.  Og så er vi lige vidt, da vi ikke
 kender exp'(x).
 
 Torben
 
 
 |  |  | 
 |  |