On 21 Aug., 10:02, Cyril Malka <ma...@nytestamente.org> wrote:
> Datering af evangelierne
> ====================
>
> Hvornår er de fra
>
> Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De fire evangelier er ikke altid
> enige. Hvornår blev de skrevet?
> Markus evangeliet
>
> Markus evangeliet er det korteste af de fire kanoniske evangelier og er
> højst sandsynligt det første, der blev skrevet. Der findes ingen
> parallel til den slags fortællinger før Markus, hvorfor man antager, at
> Markus har været den, der har opfundet skrivestilen.
>
> De andre evangelister, Matthæus og Lukas, måske også Johannes, har
> arbejdet ud fra Markus evangeliet.
>
> En første beskrivelse af hvem der har skrevet Markus evangeliet stammer
> fra Papias, som var biskop i Hierapolis omkring 130 evt. Han fortæller,
> at han havde fået at vide, at det var skrevet af Markus, fortolker af
> Peter. Dette er nok den Markus, der er referet i 1.Pet. 5:13 som "min
> søn Markus". Vi skal huske, at helt op til det andet århundrede var
> ingen navne nævnt i forbindelse med evangelierne. Det er først senere,
> at man fandt på at navngive dem. Det er derfor, at det egentligt ikke
> hedder "Markus' evangeliet", men "evangeliet ifølge Markus".
>
> Man plejer at datere pågældende evangelium i perioden mellem 65 og 75
> evt., midt i den jødiske krig. Den første person, der har dateret
> Markus, var Irenæus (sidst i det 2. årh. evt.), som skrev at Markus
> skrev efter Peters død.
>
> Man mener, at der er gået nogle år mellem Markus evangeliet og
> Matthæus. Man bygger det på kapitel 13, hvor forudsigelsen af templets
> ødelæggelsen tydeligvis er ændret fra at være noget vagt i Markus til
> at være noget nøjagtigere beskrevet i Matthæus, hvor der også refereres
> til, at Jerusalem også blev omringet m.m.
>
> Dette forklarer også, hvorfor Markus' forfatteren stadig mener, at
> enden skal komme. Bogen antages derfor til at være skrevet lige før
> eller lige på det tidspunkt, hvor templet blev ødelagt.
>
> Traditionen, så tidligt som Irenæus, påstår, at Markus blev skrevet i
> Rom, og derfor benytter han mange latinske udtryk. Det er man usikker
> over for, men Markus' beskrivelse af jødiske skikke og hans manglende
> kendskab til Israels geografi påpeger, at han i hvert fald ikke skrev
> for dem, der var stedkendt, men nærmest for dem uden for. Mange ser i
> Markus konstant understregning af smerte, at dette evangeliet blev
> skrevet til brug for en menighed, som led for dets tro.
>
> Meget lidt materiale for Markus er ikke inkluderet af Matthæus, hvorfor
> man, i den tidlige kirke, mente, at det var en forkortet udgave af
> Matthæus, hvilket forklarer hvorfor Matthæus kommer før Markus i Ny
> Testamente. Ifølge den mest brugte bibelforståelse blev Markus brugt
> som hovedkilde for Matthæus og Lukas. Dette volder dog nogle
> vanskeligheder, da Matthæus og Lukas tydeligvis ikke altid er enige med
> Markus. Der henvises til, at Markus selv redigerede sit arbejde flere
> gange, hvorfor de udgaver, der blev viderearbejdede ud fra af Matthæus
> og Lukas endte med ikke at være de samme som Markus efter forvandlingen..
>
> Man ved med sikkerhed, at stykket fra 16:9 og til slutningen har været
> tilføjet senere, da det ikke fremkommer i de ældste fundet skrifter. Om
> den blev tilføjet efterhånden af Markus eller af andre er et punkt, man
> mangler at opklare.
>
> Matthæus evangeliet
> =================
> Matthæus' budskab er tydeligvis, at i Jesus, søn af Gud, er Gud kommet
> tættere på mennesket for at være nær ved sit folk ved endens tid.
