Der er selvfølgelig ikke så meget debat i det, men for de
jurainteresserede kan den alligevel have interesse
I en gennemgang af lidt ældre afgørelser i Tidsskrift for skatter og
afgifter, fandt jeg et rigtig godt eksempel på, hvor vigtigt det er at
kunne de processuelle regler.
SKAT havde forhøjet en kvindes, A, skattepligtige indkomst, idet bl.a.
overdragelsen af et skattemæssigt underskud fra A's ægtefælle ikke kunne
godkendes. Landsskatteretten stadfæstede denne forhøjelse ved kendelse
d. 27. juli 2007.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 anfører følgende om
domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelser:
En endelig administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene
senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige
administrative instans afvist at behandle sagen, kan afvisningen ikke
indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afvisningen er
sket.
(Landsskatteretten er den endelige administrative instans for
skattesager. En prøvelse hos landsskatteretten er ligeledes en nødvendig
betingelse for domstolsprøvelse, jf. § 48, stk. 1, 1. pkt.)
A var utilfreds med forhøjelsen, og A's advokat indleverede stævning mod
Skatteministeriet. Stævningen blev afleveret i rettens postkasse d. 27.
oktober 2007 - præcis 3 måneder efter Landsskatteretten afsagde
kendelse. Problemet var, at d. 27. oktober 2007 var en lørdag, og efter
fast praksis, er den forudgående arbejdsdag fristens sidste dag, såfremt
fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, jf. f.eks. UfR
1998.872/2 H.
A's advokat gjorde forgæves gældende, at stævningen var indleveret
rettidigt, idet Landsskatterettens kendelse ikke havde vejledt om, at
lørdag ikke tæller med som en arbejdsdag ved beregningen af denne frist.
Byretten afviste herefter sagen ved dom d. 13. januar 2009.
A, som nu både var utilfreds med SKAT's afgørelse samt byrettens
afvisning, ønskede nu at appellere afvisningen til landsretten.
A fik en ny advokat for landsretten. Det vides ikke, om dette var en
følge af brøleren, som den første advokat lavede, eller om den første
advokat ikke havde møderet for landsretten. Den nye advokat var fra
samme advokatfirma, Advokatfirmaet Bent Stamer.
A's nye advokat ankede herefter byrettens dom, ved at telefaxe
stævningen til landsretten d. 27. januar 2009.
Umiddelbart var dette også rettidigt, idet ankefristen fra byret til
landsret er 4 uger fra dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.
Problemet var så bare, at rette appelform ved en byrets afvisning af en
sag, som følge af at den ikke er indbragt rettidigt for domstolene er
kære, jf. retsplejelovens § 369, stk. 3 smh. § 391, stk. 3, 1. pkt.
Fristen for at kære er kortere end ankefristen, nemlig 2 uger, jf.
retsplejelovens § 394, stk. 1.
Så kan man spørge sig selv, om 2 ugers-fristen ikke er overholdt, når
stævningen telefaxes d. 27. januar og dommen blev afsagt d. 13. januar.
Desværre skal et processkrift indeholde en original underskrift, jf.
retsplejelovens § 261, stk. 2, og en telefax kan således ikke afbryde
kærefristen. Imidlertid har højesteret stadfæstet en praksis, hvorefter
en rettidig telefax, der følges op af et originalt processkrift, skal
anses som rettidigt modtaget, jf. UfR 1991.411/1 H. Heldigvis havde
A's advokat sørget for at sende det originale kæreskrift, og det kom
frem d. 28. januar 2009.
Nu skulle sagen være reddet. Der var bare lige én ting til. Et
kæreskrift skal - modsat en ankestævning - indleveres til den ret, som
afsagde dommen som kæres, jf. retsplejelovens § 393, stk. 3, 1. pkt.
Indleveres et kæreskrift ved en fejl til kæreinstansen (som tilfældet
var her), ekspederes det som udgangspunkt videre til den ret, som
afsagde kendelsen. Problemet er bare, at kæren må afvises, såfremt dette
ved almindelig postgang ikke kan ske inden for fristen.
A måtte leve med forhøjelsen af sin skattepligtige indkomst. Det kan
være hun havde ret. Det kan også være at SKAT havde ret. Det finder vi
aldrig ud af, fordi A's advokater ikke havde styr på sin skatte- og
civilproces.
Der må have siddet nogle medarbejdere hos Advokatfirmaet Bent Stamer med
røde ører efter denne fadæse.
Til de interesserede kan byrettens afvisningsdom læses her:
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1801862&vId=0 , og Vestre Landsrets
afvisningsdom kan læses her:
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1806864&vId=0&i=1#i1806864 .
--
--
Vh.
Kasper Kelm Demant
ba.jur