Da VK-regeringen tiltrådte den 21. november 2001, betød det et brud
med den miljøpolitik, der havde sat gang i væksten i Danmark, særligt
inden for miljøteknologi. I forbindelse med finansloven i 2002 skar VK-
regeringen et milliardbeløb på miljøet. På bare et år gik Danmark fra
at være det land i EU, der havde størst vækst i miljøteknologisk
eksport, til at have negativ vækst i miljøteknologisk eksport. Nu,
knapt 10 år senere, kan vi se effekten af regeringens miljøpolitik.
Danmark er blevet overhalet af vores europæiske naboer og ikke mindst
Kina stormer frem. Vi kan stadig nå at vinde meget af det tabte
tilbage, men det er nødvendigt at tænke miljøpolitikken helt om.
Regeringens besparelser satte væksten i stå
I maj måned 2002 opgjorde Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
regeringens besparelser på miljøområdet, til at ligge et sted mellem
4,2 og 5,6 milliarder kroner. Det danske miljølokomotiv, som drev
væksten frem og skabte nye højteknologiske eksportvirksomheder, gik i
stå. Den gang handlede debatten om konsekvenserne for miljøet og ikke
så meget på konsekvenserne for dansk økonomi. Nu 10 år senere kan vi
se konsekvenserne for Dansk Økonomi. Landene omkring os er i vækst,
mens Danmark er gået i stå. Dansk Industri (DI) har set på
væksttallene inden for miljøteknologisk eksport. Fremtidsudsigterne er
dystre. Dansk velstand taber terræn og vi taber markedsandele til
udlandet. Det interessante ved DI's tal er, at det for alvor gik ned
af bakke for den miljøteknologiske eksport, efter regeringens første
finanslov i 2002, hvor man gennemførte milliardbesparelser på miljøet..
Besparelserne er dog småpenge, i forhold til de penge vi har mistet, i
eksportindtægter.
Offentlig service er forudsætningen for vækst
Regeringens 2020-plan indeholder mere af det, som ikke har virket de
sidste ti år: Besparelser på den offentlige service og
arbejdsmarkedsreformer. Den offentlige service er forudsætningen for
væksten, også på det private arbejdsmarked. Når kommunerne tvinges til
at spare på børnehaverne og indfører flere lukkedage, går det ud over
fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Når en ny virksomhed skal vente
længere på en lokalplanen eller byggetilladelse, flytter den måske til
udlandet i stedet. Når vi sparer på uddannelse og forskning, kommer vi
til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Det høje
offentlige serviceniveau er Danmarks styrke, i den globale
konkurrence.
Foregangsland på miljøområdet
I øjeblikket kommer regeringens politik til udtryk i vand- og
naturplanerne, der skal vedtages efter sommerferien. Frem for at være
et af de lande, der går foran og viser vejen, er Danmark havnet i en
EU-retssag fordi vi ikke gør nok. Hvis regeringen ønsker vækst inden
for grøn teknologi, er det ikke nok at snakke om det og sende Lene
Espersen til Kina. Danmark må vise, at vi selv tager miljøet
alvorligt. Hvis vi ønsker, at tiltrække miljøteknologiske
investeringer og arbejdspladser til Danmark er en væsentlig del af
markedsføringen, at sælge Danmark som et land, der prioriterer miljøet
højt. For 10 år siden var Danmarks kendt som miljø-foregangsland, nu
bliver Danmark kendt som et land, der hellere tager en retssag ved EU-
domstolen end et opgør med landbruget.
Sådan sætter vi gang i væksten
Vi kan ikke blive ved at at leve på vindmølleeventyret fra 90erne. I
dag sker væksten inden for andre områder, bl.a. vandteknologi og
solenergi. Forudsætningen for at miljøteknologiske virksomheder kan
udvikle nye produkter er, at de har et hjemmemarked. Miljøpolitikken
er nødt til at være restriktiv, hvis det skal skabe incitament til at
udvikle nye produkter. Danmarks miljøpolitik er ikke længere særlig
restriktiv. I marts måned i år kom Akademiet for de Tekniske
Virksomheder (ATV) med rapporten "Fra vandteknologi til Grøn Vækst".
Rapporten indledes på følgende måde: "Danmark har tradition for
skrappe miljøkrav og fokus på bæredygtighed. Et interessant perspektiv
er, at det, som man tidligere så som tunge omkostninger, reelt også
har været investeringer i nye eksportmarkeder, grøn vækst og nye
danske arbejdspladser".
Der er behov for uvildige eksperter
Regeringen lukkede munden på de eksperter, der tidligere havde leveret
en kritisk stemme bl.a. i miljøspørgsmål. Bevillingerne blev fjernet,
til råd og nævn, som ikke passede ind i regeringens dagsorden.
Besparelserne gik bl.a. ud over den grønne fond, transportrådet og det
økologiske råd. Siden har det ligget i luften, at bevillinger kan
forsvinde lige så hurtigt som der bliver sat spørgsmålstegn ved
regeringens politik. Ugebrevet A4 opgjorde i januar måned 2003, at
regeringen allerede havde oprettet 77 nye råd, nævn og udvalg, der
bedre passede ind i deres egen dagsorden. Blandt regeringens nye
"smagsdommere" var Bjørn Lomborgs miljøinstitut, som er med til at
give regeringen alibi til at spare på miljøet. Pengene kan bruges
bedre et andet sted end på klima og alternativ energi siger de, alt
imens væksten går i stå og de miljøteknologiske virksomheder flytter
til udlandet.
Tilbage på sporet
Miljøinvesteringer er en væsentlig del af forudsætningen for, at vi
har råd til velfærdssamfundet i fremtiden. Danmark har ikke fået de
arbejdspladser vi kunne have haft. Nu må der prioriteres benhårdt, på
bekostningen af landbruget og andre erhverv, der lever godt af slappe
miljøkrav. Vi skal sætte flere penge af til offentlig service, i form
af investeringer i uddannelse og forskning. Den offentlige sektor er
en vigtig medspiller, når der skal skabe nye højteknologiske
arbejdspladser. Derfor skal kommuner og offentlige virksomheder styres
mindre stramt, så de har resurser til at udvikle, servicere og skabe
efterspørgsel på ny teknologi.
Med venlig hilsen
Carsten Cederholm
http://blog.tv2.dk/en_bedre_verden/