>
> Formålet med budskabet er, at Gud kun kan findes via Jesus og ved at
> være en discipel. Som så bliver man en af Guds børn, man lever med Ham
> og skal i Jesus' navn gå gennem verden og få disciple.
>
> Den mest almindelige datering er omkring 80-90 evt. Man mener, at
> forfatteren er en ukendt kristen, som sandsynligvis hørte til i Syrien,
> i Antioch. Man mener at datoen er tæt på slutningen af den 1. årh., da
> Jerusalems ødelæggelse ser ud til at være velkendt og et godt stykke
> tid i fortiden (22:7).
>
> Selv om apostlen Matthæus har været aktiv som apostel, er det
> utænkeligt, at han var evangeliets forfatter. Apostlen Matthæus var en
> tolder, og evangeliets forfatter giver indtryk af at have kendt en del
> teologi, kunne græsk og måske endda have fået noget rabbinisk træning.
> Der er større sandsynlighed for, at han var 2. generations kristen.
>
> Man mener, at Antioch var stedet, hvor dette evangelium blev skrevet,
> da de sociale forhold, der beskrives i evangeliet, nemmere kunne
> sammenlignes med levevilkårene i Antioch end i Israel. Byen var
> græsk-talende, storbyagtig, i fremgang og havde en stor del jøder og
> ikke jøder side om side.
>
> Lukas
> =====
> Det tredje evangelie er det første bind af et to-binds-værk skrevet af
> samme forfatter og dedikeret til Teofilus.
>
> Om Teofilus var en person der fandtes og kunne medvirke til at
> mangfoldiggøre disse bøger, eller om der er tale om et symbol
> (teo-filus: den, der elsker Gud), ved ingen noget om. Dets indhold er
> tæt knyttet til både Markus og Matthæus, hvorfor disse tre evangelier
> kaldes for de synoptiske evangelier. Man mener disse tre er blevet
> udviklet uafhængige af Johannes evangeliet.
>
> Traditionen tilegner Lukas, Paulus' læge, som bliver omtalt bl.a. i
> Kol. 4:14, disse to bøger, men det er, i dag, en minoritet som mener,
> at Lukas, lægen, rent faktisk var forfatter til disse skrifter.
>
> Dette fordi Lukas, lægen, påstås at stå tæt ved Paulus, men den Paulus,
> han beskriver i Apostlenes Gerninger, er tydeligvis en helt anden
> Paulus end ham, vi kender fra de breve Paulus selv har skrevet. Der er
> ikke tale om små forskelle, men om to vidt forskellige personer. Derfor
> mener de fleste forskere i dag, at Lukas, som skrev evangeliet og
> Apostlenes Gerninger, ikke er Paulus' Lukas.
>
> Tydeligvis kan man for eksempel se, at Lukas aldrig nævner, ikke en
> eneste gang, at Paulus skriver, hvilket kun kan forbavse folk, da man
> ser den mængde breve Paulus har sendt rundt. En del af hans tid er
> åbenbart gået med det.
>
> Lukas påpeger, at han afhænger af andres fortællinger i sin evangelium.
> Tydeligvis støtter Lukas sig ikke kun på Markus og Matthæus, men på
> "mange andre" (Luk. 1:1)
>
> Tydeligvis refererer Lukas' Jesus til "tomme huse" og Jerusalem
> omringet, så selve krigen var kendt og det, der er sket, var også
> kendt, hvorfor man skyder på datoer mellem 80-85 og til 90.
> Forfatterens kendskab til Israel er mangelfuld, hvorfor man ikke mener,
> at evangelisten kendte området særlig godt, hvilket udelukker at
> evangeliet skulle have været komponeret der. Man ved ikke præcis, hvor
> dette evangelium er komponeret, men afgjort ikke i Israel.
>
> Johannes evangeliet
> =================
> Johannes evangelium præsenterer Jesus' historie som et drama med en
> prolog, to akter og en epilog.
