---

Nag og ynk overlapper fx misundelse&medlidenhed
Hævnlyst og misundelse er begge nag-følelser hvor man drømmer om at
stige i status overfor den misundte eller den hævn-hadede
Ynk er lyst til at hjælpe en svag, og virker bedst hvis man har empati
dvs indlevelses-evne som Edison havde med petroleumslampebrugere så
han forestillede sig (korrekt) at kunne sælge el lys, når han fik
gjort det driftsikkert
Medlidenhed og medglæde er empati-former hvor dit humør bliver skidt
eller godt efter humøret hos den ynkede
Hvis den ynkende solgte sin hjælp til den svage ville han styrkes
økonomisk og den svage ville svækkes økonomisk
Når gavegivning så vil ofte den svage svækkes ved at komme i
taknemlighedsgæld og giveren vil styrkes ved at få selvtillid og
omgivelsernes respekt. Og han har noget på den hjulpne, svage.
Giveren der hæves vil let se ned på evt foragte modtageren , som jo
har vist svaghed, så en nagfølelse skaber utilpashed mellem dem.
Ærlig handel på et frit marked har fordele frem for dette, og
foretrækkes hos de pengeglade kinesere, der dog har et virvar af
taknemlighedsgæld indenfor familien
Gavegivning ses ofte som en velgerning, idet man sjusker med at
præciere om gaven er virkelig påskønnet
De konfuzianske kulturer har et stift hierarki indenfor familien og
det giver tryghed
De virker pengegladere end os men er i familien umaterialistiske og de
konfutzeske hierakiske regler giver stor tryghed.
Udenfor familien gælder i høj grad udbud og efterspørgsel samt stor
ærlighed og ordholdenhed og da lovjunglen er minimal, er der stor
forudsigelighed og det får hjulene til at snurre og tingene til at
glide, så de bliver rigere end os

---

Fortsættelse af trådstart(gentaget nederst her)




At vi i alle lande gøres sindsyge og splittede i spædbarnsperioden
forklares ved "double bind" - at mor siger to modstridende ting
samtidig - en med kropssprog en med talesproget
Vi kunne ikke tænke uden denne sindsyge
Vigtig er her det virvar af følelser som medlidenhed og misundelse
udgør og jeg tror at Kineserne har et fortrin frem for os ved at
røgsløret vedr de centrale familie- OG SAMFUNDS- følelser vedr
taknemlighedsgæld er KNAP SÅ UIGENNEMSKUELIGT i Fjernøsten som her.

   En ung mand er ved at komme sig efter en skizofren episode.
Han får besøg af sin moder,er glad for at se hende og lægger impulsivt
armen om hendes skulder. Hun stivner som en reaktion på denne
intimitet, hvorefter han omgående trækker armen til sig igen. Moderen
spørger nu hastigt . Elsker du mig ikke mere ?"Patienten rødmer,
hvorefter moderen fortsætter. Jamen kæreste, du må ikke blive oprørt
så let, vær dog ikke så bange for dine føleser". Patienten må nu
afbryde samværet med moderen og senere udløses et raserianfald,
hvorunder han angriber en sygeplejerske.      
Psykiater G. Bateson's eksampel på psykoseskabende double bind


>Nag og ynk overlapper fx misundelse&medlidenhed
>Hævnlyst og misundelse er begge nag-følelser hvor man drømmer om at
>stige i status overfor den misundte eller den hævn-hadede
>Ynk er lyst til at hjælpe en svag, og virker bedst hvis man har empati
>dvs indlevelses-evne som Edison havde med petroleumslampebrugere så
>han forestillede sig (korrekt) at kunne sælge el lys, når han fik
>gjort det driftsikkert
>Medlidenhed og medglæde er empati-former hvor dit humør bliver skidt
>eller godt efter humøret hos den ynkede
> Hvis den ynkende solgte sin hjælp til den svage ville han styrkes
>økonomisk og den svage ville svækkes økonomisk
>Når gavegivning så vil ofte den svage svækkes ved at komme i
>taknemlighedsgæld og giveren vil styrkes ved at få selvtillid og
>omgivelsernes respekt. Og han har noget på den hjulpne, svage.
>Giveren der hæves vil let se ned på ,evt foragte modtageren , som jo
>har vist svaghed, så en nagfølelse skaber utilpashed mellem dem.
>Ærlig handel på et frit marked har fordele frem for dette, og
>foretrækkes hos de pengeglade kinesere, der dog har et virvar af
>taknemlighedsgæld indenfor familien
>Gavegivning ses ofte som en velgerning, idet man sjusker med at
>præciere om gaven er virkelig påskønnet
>De konfuzianske kulturer har et stift hierarki indenfor familien og
>det giver tryghed
>De virker pengegladere end os men er i familien umaterialistiske og de
>konfutzeske hierakiske regler giver stor tryghed.
>Udenfor familien gælder i høj grad udbud og efterspørgsel samt stor
>ærlighed og ordholdenhed og da lovjunglen er minimal, er der stor
>forudsigelighed og det får hjulene til at snurre og tingene til at
>glide, så de bliver rigere end os