Nøgne Nietzshe var blomsterbarn-pioner
"If i cannt dance to it, it is not my revolution!" står der på mine
lejeres del af vort fælles plankeværk, for de er cirka så
internatonale og blomsterbarns flippede som Nietzsche ti år før han
døde..
Han var da en smerteplaget førtidspensionist på varig orlov fra sit
Sveits-universitet og han opholdt sig hvor klima og kurvand bedst
dulmede hans kroniske smerter
Især var han glad for den italienske næsten-Alpe-by Torino, hvor han
oplevede samklang med befolkningen, dog snakkede hans pensionats
ejerpar ham bag ryggen og opfandt sindssyg-myte.
En nat have ejerinden beluret ham gennem nøglehullet og set ham danse
nøgen, Så næste dag sendte hun sin mand efter Nietsche for at spionere
og da Nietzsche søgte at hindre en taxa-kusk i at piske sin hest,
gjordes det til sindssyg-bevis-nr-2 og indlæggelse på nervesanatorium
arrangeredes sammen med kollegaen Overbeck. Det havde N det fint med
for han havde afsluttet sit livsværk og sendt afskedsbreve til alle
venner og ville bo i ensomhed resten af sit liv, hvor han ellers havde
været meget selskabelig. Han fandt medpatienterne interessante.
Selvom rygsmerter nødvendiggjorde rullestol var det et lykkeligt og
ikke sindsygt otium. At han gerne sang højt på gaden gjordes til
sindsygtegnnr 3 - grundløst. Han var hævet over gruppepres trods
tidligere tendens til at være lapset og velsoigneret
" And we should consider every day lost on which we have not danced at
least once. And we should call every truth false which was not
accompanied by at least one laugh. " Nietzsche
It is no small advantage to have a hundred swords of Damocles
suspended over one. It is not only thus that one learns to dance.
Nietzsche
"Kort efter lå Nietzsche stønnende og rykkende der igen, før
man gav ham
noget af hans bromvandsmedicin at drikke, som stod på bordet.
Øjeblikkelig blev han rolig og smilende begyndte han at tale om den
store
modtagelse, som man havde forberedt om aftenen.
Dermed var han fanget i en af de sindsyge forestillinger, som han ikke
kom
ud af, så længe jeg så ham.
Hele tiden var han klar over, at jeg var der og de andre personer, men
han viklede sig ind i en mørk nat, når det gjaldt ham selv.
Det vil sige, det hændte, at han med højlydte sange og raserianfald
ved
klaveret hidsede sig op over al måde og kom med "korn" fra den
tankeverden,
som han senest havde levet i.
Med korte sætninger frembragt i en ubeskrivelig dæmpet tone, sagde han
sublime, klarsynede og uhørt forfærdelige ting om sig selv som
efterfølger
til den døde Gud.
Stadig interpunkterede han dette på klaveret, og så fulgte igen oprør
og
udbrud af frygtelige smerter.
Men som sagt, det forekom bare i nogen få flygtige øjeblikke så længe
jeg
var der.
Det meste drejede sig om det kald, som han tilskrev sig selv.
En "nar for nye evigheder".
Og han, den uforlignelige mester i at udtrykke sig, var ude af stand
til at
gengive sin muntre henrykkelse på anden måde end i de mest trivielle
udtryk
og med klovneagtig dansen og hoppen".
Fra Teologiprofessor P Overbeck¨s brev til P Gast/H Koselius 15
januar
1889
"Når Gud er død, må de stærke blandt menneskene selv blive guder,
overmennesker, livsbekræftende, leende, dansende, usårlige.Nietzsche
"Både mand og kvinde skal have evner for at danse, med ben som med
hoved. Nietzsche
"Danseren har sine ører i sine tæer. Nietzsche
|