>
> Oprindeligt mente man, at dette evangelie var mere historisk nøjagtigt
> end de andre, men siden midten af det 19. årh. mener man, at der er
> flere argumenter, der taler til fordel for, at Johannes evangeliet er
> en teologisk omskrivning af de tre andre.
>
> Mange mener, at Johannes kendte de tre synoptiske evangelier, hvilket
> er muligt, da det ser ud til at Johannes trak på mangen en kilde, måske
> både de tre synoptiske, men også en del andre skrifter, som fortalte om
> Jesus liv og lære.
>
> To punkter understøtter dette: 1) Når man sammenligner Johannes med de
> andre evangelier, kan man se, at Johannes' materiale er i de andre
> evangelier og Johannes føjer gerne punkter som forekommer historiske
> mere end teologiske. 2) beviser fra dødhavsrullerne påviste, at det,
> som ellers mentes at være Johannes egen stil, viser sig at have været
> stilen, som blev benyttet i Qumran. Meget tyder på, at Johannes må være
> fra pågældende skole: Snakken om visdom, sandhed, tro og hans
> teologiske standpunkt, at livet er en kamp mellem sandhed og
> perversion, lysets søn og mørkets søn, det gode og det onde m.m.
>
> Man mener, at evangeliet kan senest være fra 150 evt. Sandsynligvis
> noget før. To manuskripter skrevet på papyrus indeholder nogle af
> Johannes' vers, og den er dateret fra ca. 135-150 evt. Det er dog svært
> at se, at nogen før den tid kendte til denne evangelium.
>
> Et af de vigtige punkter til hjælp for dateringer er i 9:22 og 16:2
> (jf. 12:42), når der fortælles, at jøder, som følger Kristus, bliver
> udelukket af synagogen.
>
> Dette kan meget vel referere til rabbi Gamaliel II's velsignelse (85-90
> evt.), hvormed han forsøgte at udelukke nazaræer og hedninge fra
> Gudstjenesten.
>
> Man regner med et stykke tid efter den tid, ca. 100 evt. da Johannes'
> teologi skulle udvikles noget, og man kan tydeligt se, at den er
> dyberegående og mere udviklet end de andre evangelier, som er udkommet
> før 85.(Cyril Malka)
>
> Kilder
> =====
> Oxford companion of the Bible
> La Bible de Jérusalem
> Pierre-Antoine Bernheim - i La naissance du christianisme
> Paul apôtre. Essai de biographie critique (Simon Legasse)
>
> (<
http://www.nytestamente.org/tekst/Datering_af_evangelierne>)
>
> --
> Venligst,
>
> Cyril
>
> Det Nye Testamente - Fortæller man alt? =>
http://www.nytestamente.org
der findes en oplevelse af himlen som også kan skrives i dag
hvis alle ordene er en tornebusk
så er det fordi orden også handler om kampen imod tyve og røver og alt
det som giver os ærgrelser og sorg og livsled ,selvhad og meget mere
og er du ved at drukne i selvhad og tvivl
så skal du med ord fiske efter den modsatte følelse
fordi du ikke kan holde al den følelse af livslede ud
livslede er jo en følelse af livet som herlighed er en følelse af
livet
men nu er din følelse af herlighed gemt i en tornebusk af forvirring
men det er selve førelsen af herlighed du skal fiske efter trods alle
ods
og med ord som giver herligheden i dig selv magten
fokusere du vedvarende på herligheden
gør du det længe nok
,,så kommer lyset og alle dem som er i lyset og Jesus ansigt til syne
for dig
for du har gjort som han har befalet dig
og ved nu hvordan du kommer til lyset
og du kender nu det væsentlige med ordene
som er en opskrift om hvordan du kan omvende dit sin fra hadesind til
lysets sind
og have det herligt og festeligt med dig selv
og du får nys om hvordan du kan omvende tung energi til let energi
og ane at det er muligt at gå på vandet med den lethed
kom god i gang