C. H. Spurgeon's
Morgen og aften
Februar
02/12/PM
'Han skal give dig en anden trøster, at han må blive ved dig for evigt.' -
Johannes 14:16
Mægtige Fader åbenbarede ham selv for troende af gamle dage før at hans Søn
kom, og var kendt for Abraham, Isak, og Jakob som Gud den Almægtige. Da
Jesus kom, og den for evigt velsignede Søn i hans egen person, var for hans
folks øjne en fryd. På den tid af forsonerens ophøjelse, blev Helligånden
hovedet for den nuværende dispensation, og hans magt var prægtig
manifesteret i og efter pinse. Han forbliver i selv denne time Immanuel -
Gud med os, boende i og med hans folk, opfriskende, vejledende, og hersker i
vor midte.
Er hans nærhed genkendt som den burde? Vi kan ikke kontrollere hans gerning;
han er suveræn i alle hans gerninger, men er vi tilstrækkelig ængstelig for
at få hans hjælp, eller tilstrækkelig på vagt så vi ikke provokere ham til
at trække hans hjælp tilbage? Uden ham kan vi ikke gøre noget, men ved ham
er Almægtig energi det mest ekstraordinære resultet der kan prduceres; alt
afhænger af hans manifestering eller gemmende væk hans magt. Ser vi altid op
til ham for vores indre liv og vores udvortes tjeneste med den respektfulde
afhængighed som er passende? Løber vi ikke for ofte foran hans kald og agere
uafhængigt af hans hjælp? Lad os ydmyge os selv denne aften for fortidens
forsømmelser, og nu bede om at den himmelske dug må hvile på os, den hellige
olie til at salve os, og den himmelske flamme at brænde indeni os.
Helligånden er ikke en midlertideig gave, han bliver med de hellige. Vi
behøver kun at søge ham med det samme, og han vil blive fundet af os. Han er
nidkær, men han har medynk; hvis han forlader i vrede, vender han tilbage i
nåde.
Medlidende og øm, vil han ikke blive træt af os, men vente i nåde.
Synd har hamret mit hjerte
Indtil hårdhed, uden kærlighed,
Lad den givende nåde kun krydse hans værk
Og komme ned fra oven.
|